Connery

Single 2.0: Hyæner

Mufasa.. Mufasaa.. Mufasaaa!

Single 2.0: Hyæner
[Efter over 3 år sammen gik min kæreste og jeg fra hinanden. Dette har ledt til at jeg langsomt skal starte forfra, ikke bare i forhold til at finde et nyt sted at bo, men også i forhold til at afvænne mig mentalt fra vanen og trygheden ved at have en kæreste.
Da det at smide mine tanker og følelser ned på skrift altid har fungeret som en slags selvterapi for mig har jeg i dette tilfælde besluttet mig for at benytte min status som skribent på Connery.dk til at gøre lige præcis dette.
Min salgstale er at dette vil fungere som en form for midlertidig klumme, hvori jeg nedfælder mine oplevelser og erfaringer i min tilbagevenden til en verden jeg forlod for over 3 år siden.
På et tidspunkt vil jeg vænne tilbage til falske interviews og emne artikler, men for lige nu, er dette hvad der fylder i mit liv og derfor også mine ord.
… og hvem ved, måske kan dette en dag gøre en forskel for en anden person, der er blevet sparket i hovedet af kærlighed.]

Læs første del af Single 2.0
ANNONCE
Jeg husker at sidde og se tv, et dyreprogram som sikkert har været ”Animal Planet”.
Programmet omhandlede hyæner og var interessant nok til at jeg stadigvæk kan huske det (og jeg har set rigtig meget ”Discovery” og ”Animal Planet”.
De fleste af jer ved nok at Hyæner er ådselædere, fordi i har set Løvernes Konge mindst 4.000 gange.
Jeg er ikke typisk rørt af, når et dyr dræber et andet dyr, fordi jeg godt ved hvad fødekæden er, og er bekendt med hele processen om at vores kroppe bliver til antilope foder når vi dør, men i dette program så jeg hyænerne fra en mere sadistisk side.
En syg og såret gnu/antilope/et-eller-andet var døden nær, men den var dog stadigvæk i live.
Dette stoppede ikke hyænerne, der jo ellers typisk går efter døde dyr, fra at angribe det forsvarsløse dyr og rive det i stykker.
Der måtte jeg indrømme at jeg alligevel takkede mine 5 forskellige guder, for ikke at være i en sådan situation.
 
Den efterhånden lange historie om de onde hyæner der ikke engang kunne lade dyret dø først, er mit forsøg på at lave en analogi omkring fyre og forhold.
Mere specifikt, ANDRE fyre og deres reaktion på ANDRES endte forhold.
Så i dette tilfælde er det sårede dyr mit forhold og hyænerne er fyre der ser en sårbar pige, der nu er single og ikke engang kan vise den smule respekt der i at lade personen sørge.
Jeg snakker naturligvis ikke om en fuldstændig fremmede her, jeg snakker om en person der kender begge parter.
 
Hvad jeg efterhånden ikke kan forklæde mere er dette:
Fuck dig, Casper. Du kunne ikke engang lade min side af sengen blive kold før du skulle forsøge at kravle op i den. Ynkeligt.
Dertil at forklæde dit åbenlyse crush som et væddemål sætter virkelig hele din patetiske verden i perspektiv.
 
Hvad jeg desværre måtte erfare er at når det kommer til at angribe de sårede, er der ikke megen forskel på hyæner og mennesker.
 
Fun fact: Det er de kvindelige hyæner der jager og leder flokken. De skjuler dette ved hjælp af – i shit you not – falske mandlige kønsdele.
Hvilket binder sammenligningen ret godt sammen, da skurken i begge tilfælde har været en tæve.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce