Connery

Kildevand - mere "usundt" end postevand?!?

Det er både sundere og billigere at drikke af hanen!

I kender det sikkert. Efter at Carlsberg sprøjtede reklame efter reklame ud om deres Kildevand og Kildevæld er alle begyndt at drikke det! Før rendte folk rundt på gaden med deres colaer, men sådan er det ikke mere. Nu gemmer de colaen til de kommer hjem. Hvorfor? Svaret er, at det er blevet mindre trendy at drikke cola, fordi man ved, at det feder, og samtidig er det blevet særdeles trendy og smart at drikke kildevand, fordi man bliver voldsomt slank af det og så bliver man vildt lækker samtidig. Eller?
ANNONCE
Kildevand - mere "usundt" end postevand?!?
Okay, inderst inde er det jo nok de færreste af os der tror på, at man taber sig af at drikke vand. Men stadig, vi ved jo godt at man ikke ligefrem tager på af det. Man tager heller ikke på af at spise gammelt knækbrød fra Netto, men det render poptøserne da ikke rundt og spiser? Nu sidder I garanteret og tænker, "Jaja, din nar, men nu er folk jo tørstige i sommervarmen" - og det har I også ret i. Men det er et kendt fænomen, og det har sgu været sådan lige siden de reklamer blev vist første gang i tv. Så igen, tilbage til pointen, hvorfor pokker render alle rundt med de flasker?

Vi antager, at de ved, at man ikke taber sig af det. Vi antager, at de ved at det ikke er sundere end normalt postevand. Faktisk kan der være langt flere bakterier i - og så ved man ikke hvilket land det kommer fra. Jamen, hvorfor så? Jo, det er fordi det er blevet et popfænomen. I skal ikke forsøge at bilde mig ind, at folk ligefrem render rundt og bæller vand hele dagen fordi at de kan lide det...come on?

Er det så sådan en massepsykose?

"BANG, VI SKAL ALLE SAMMEN HA' VAND...VAND..VAND"

Næ, det er det heller ikke. Det er fordi der er en masse mennesker, høje som små, tykke som tynde, der - dybt betaget af de lækre piger i reklamerne - tror, at det er blevet smart at rende rundt med en flaske vand 24 timer i døgnet. Men guess what? It's not cool! For pokker, hvis man ser en smældfed pige på gaden der render rundt med topmave og drikker vand, så tænker man da ikke - "wow, kildevand...hun er tynd..jeg ser syner"! Jeg tænker ihvertfald, "nå, så gemmer hun colaen og chipsene til hun er kommet hjem!".

Min pointe er, at det er hamrende latterligt så let medierne får folk i fælden. Og det er desuden mindst lige så latterligt at der ligefrem er mennesker der tror, at de bliver mere cool af at drikke kildevand til 15 kroner pr. flaske. Det er da helt ude i hampen! Vi har masser af dejligt dansk postevand i hanerne - det er faktisk noget af det som vi betaler vor høje skatter og afgifter for. Og alligevel vælger i at købe vandet på flasker?

Kildevand - IKKE sundere eller renere end normalt Dansk vand

Ifølge den danske portal, VIL DU VIDE (som jeg linker til som kilde herunder) kan man tydeligt se, at det ingen mening giver at købe kildevand i Danmark. Det fremgår af websiden. at der eksisterer tre slags vand på flaske i Danmark:

1. Kildevand: Dette vand skal komme fra en kilde og må ikke indeholde bakterier. Det skal også indeholde mineraler i større omfang.
ANNONCE
Kildevand - mere "usundt" end postevand?!?
2. Andet emballeret vand: Vand der ikke overholder kravene i (1).

3. Mineralvand: Vand der indeholder rigtigt mange mineraler.

I Danmark har vi et så højt indhold af mineralerne magnesium og kalk i vores grundvand at det slet ikke kan betale sig at drikke hverken kildevand eller mineralvand, fremgår det af websiden. Ergo kan man konkludere, at vandet nævnt i (2) faktisk må være dårligere end det der tappes fra handerne...way to go...spild jeres penge!

Kildevand på kildevandkølere - bakteriebomber på arbejdspladsen?

Undersøgelser foretaget af Fødevaredirektoratet påviser tydeligt, at der er et problem med bakterievækst i opstillede kildevandskølere fra fx. Aqua d'Or. Dette hænger sammen med, at de store dunke er alt for lang tid om at blive tømt og bakterierne i vandet har alt for gode formeringsvilkår. Dog skal det påpeges, at det ikke er direkte sundhedsskadeligt at drikke vandet.

Læs og vurdér. Jeg siger: Kildevand til en formue? NEJ TAK.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce