Connery

The Haunted Mansion

Så er der gys fra Disney...

The Haunted Mansion
The Haunted Mansion
Vores allesammens hestetand Eddie Murphy er tilbage på lærredet i den nye Disney film, The Haunted Mansion.

(Bedre sent end aldrig...)


Eddie spiller den salgsliderlige ejendomsmægler Jim Evers, fra Evers and Evers ejendomsfirma, som han ejer sammen med sin smukke kone.

Jim har et mindre problem, han kan nemlig ikke sige nej, og det går ud over hans familie, der ryger i anden sortering frem for potentielle salgsemner. Jim ved dog godt, at han har lort i gummistøvlerne, og ved godt han bliver nødt til at gøre noget drastisk for at genvinde familiens kærlighed. Han beslutter sig derfor for at hive familien på en weekendtur, men inden da, er der liiige et hus, der skal tjekkes ud på vejen. Og huset viser sig at være død-god forretning...

Familien finder senere ud af, at der hviler en forbandelse over huset og den kan kun hæves ved at overbevise herren i huset om, at Jims kone ikke er den kvinde, herren var ved at gifte sig med for over 100 år siden.

Moralen er, at Jim skal se hvad han har og hvad han meget nemt kan miste. Effekterne er sindssygt godt lavet, og selvom det er en Disneyfilm, så er der ikke sparet på gyset.

Skuespillet fra Eddies side er i top og de flabede bemærkninger fyres af i god stil. Filmen er klart værd at se i biografen for effekterne fortjener at blive nydt på et stort lærred, men selve historien har vi set de første hundrede gange før, og den er meget gennemskuelig.

Skuespillere:

Eddie Murphy .... Jim Evers

Terence Stamp .... Ramsley

Nathaniel Parker .... Master Gracey

Marsha Thomason .... Sara Evers

Jennifer Tilly .... Madame Leota

Wallace Shawn .... Ezra

Dina Spybey .... Emma
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce