Connery

Grækenland mestre

Grækenland slog Portugal i en kamp, som ellers så ud til at ende anderledes.

Grækenland mestre
Så var det Grækerne der overraskende løb med dette års titel som Europamestre. Portugal havde ellers et noget bedre spil, men Grækenland trak det længste strå og løb med titlen.

Der var ikke mange der ville have troet på at dette års EM skulle ende med Portugal og Grækenland i finalen. De fleste ville nok have tippet hold som Frankrig eller Italien m.fl. Så det var noget af en overraskelse at se de to hold til tops.

Grækenland slog Portugal i en af de indledende kampe og havde derfor meget selvtillid da de drog til kampen. Portugal havde dog klaret det noget bedre i de efterfølgende kampe og ville gøre alt for at vinde.

Portugal så ud til klart at have overtaget i kampen mod Grækenland. De kunne dog ikke sende bolden i nettet. Grækeren Angelos Charisteas kunne derimod godt ramme målet, og sendte grækerne foran 1-0 i 57. minut. Det var især grækernes virkelig gode forsvar de kunne takke for at portugiserne ikke også fik et mål ind. De var hele tiden hvor de skulle være, klar til at stoppe de portugisiske angreb.

Det er første gang at Grækenland vinder et stort mesterskab og det efter de har slået Portugal hele to gange (2-1 + 1-0), Frankrig (1-0) og Tjekkiet (1-0), er der ingen tvivl om at mesterskabstitlen var fuldt fortjent.

Den græske anfører Theodoros Zagorakis var lykkelig for sejren: "Jeg har ingen ord der kan beskrive det jeg føler lige nu. "Vi har bare endnu engang bevist at den græske sjæl hele tiden har været der, den største ting gud har givet os."
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce