Sten, saks, papir!
Vi kender alle legen Sten, Saks, Papir - men hvem fanden i helvede opfandt den?!
Kender du det? Du sidder en lørdag aften med gutterne, og een af jer skal ned i kiosken og købe mere at drikke. I kan ikke blive enige om hvem der skal gå, så i afgør det med "Sten, Saks, Papir". Nu i er ved det, vil du lige brillere med din viden om alting, og hvorfor ikke fortælle dine venner om historien bag Sten, Saks, Papir? Når du har læst dette er du godt rustet til at imponere dine venner!
Sten, Saks, Papir som vi kender det i Danmark idag, stammer oprindeligt fra Japan, hvor det hedder "Jan Ken Pon" ("Sten Papir Saks"), og er i nyere tid bare blevet til "Janken". Men hvad betyder "Janken" egentlig?
Janken er en slags "Ken", hvor en person knytter hånden for at symbolisere Sten, blotter håndfladen for at symbolisere Papir og strækker pege- og fuck-finger mens de resterende tre fingre er tilbageholdt, for at symbolisere Saks. Saks slår Papir, Papir slår Sten og Sten slår Saks. Denne leg bruges oftest til at afgøre hvem der "vinder" i en given tvist. Dette kaldes også for "Ishiken" (Sten Ken).
Men hvad betyder "Ken" så?
Originalt, tilbage i det gamle Kina betød "Ken" knytnæve, greb, kraft eller slag. Det er derfor Kenpou (en kampsport) bliver kaldt en Ken. Samtidig findes der så en leg, hvor afgørelsen af en tvist blev afgjort af hvordan hånden blev formet - dette er så også en Ken. Ved at undersøge dette nærmere er jeg kommet frem til at netop denne form for Ken, legen, tilsyneladende startede i Sung-perioden i Kina. Oprindelsen af selve Ken, og hvad det oprindeligt blev brugt til - om det var tidsfordriv eller en anderkendt metode til at afgøre stridigheder, eller eventuelt ganske simpel gambling, er ikke dokumenteret. Med tiden opstod der mange "Ken-lege". Netop den Ken-leg der hed Honken (Oprindelig Ken), blev spredt til Japan fra Kina. Det er derfor denne Ken der betegnes som roden til Janken.
Hvornår startede Honken så i Japan?
Ifølge det japanske leksikon 'Nihonkokugodaijiten', startede Ken i Kyuushuu i 1642. Her spredte den sig videre til Osaka-området i Edo-perioden, og spredte sig til Edo (idag Tokyo) i Kyouhou-perioden (omkring år 1720). Da det oprindeligt startede i Japan i Nagasaki-området, blev det nogle gange kaldt 'Nagasakiken' eller 'Kiyouken' (Kiyou var det gamle navn for Nagasaki).
Hvordan spillede man så Honken?
Honken spilles af to spillere, hvor hver spiller samtidigt strækker nul til fem fingre på den ene hånd, og på samme tid fortæller det samlede antal fingre udstrakt af de to spillere. Den der ramte det rigtige antal blev udnævnt til vinder.
Oprindeligt var dette spil et spil der hørte sig til på værtshuse eller i "Red-Light-Districts", og kun for voksne. Som drikke-leg skulle taberen bunde sin drink.
Senere hen, opstod der mange forskellige slags Ken. Pile-Ken, Halen-På-Æslet-Ken, Dyb-Flod-Ken, Strip-Ken, Cirkel-Ken, Hænderne-Op-Ken, Kongens-Efterfølger-Ken, Blinde-Ken og Hænderne-Sammen-Ken var blandt de gestikulations-Ken's der opstod.
Hvordan kan det være at Janken så blev til det vi kender idag?
Det der kaldes 'Janken', kommer fra 'Guu, Choki, Paa' eller 'Sten, Saks, Papir'-sansukumi-måden at tænke på. Sansukumi er beskrevet i bogen Kan'inshi, som beskriver hvordan slangen frygter den giftige snegl, sneglen frygter frøen og frøen frygter slangen. Hver af de tre parter holder hinanden i skak, så ingen af de tre kan flytte sig - kort sagt er det det samme princip i Sten, Saks, Papir. Da denne idé tog sit indtog i Honken og andre Ken-spil, opstod spil der meget ligner Janken. De Janken's der eksisterede i Edo-perioden inkluderede Shouyaken og Mushiken (Høvdinge-Ken og Insekt-Ken). Shouyaken, også kendt som Ræve-Ken, blev spillet med Høvding, Gevær og Ræve-symboler. Høvding var indikeret ved at sidde i en stolt position, som hvis man sad på en trone. Gevær blev mimet ved at man placerede hænderne som om man holdt om et gevær. Ræv var symboliseret ved at man holdt hænderne op i en vinkel. Med andre ord brugte man hele kroppen til at lege legen. Reglerne var simple; Høvding slår Gevær, Gevær slår Ræv og Ræv slår Høvding.
Mushiken blev spillet med slangen, frøen og sneglen. Slangen (Tommelfinger) slog Frøen (Pegefinger), som så igen slog Sneglen (Fuck-finger), og snegl slog slange. Mushiken var en børneleg, hvor Shouyaken blev spillet efter kortere tids dans og sang, af voksne i deres "Tatami"-rum.
Efter dette opstod mange forskellige slags Jankens, og tanken er, at dagens 'Guu, Choki, Paa' Janken også opstod her.
Det vil sige at Japansk Jord var vuggen for Guu-Choki-Paa-legen?
Det her kommer til at lyde som en modsætning, men faktisk er der mange, mange teorier om dette. Ligeså vel som teorien om at den Sansukumi-baserede Janken opstod i Japan, er der også en teori om at en tradition oprindeligt fra Kina "morphede" sig ind i Janken. Og det er bestemt rigtigt at Guu-Choki-Paa, med andre ord, brug af fingrene og håndfladen til at imitere Sten, Saks og Papir, bliver gjort i mange lande udover Japan. Det er derfor umuligt at give et eksakt svar.
Hvilke Jankenpon's eksisterer uden for Japan så?
I Korea for eksempel, bliver Janken kaldt 'Kai Bai Bo', hvor Kai er saks, Bai er sten og Bo er klud eller papir. Gestikuleringen og reglerne er præcis de samme som i Japan. I Thailand er Janken nøjagtig det samme som i Japan, men bliver kaldt 'Janjii'. I Indien og Indonesien, og på Bali bliver Janken spillet med en Elefant, et Menneske og en Myre hvor Elefanten slår Mennesket, Mennesket slår Myren. Meget simpelt. I Kina er Janken det samme som i Korea, bortset fra at Guu nogle gange er Hammer og Paa er Bombee.
Ydermere, så spiller Kantonesiske Kinesere ikke Sansukumi, men Gosukumi. Symbolerne er Gud, Kylling, Gevær, Ræv og Termit. Gud er tommelfingeren, Kylling er Pegefingeren, Gevær er fuck-fingeren, Ræv er ring-fingeren og Termit er lille-fingeren. Gosukumi-relationerne er som følger: Ved Gud og Kylling, Kylling bliver oftret til Gud og taber derfor. Ved Gud og Gevær, Geværet introducerer folket for Gud(?) og derfor vinder Gud. Termitten spiser Gud's statue og vinder derfor. Geværet slår kyllingen. Ræven slår også Kyllingen. Kyllingen slår Termitten. Geværet slår Ræven. Udover det, så er Gud og Ræven gode venner, hvilket også gælder for Geværet og Termitten. Termitten og Ræven lægger ikke mærke til hinanden, så disse symboler giver uafgjort. Ud fra disse regler er Gud og Geværet stærkest, og Kyllingen svagest. Forvirret?
Den Malaysiske version af Janken, 'Wan Shi Zan' er forbundet med denne Gosukumi. I denne Janken slår Geværet alt andet end Vand, og Fugl taber til alt andet end Vand. Sten slår Fugl og Bræt og taber til Gevær og Vand. Bræt slår Fugl og Vand, men taber til Sten og Gevær. Vand slår Sten og Gevær. Fugl taber til Bræt. Da ikke alle håndtegns-kast har samme styke, er disse spil meget fremmede for dem der er vandt til at spille Sansukumi-baserede spil.
Det skal også nævnes at Singapore, Malaysia, Vietnam, Myanmar og Laos i Asien har forskellige varianter af Janken. Udover Asien, så har i hvert fald alle engelsktalende lande 'Saks-Papir-Sten' eller 'Sten-Saks-Papir', som er præcis det samme som Saks-Papir-Sten-Janken. Dog, Janken er ikke så almindeligt her som i de forskellige asiatiske lande, og tænker man essentielt, så giver det jo også mening da Janken oprindeligt er opfostret i Asien. I Europa og Amerika, er det også almindeligt at slå plat eller krone om en tvist ved hjælp af en mønt. Denne metode har intet med Sansukumi at gøre - den er i princippet et binært ja/nej.
Jeg har forsøgt at samle informationer om de mest almindelig Janken's fra rundt om i verden.
Så når du skal sidde med vennerne næste gang, så tag lige og bed dem læne sig tilbage. Så kan de lære det!
Sten, Saks, Papir som vi kender det i Danmark idag, stammer oprindeligt fra Japan, hvor det hedder "Jan Ken Pon" ("Sten Papir Saks"), og er i nyere tid bare blevet til "Janken". Men hvad betyder "Janken" egentlig?
Janken er en slags "Ken", hvor en person knytter hånden for at symbolisere Sten, blotter håndfladen for at symbolisere Papir og strækker pege- og fuck-finger mens de resterende tre fingre er tilbageholdt, for at symbolisere Saks. Saks slår Papir, Papir slår Sten og Sten slår Saks. Denne leg bruges oftest til at afgøre hvem der "vinder" i en given tvist. Dette kaldes også for "Ishiken" (Sten Ken).
Men hvad betyder "Ken" så?
Originalt, tilbage i det gamle Kina betød "Ken" knytnæve, greb, kraft eller slag. Det er derfor Kenpou (en kampsport) bliver kaldt en Ken. Samtidig findes der så en leg, hvor afgørelsen af en tvist blev afgjort af hvordan hånden blev formet - dette er så også en Ken. Ved at undersøge dette nærmere er jeg kommet frem til at netop denne form for Ken, legen, tilsyneladende startede i Sung-perioden i Kina. Oprindelsen af selve Ken, og hvad det oprindeligt blev brugt til - om det var tidsfordriv eller en anderkendt metode til at afgøre stridigheder, eller eventuelt ganske simpel gambling, er ikke dokumenteret. Med tiden opstod der mange "Ken-lege". Netop den Ken-leg der hed Honken (Oprindelig Ken), blev spredt til Japan fra Kina. Det er derfor denne Ken der betegnes som roden til Janken.
Hvornår startede Honken så i Japan?
Ifølge det japanske leksikon 'Nihonkokugodaijiten', startede Ken i Kyuushuu i 1642. Her spredte den sig videre til Osaka-området i Edo-perioden, og spredte sig til Edo (idag Tokyo) i Kyouhou-perioden (omkring år 1720). Da det oprindeligt startede i Japan i Nagasaki-området, blev det nogle gange kaldt 'Nagasakiken' eller 'Kiyouken' (Kiyou var det gamle navn for Nagasaki).
Hvordan spillede man så Honken?
Honken spilles af to spillere, hvor hver spiller samtidigt strækker nul til fem fingre på den ene hånd, og på samme tid fortæller det samlede antal fingre udstrakt af de to spillere. Den der ramte det rigtige antal blev udnævnt til vinder.
Oprindeligt var dette spil et spil der hørte sig til på værtshuse eller i "Red-Light-Districts", og kun for voksne. Som drikke-leg skulle taberen bunde sin drink.
Senere hen, opstod der mange forskellige slags Ken. Pile-Ken, Halen-På-Æslet-Ken, Dyb-Flod-Ken, Strip-Ken, Cirkel-Ken, Hænderne-Op-Ken, Kongens-Efterfølger-Ken, Blinde-Ken og Hænderne-Sammen-Ken var blandt de gestikulations-Ken's der opstod.
Hvordan kan det være at Janken så blev til det vi kender idag?
Det der kaldes 'Janken', kommer fra 'Guu, Choki, Paa' eller 'Sten, Saks, Papir'-sansukumi-måden at tænke på. Sansukumi er beskrevet i bogen Kan'inshi, som beskriver hvordan slangen frygter den giftige snegl, sneglen frygter frøen og frøen frygter slangen. Hver af de tre parter holder hinanden i skak, så ingen af de tre kan flytte sig - kort sagt er det det samme princip i Sten, Saks, Papir. Da denne idé tog sit indtog i Honken og andre Ken-spil, opstod spil der meget ligner Janken. De Janken's der eksisterede i Edo-perioden inkluderede Shouyaken og Mushiken (Høvdinge-Ken og Insekt-Ken). Shouyaken, også kendt som Ræve-Ken, blev spillet med Høvding, Gevær og Ræve-symboler. Høvding var indikeret ved at sidde i en stolt position, som hvis man sad på en trone. Gevær blev mimet ved at man placerede hænderne som om man holdt om et gevær. Ræv var symboliseret ved at man holdt hænderne op i en vinkel. Med andre ord brugte man hele kroppen til at lege legen. Reglerne var simple; Høvding slår Gevær, Gevær slår Ræv og Ræv slår Høvding.
Mushiken blev spillet med slangen, frøen og sneglen. Slangen (Tommelfinger) slog Frøen (Pegefinger), som så igen slog Sneglen (Fuck-finger), og snegl slog slange. Mushiken var en børneleg, hvor Shouyaken blev spillet efter kortere tids dans og sang, af voksne i deres "Tatami"-rum.
Efter dette opstod mange forskellige slags Jankens, og tanken er, at dagens 'Guu, Choki, Paa' Janken også opstod her.
Det vil sige at Japansk Jord var vuggen for Guu-Choki-Paa-legen?
Det her kommer til at lyde som en modsætning, men faktisk er der mange, mange teorier om dette. Ligeså vel som teorien om at den Sansukumi-baserede Janken opstod i Japan, er der også en teori om at en tradition oprindeligt fra Kina "morphede" sig ind i Janken. Og det er bestemt rigtigt at Guu-Choki-Paa, med andre ord, brug af fingrene og håndfladen til at imitere Sten, Saks og Papir, bliver gjort i mange lande udover Japan. Det er derfor umuligt at give et eksakt svar.
Hvilke Jankenpon's eksisterer uden for Japan så?
I Korea for eksempel, bliver Janken kaldt 'Kai Bai Bo', hvor Kai er saks, Bai er sten og Bo er klud eller papir. Gestikuleringen og reglerne er præcis de samme som i Japan. I Thailand er Janken nøjagtig det samme som i Japan, men bliver kaldt 'Janjii'. I Indien og Indonesien, og på Bali bliver Janken spillet med en Elefant, et Menneske og en Myre hvor Elefanten slår Mennesket, Mennesket slår Myren. Meget simpelt. I Kina er Janken det samme som i Korea, bortset fra at Guu nogle gange er Hammer og Paa er Bombee.
Ydermere, så spiller Kantonesiske Kinesere ikke Sansukumi, men Gosukumi. Symbolerne er Gud, Kylling, Gevær, Ræv og Termit. Gud er tommelfingeren, Kylling er Pegefingeren, Gevær er fuck-fingeren, Ræv er ring-fingeren og Termit er lille-fingeren. Gosukumi-relationerne er som følger: Ved Gud og Kylling, Kylling bliver oftret til Gud og taber derfor. Ved Gud og Gevær, Geværet introducerer folket for Gud(?) og derfor vinder Gud. Termitten spiser Gud's statue og vinder derfor. Geværet slår kyllingen. Ræven slår også Kyllingen. Kyllingen slår Termitten. Geværet slår Ræven. Udover det, så er Gud og Ræven gode venner, hvilket også gælder for Geværet og Termitten. Termitten og Ræven lægger ikke mærke til hinanden, så disse symboler giver uafgjort. Ud fra disse regler er Gud og Geværet stærkest, og Kyllingen svagest. Forvirret?
Den Malaysiske version af Janken, 'Wan Shi Zan' er forbundet med denne Gosukumi. I denne Janken slår Geværet alt andet end Vand, og Fugl taber til alt andet end Vand. Sten slår Fugl og Bræt og taber til Gevær og Vand. Bræt slår Fugl og Vand, men taber til Sten og Gevær. Vand slår Sten og Gevær. Fugl taber til Bræt. Da ikke alle håndtegns-kast har samme styke, er disse spil meget fremmede for dem der er vandt til at spille Sansukumi-baserede spil.
Det skal også nævnes at Singapore, Malaysia, Vietnam, Myanmar og Laos i Asien har forskellige varianter af Janken. Udover Asien, så har i hvert fald alle engelsktalende lande 'Saks-Papir-Sten' eller 'Sten-Saks-Papir', som er præcis det samme som Saks-Papir-Sten-Janken. Dog, Janken er ikke så almindeligt her som i de forskellige asiatiske lande, og tænker man essentielt, så giver det jo også mening da Janken oprindeligt er opfostret i Asien. I Europa og Amerika, er det også almindeligt at slå plat eller krone om en tvist ved hjælp af en mønt. Denne metode har intet med Sansukumi at gøre - den er i princippet et binært ja/nej.
Jeg har forsøgt at samle informationer om de mest almindelig Janken's fra rundt om i verden.
| Land | Guu | Choki | Paa | |
| Japan | Janken | Sten | Saks | Papir |
| Høvding-ken Ræve-ken | Høvding | Gevær | Ræve | |
| Tiger-ken | Helt | Tiger | Mor | |
| Insekt-ken | Slange | Frø | Snegl | |
| 'Seisei' janken | 'Seisei' | Tiger | Mor | |
| Amamioushima janken | Ild | Slange | Vand | |
| Tsugaruken | 'Hera' | Spyd | 'Nikko' | |
| Ansigts janken | Spids munden | Ræk tunge | Åben munden helt | |
| Ben janken | Saml benene | Kryds benene | Spred benene | |
| Okinawa | Træ | Fugl | Insekt | |
| Far | Mor | Barn | ||
| Kina | Sten | Saks | Klud | |
| Hammer | Saks | Bombe | ||
| Indonesien | Elefant | Menneske | Myre | |
| Korea | Sten | Saks | Klud | |
| Mongoliet | Sten | Saks | Papir | |
| Singapore | Sten | Drage | Vand | |
| Vietnam | Hammer | Negl eller Saks | Indpakning | |
| Myanmar | General | Pistol | Overgivelse | |
| Laos | Sten | Saks | Papir | |
| Malaysia | Sten | Bæk eller Vandløb | Brønd | |
Så når du skal sidde med vennerne næste gang, så tag lige og bed dem læne sig tilbage. Så kan de lære det!
