Connery

Duncan James

Duncan James kendt fra Blue udgiver sit første soloalbum "Future Past" den 12. juni. Connery tjekkede ham og den nye video ud.

Duncan James
Hvis du kender engelske Blue, så kan du sikkert også godt huske Duncan James fra de sukkersøde videoer! Jeg husker selv bedst sangen "All Rise" som var et kæmpehit verden rundt i 2001.
Popbandet Blue solgte hele 13 millioner albums og fik pigehjerter verden over til at banke lidt hurtigere. Bandet havde hele 40 (!) nummer 1 placeringer verden over og solgte hele 3,5 millioner singler.

Nu er en af bandets medlemmer, Duncan James, klar med sit første soloalbum "Future Past" der udkommer i Danmark den 12. juni. Connery valgte at se nærmere på denne kommende solostjerne og hans nye video...

Lidt forhistorie
Duncan James blev født i Dorset og flyttede med sin mor til Devon da han var 13 år gammel. Han var særligt glad for drama og musik, hvilket udviklede sig til at han hurtigt fik hovedroller i teaterstykker.
Hans mor Fiona elskede og spillede meget popmusik i Duncans barndomshjem.

"Min mor spillede Abba og kendte pophits rundt omkring i huset, så jeg var altid omgivet af musik. Desuden var min oldemor musiklærer, så musik er helt sikkert i mit blod," siger Duncan.

Fiona var ligesom sin søn glad for musicals, så hun tog tit Duncan med til London's West End for at overvære produktionerne. Duncans passion for musicals voksede og han begyndte aktivt at tage del i de lokale produktioner omkring Devon området.

"Min mor tog mig med til musicals som Les Miserables og Cats da jeg var barn og jeg drømte om en dag at stå på scenen mens jeg sang og spillede. Det blev til en livsvarig ambition at ende som en performer," fortæller Duncan om sin barndom.

Duncan var fremragende i skolen og afsluttede sin studentereksamen med topkarakterer. Duncan tog et kursus om "fritid og turisme" og fik herefter sit første job som entertainer hos Haven Holidays. Han sang den mandlige solostemme og optrådte 3 gange om ugen foran kæmpe ferie publikum forskellige steder i England. Der gik dog kun få måneder før Duncans talent blev opdaget og han blev flyttet til Haven's mest prestigefyldte sted ved Hayling Island, Portsmouth, hvor han blev deres solosanger og mest populære entertainer.

Det var her at Duncans talent blev opdaget af en talentspejder fra London, der var på udkig efter nye talenter til et drengeband han var ved at samle sammen. Projektet bragte Duncan til London, men bandet kunne ikke fungere pga. penge og det hele gik hurtigt i opløsning. Kort efter sluttede Duncan sig til et andet band og begyndte på at skrive, optage og tournere landet. Men endnu engang kom en manglende pladekontrakt og penge til at få projektet til at kollapse.

Blue bliver til

Men Duncan mistede ikke modet, han tog tilbage til en audition i London og mødte her Simon Webbe, Lee Ryan og Antony Costa. Blue blev dannet og en fantastisk succes-rutschebane begyndte.

Blue fik en pladekontrakt hos Innocent Records i 2000 og udgav deres første single "All Rise" i maj 2001. Hittet blev en verdensplage og det var klart at Blue havde det specielle der skulle til. Blue vandt hurtigt stor succes og blev Englands nye hotte navn.

Blue udgav hit efter hit og nummer 1 singler som "Too Close", "If You Come Back" og "Sorry Seems To Be The Hardest Word" havde stor succes verden over. Blue vandt 2 Brit Awards, "Bedste Nye Navn" i 2002 og "Bedste Pop Band" i 2003.

Blue gav også Duncan mulighed for at udvikle sit talent for sangskrivning: "Det gode ved Blue var at vi alle kun gå væk hver for sig og skrive med talentfulde folk. Det var her jeg virkelig udviklede min passion for sangskrivning. Jeg elsker at lave sangtekster og melodier, det er virkelig blev en stor passion for mig."

Ducan var med til at skrive Blues kæmpehit "Guilty" sammen med Gary Barlow (fra Take That, red.) "Den sang er noget helt særligt for mig fordi teksten er ekstremt personlig. "Guilty" var også den første hitsingle jeg skrev, så det fyldte mig virkelig med selvtillid."

Blue åbnede også mange døre for Duncan indenfor underholdningsindustrien. I 2004 blev han kontaktet af den legendariske Andrew Lloyd Webber der ønskede Duncan skulle synge titelnummeret fra hans nyeste musical "The Woman In White". Duncan sagde overvældet ja tak og indspillede nummeret med den klassiske kunstner Keedie. Sangen der er skrevet af Andrew Lloyd Webber og David Zippel var et kæmpe spring i stil for Duncan.

"At være så stor fan af musicals og have muligheden for at arbejde sammen med Andrew Lloyd Webber var en drøm der gik i opfyldelse. Jeg ville elske at optræde i en West End musical en skønne dag," udtaler Duncan.
"The Woman In White" fik ikke meget airplay, men debuterede alligevel som nr. 2 på hitlisterne og indtog i sidste ende førstepladsen.

Solokarrieren begynder

I 2005 signerede Duncan så solokontrakt med Innocent Records. Duncan har været med fra dag 1 på sit debutalbum. Han har været involveret i sangskrivningen, produktionen og indspilningen med store navne som Stephen Lipson (Annie Lennox, Simple Minds), Andreas Carlsson (Britney Spears, NSync) og Peter Vettese (Bee Gees, Beverly Knight).

"Jeg har arbejdet hårdt med at skrive og producere materiale som jeg kan være stolt af. Jeg har haft muligheden for at arbejde sammen med nogle fantastiske folk og skabe en lyd der er mig. Det var vigtigt for mig at tage den tid jeg behøvede være glad for hvert nummer," forklarer Duncan.

Resultatet af et års sangskrivning og optagelser er Duncans debutalbum "Future Past", en følsom samling af 12 perfekte popsange om kærlighed, tab og forhold.

"Future Past" er en rejse gennem mange stemninger. "Sooner Or Later" starter rejsen og pladen bevæger sig videre gennem bløde skønne ballader som Seals "Can't Stop A River" og den hjemsøgende "I Don't Wanna Stop", til den opløftende "I Come Alive" og den bittersøde "What Are We Waiting For".

Den første single "Sooner Or Later" bliver udgivet den 5. juni. Den er skrevet af Duncan, Chris Braid og Jez Ashurst. Nummeret er en opløftende, smittende og dejlig sang om at genfinde kærligheden efter et smertefuldt forhold. Nummeret spås at blive det store sommerhit i 2006.

Det lyriske indhold af albummet var vildt vigtigt for Duncan mens han skrev. "Et af mine favoritnumre er "What Are We Waiting For". Jeg elsker melodien og jeg synes følelsen er så smuk. Jeg er også meget stolt af "Somebody Still Loves You", "Frequency" og "I Don't Wanna Stop" fordi de lyrisk fortæller historier om følelser."

Trods at have skrevet og indspillet så personlig musik så er Duncan ikke bange for at sige han føler en smule frygt for at blive solostjerne efter 5 år i et drengeband med sine bedste venner. "Jeg er virkelig nervøs ved tanken om at stå alene men også vildt spændt. Jeg kan ikke vente med at komme ud og optræde igen; det er det jeg elsker mest!"

Ved siden af sin musikkarriere har Duncan også afprøvet sine talenter som TV vært og skuespiller. Til dato har han præsenteret shows som GMTV, Entertainment Today, Soapstar Superstar og Party In The Park. Duncan har desuden skrevet sig selv op hos PFD der i øjeblikket leder efter teaterroller til ham i 2007.

Udover sin karriere har Duncan en lille datter på et år, Tianie Finn. "Jeg er far til en smuk lille pige. Da jeg fik hende ændrede jeg mine prioriteter og hele min livsattitude er ændret," siger Duncan.

Videoen til "Sooner Or Later"

Jeg må jo nok indrømme, at jeg var positivt overrasket over denne sang! Den er virkelig catchy og jeg tror bestemt på, at den kunne gå hen og blive et sommerhit rundt omkring i verden. Bestemt, det er pop så det basker, men den er virkelig sød og man bliver i godt humør af den. Videoen er lidt den typiske idyl ved stranden og en tur i bilen gennem idylliske skove, men helt godt indtryk, jeg har fået af Duncan James' nye single.

Når soloalbummet "Future Past" udkommer får Connery forhåbentlig muligheden for at anmelde det.

Hold ihvertfald godt øje med ham her, jeg er sikker på han bliver en landeplage, ihvertfald "Sooner Or Later".

Se Sooner Or Later lige Her.

For mere info om Duncan James: http://www.duncan-james.net
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce