Single 2.0: Dårlige nyheder
Hvor starter jeg..
[Efter over 3 år sammen gik min kæreste og jeg fra hinanden. Dette har ledt til at jeg langsomt skal starte forfra, ikke bare i forhold til at finde et nyt sted at bo, men også i forhold til at afvænne mig mentalt fra vanen og trygheden ved at have en kæreste.
Da det at smide mine tanker og følelser ned på skrift altid har fungeret som en slags selvterapi for mig har jeg i dette tilfælde besluttet mig for at benytte min status som skribent på Connery.dk til at gøre lige præcis dette.
Min salgstale er at dette vil fungere som en form for midlertidig klumme, hvori jeg nedfælder mine oplevelser og erfaringer i min tilbagevenden til en verden jeg forlod for over 3 år siden.
På et tidspunkt vil jeg vende tilbage til falske interviews og emne artikler, men for lige nu, er dette hvad der fylder i mit liv og derfor også mine ord.
… og hvem ved, måske kan dette en dag gøre en forskel for en anden person, der er blevet sparket i hovedet af kærlighed.]
Da det at smide mine tanker og følelser ned på skrift altid har fungeret som en slags selvterapi for mig har jeg i dette tilfælde besluttet mig for at benytte min status som skribent på Connery.dk til at gøre lige præcis dette.
Min salgstale er at dette vil fungere som en form for midlertidig klumme, hvori jeg nedfælder mine oplevelser og erfaringer i min tilbagevenden til en verden jeg forlod for over 3 år siden.
På et tidspunkt vil jeg vende tilbage til falske interviews og emne artikler, men for lige nu, er dette hvad der fylder i mit liv og derfor også mine ord.
… og hvem ved, måske kan dette en dag gøre en forskel for en anden person, der er blevet sparket i hovedet af kærlighed.]
At indrømme dette over for sig selv er en af de hårdeste ting ved at gå fra hinanden, men når man først har nået dette stadie føler man dog alligevel man har nået en vis milepæl.
Man kan tænke tanken uden at blive reduceret til et tudende vrag af uforståelig nonsens. Man har taget det første skridt på vejen til at hele.
Man er begyndt at bygge et hus der kan beskytte dig i mod stormen.
Det sekund du skal se dine venner eller familie i øjnene og fortælle dem hvad der er sket, det sekund indser du at du ikke har taget nogle som helst skridt, det sekund indser du at dit hus er lavet af fjer og stormen har ikke engang taget til før du igen står udstillet og komplet i dine følelsers vold.
Jeg trådte ind i mine forældres hjem 2 dage efter bruddet og i det sekund min mor smilte til mig, i det sekund brød jeg sammen igen.
I det sekund mine bedste venner svarede tilbage på min besked hvori jeg udmeldte hvad status var, overvandt tårerne mig og jeg befandt mig igen hvor jeg startede.
Hver eneste gang folk tilkendegiver deres støtte vil jeg blive tvunget tilbage til den ensomme sætning Dit forhold er slut.
Det er et Paradox at så længe folk ikke er klar over situationen, så længe kan du heller ikke fuldt ud rykke fremad.
Jeg har stadigvæk en stor klump af familie og venner der vil kondolere mit forliste forhold og ingen måde at forudsige på hvordan jeg vil reagere.
Jeg tror det er en universel følelse ikke at ville se svag ud i øjnene på præcis de mennesker der aldrig ville dømme os for det.
Hvortil vi i virkeligheden i sidste ende ikke giver en fuck for om fremmede ser os i vores laveste øjeblikke.
Hvilket også er derfor at disse ord, der bliver spredt ud til tusindvis af ansigtsløse mennesker, ikke fremkalder den samme smerte, som når jeg skal se min bror i øjnene og fortælle ham: Mit forhold er slut.
Det er en ond spiral der knuser mit hjerte gang på gang og jeg har stadig den største i vente:
Når jeg skal se Maja i øjnene og fortælle mig selv Vores forhold er slut.
