Connery

Optakt Danmark - Sverige

Så er der ikke lang tid til Danmark igen er i ilden

Optakt Danmark - Sverige
Så er der ikke mange timer tilbage til Danmark igen er i ilden i dette års EM og denne gang mod Sverige. Danmark skal sejre over svenskerne eller spille 2-2 for 100 % sikre på at gå videre, men hvis Italien får beton i skoene og taber eller spiller uafgjort med Bulgarien er vi klart videre.

Spændingen er stor i både den danske og svenske lejr for begge hold vil gøre alt for en sejr. Svenskerne er meget stærke og det beviste de især i kampen mod Bulgarien hvor de sejrede 5-0 og om danskerne kan måle sig med de blå-gule farver er uvist.

Danmark og Sverige har mødt hinanden en del gange i fodbolds sammenhænge. Første gang var i 1913, her vandt Danmark 8-0 og kun 4 måneder senere vandt vi 10-0. De har dog kun mødt hinanden 1 gang i EM sammenhænge, hvilket skete i Sverige i 1992 hvor værterne vandt 1-0 over os. I alt har Sverige vundet 45 af deres kampe mod Danmark og Danmark har måtte nøjes med 36 sejre.

I morgen når de to hold møder hinanden er det med samme point (4) og for at begge hold kan gå videre i kvartfinalen skal der spilles uafgjort og mindst 2-2. Sveriges målscore er dog noget bedre end Danmarks så de er sikre på en plads hvis Danmark ikke ender med sejr. Men i det hele taget er der mange ting der spiller ind.

Der har været en del oppe i medierne den seneste tid om at Danmark og Sverige skulle have arrangeret kampens udfald. For hvis kampen spilles 2-2 er begge hold videre. Sverige prøver du kraftigt på at stoppe disse beskyldninger, men ingen tvivl om at folk vil blive mistænksomme hvis kampen ender 2-2, ikke mindst Italien, som står tilbage med ingenting. I de sidste mange kampe Sverige og Danmark har spillet mod hinanden er det kun lykkes dem at spille 2-2 tre gange.
ANNONCE
Optakt Danmark - Sverige
Svenskernes hjælpetræner Lars Lagerback udtaler om kampen: "Vi vil være meget glade for en uafgjort som vil få os begge med, men det er ikke det vi går efter, vi vil vinde".

Den svenske spiller Freddie Ljungberg, der spiller i Arsenal til dagligt siger: "Selvfølgelig vil 2-2 været et godt resultat for begge hold. Men hvis der er lang tid tilbage og den står 2-2, vil vi ikke spille bare for at bevare det. Danmark kunne jo forsøge at score og så ville vi være ude".

Den svenske holdkaptajn Olof Mellberg siger: "Danmark har brug for mål, så de vil sikkert angribe en masse og gøre tingene farlige for os".

Jesper Grønkjær udtaler om kampen: "For mig set er Danmark det bedste hold i gruppen. Fire af deres mål dette år er blevet scoret fra fløjene".

Morten Olsen: "Intet aftalt spil, vi går efter at vinde".

Skribenternes bud på kampen:

Claus (Sensei): Jeg satser på 2-1 til DK. En tidlig scoring til 'tomålsson', udligning af Larsson lige før halvlegen, Grønkjær lukker kampen i overtiden.

Torsten: Jeg tror kampen ender 1-0 til Danmark. Thomas Sørensen har stået godt alle kampene, og jeg er sikker på han som den eneste målmand i VM holder målet endnu en gang. Jeg tror Jon Dahl scorer da vi bruger fløjene en del!

Kim Weltz:Jeg følger ikke med i fodbold.. men tror sku det ender 2-2. Ved ikke hvem scorer.

Neua: Da han ikke ser fodbold, vil / kan han ikke udtale sig om hvad han tror kampen bliver (mon han overhovedet ved vi skal spille?).

Basil: Er bange for Sverige vinder, og sikkert med mere end 1 mål... måske 3-1 eller 3-2... og så tror jeg Henke kasser 2 gange, Ibrahimovic 1 gang, Grønkjær 1 gang og sand 1 gang... Svenskerne er lige det stærkere synes jeg... vi har et ret svagt forsvar, og er langt fra skarpe nok oppe foran...

Mig selv (Maj): Jeg håber helt klart på en 1-0 sejr til Danmark og det ville være lækkert hvis det er Grønkjær der sætter den ind.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce