Høflighed og venlighed
Er det døde begreber ? Hvad er det efterhånden for en måde vi opfører os på?
Hvis vi nu alle sammen var høflige, bad vi pænt om det, vi skulle have, gav personen der har et skodarbejde til minimumsløn et smil med på vejen, for at vise at vi respekterede det arbejde personen havde, inden man betalte og sagde tak og fortsatte med sit liv.
Og hvis vi nu alle sammen var høflige, ville den medarbejder med skodjobbet og minimumslønnen smile tilbage og sige; "Det var så lidt". Men sådan er det jo ikke. Vi går hen uden at ænse medarbejderen, siger hvad vi skal have og smider pengene på disken uden overhovedet at se på personen. Ikke at dette ville gavne noget, for han eller hun står jo alligevel bare og ligner et råddent æble med så meget weltschmerz printet i ansigtet, at det tangerer det pinlige, og det eneste der minder om en reaktion, er det grynt/suk, der kommer når vores vare skal hentes.
Er det virkelig sådan, vi gerne vil have det? Det er jo ikke fordi, jeg synes alle folk skal gå og smile hele tiden, og virke evigt lykkelige fordi de får lov til at købe/sælge en pakke tyggegummi, men hele konceptet i at alle virker som de er uvenner med alle, synes jeg er forkert. Det kræver intet af dig at sige tak, og det kræver ligeså lidt at smile.
Men hele denne købs situation er jo ikke det eneste eksempel på, hvor uvenlig vores hverdag egentlig er. Bare en bustur kan være en nedslående oplevelse, lige fra buschaufføren som altid ligner en der er ved at dø af kedsomhed og overhovedet ikke magter at tage sit job seriøst, til dem som ikke magter at rejse sig for en ældre borger. Det er simpelthen ikke godt nok.
Også i toget er der problemer, især med folks mobil telefoner! Hvorfor virker det som om, at den altid SKAL være skruet helt op på højeste niveau, og hvorfor SKAL den person der taler i den nærmest råbe igennem hele samtalen, så alle vi andre kan høre det?
Er det virkelig sådan, vi gerne vil have det? Det er jo ikke fordi, jeg synes alle folk skal gå og smile hele tiden, og virke evigt lykkelige fordi de får lov til at købe/sælge en pakke tyggegummi, men hele konceptet i at alle virker som de er uvenner med alle, synes jeg er forkert. Det kræver intet af dig at sige tak, og det kræver ligeså lidt at smile.
Men hele denne købs situation er jo ikke det eneste eksempel på, hvor uvenlig vores hverdag egentlig er. Bare en bustur kan være en nedslående oplevelse, lige fra buschaufføren som altid ligner en der er ved at dø af kedsomhed og overhovedet ikke magter at tage sit job seriøst, til dem som ikke magter at rejse sig for en ældre borger. Det er simpelthen ikke godt nok.
Også i toget er der problemer, især med folks mobil telefoner! Hvorfor virker det som om, at den altid SKAL være skruet helt op på højeste niveau, og hvorfor SKAL den person der taler i den nærmest råbe igennem hele samtalen, så alle vi andre kan høre det?
Det kunne jo godt tænkes at det ikke var alle i toget der var interesseret i, hvem der kommer til festen, eller om du skal købe mælk med hjem!
En anden ting der godt kan irritere mig lidt, er når folk tager deres sko op på sædet. Helt ærligt, der ligger en halv million gratisaviser og flyder, hvorfor ikke bare lægge sådan en på sædet først? Så er der ikke nogen, der bliver bitre af at få svinet deres tøj til, bare fordi de tog toget.
Dette er nogle observationer jeg har gjort mig, og jeg synes faktisk, man burde gøre noget ved det. Det kræver ingenting at være lidt mere imødekommende, en anelse mere betænksom og venlig.
Så hvorfor ikke være det?
En anden ting der godt kan irritere mig lidt, er når folk tager deres sko op på sædet. Helt ærligt, der ligger en halv million gratisaviser og flyder, hvorfor ikke bare lægge sådan en på sædet først? Så er der ikke nogen, der bliver bitre af at få svinet deres tøj til, bare fordi de tog toget.
Dette er nogle observationer jeg har gjort mig, og jeg synes faktisk, man burde gøre noget ved det. Det kræver ingenting at være lidt mere imødekommende, en anelse mere betænksom og venlig.
Så hvorfor ikke være det?
