Connery

De to første kvartfinaler

England skød sig selv i foden, og Frankrig skuffede

De to første kvartfinaler er blevet spillet. Den første kamp, mellem England og Portugal, bød på stor underholdning, og var nok den mest spændende kamp indtil videre i EM sammenhæng. Igennem hele turneringen har Portugal spillet meget flot teknisk fodbold, men deres modstander England havde spillet bedre og bedre igennem hele turneringen!

Man kan udfra opstillingen vist roligt sige at det var et vaskeægte brag, som blev spillet. Det levede fuldt op til mine forventninger. Både med en storspillende Wayne Rooney som desværre blev skiftet ud på grund af en skade, men også med en Owen der arbejdede som en hest!

Wayne Rooney blev kørt på hospitalet i pausen for at få røntgenfotograferet sin ankel. Rooney kom i duel med den portugisiske forsvarsspiller Jorge Andrade, som trådte ham over anklen - Rooney forsøgte at fortsætte dog uden held.
ANNONCE
De to første kvartfinaler
Og igen blev det en kamp, der viste hvor meget portugiserne kunne med en bold. Her vil jeg gerne fremhæve Figo og Ronaldo.

Figo blev skiftet ud i det 74. minut, som efter min mening var dumt. Figo har masser af erfaring i sådanne kampe som den her. Endda lige før han blev skiftet ud, havde han et superspark, som kun lige blev reddet af David James.

Ronaldo leverede også et godt stykke arbejde, men spillede overfor Ashley Cole som havde fået besked på, at Ronaldo ikke måtte lave nogle indlæg fra fløjen. Hvis Ronaldo skulle få muligheden for at sparke bolden indover, var Cole nødt til at blokere det. Dette havde de stor succes medn hvor det tit endte medn at Cole bare kastede sig ned og sendte bolden ud til et hjørnespark!

En meget taktisk manøvre af Englands træner Sven Göran Eriksson.

England scorede, Portugal sov

England fik en drømmestart, det skete allerede efter 2 minutter. Det var helten, Michael Owen, der scorede på et mål der så noget fumlet ud.

Scoringen faldt allerede efter to minutter, da David James høvlede et langt udspark op midt af banen. Den landede hos den portugisiske forsvarer Francisco Costinha. Han kom på uheldigste vis til at snitte den videre ned mod eget mål, hvor den så landede hos Michael Owen der drejede rundt og sparkede den flot i netmasken.

Portugal pressede

Igennem hele første halvleg pressede portugiserne meget på, hvilket medførte at England fik nogle gode chancer for at komme foran 2-0 ,men de formåede ikke at udnytte chancerne. Portugal blev ved med at skifte forsvarere ud, og angribere ind. De endte med at have 4 angribere foran!

Dramatisk slutning

Efter Figo blev skiftet ud, ændrede portugiserne spillestil. De kunne både spille bolden hurtigere og bedre rundt! Under alle omstændigheder fik portugiserne scoret i det 83. minut. Målet var ikke et der kendetegner Portugal. Nej målet kendetegnede mere den engelske måde at score på, hvor der bliver spillet lidt rundt på midtbanen, hvorefter bolden ender hos en af fløjspillerne som kan lægge en aflevering ind til en angriber, som header den ind. Det lignede bestemt ikke Portugal at heade bolden ind.

England var dog ekstremt tæt på at afgøre kampen i det 90. minut. Det var Michael Owen der ramte overlæggeren med en afslutning. Derefter ryger bolden næsten lige op i luften, og to englændere hoppede op efter bolden. Men der blev dømt frispark til målmanden.

Silver Goal

Kampen røg i Silver Goal, hvilket, kort fortalt, går ud på at man spiller 2x15 minutter, og ser hvem der har scoret flest mål. Det går altså ikke ud på at score det første mål ligesom i Golden Goal.

Forståelig nok var alle spillerne trætte, men de kæmpede godt og hårdt. Portugiserne havde stadig fire mand i angrebet, hvilket betød at de stadig spillede aggressivt.

Målet kom så i det 110. minut, hvor Rui Costa står helt fri ude foran feltet, og hamrer den op i netmasken! På det tidspunkt lignede det absolut at England var ude af EM, og Portugal videre. Men nej nej, England ville det anderledes. Specielt Frank Lampard. Han var helten der scorede, efter at Beckham havde taget et hjørnespark, som han sendte til bagerste stolpe.
ANNONCE
De to første kvartfinaler
Derefter blev den headet mod midten af feltet, hvor Lampard står. Han tæmmede bolden, vendte sig om, og sparkede bolden i mål!

Dette mål var katastrofalt for portugiserne. Men det var deres egen skyld. De vidste, at det var dette englænderne var bedst til og ville satse alt her! Og netop derfor burde Lampard ikke stå så fri!

Silver Goal endte dermed 1-1, og straffesparkskonkurrence var en nødvendighed! Der blev trukket lod om, hvem der skulle starte og i hvilken ende. Det endte med, at England skulle starte.

England er ikke så gode venner med straffesparkskonkurrencer, de har specielt dårlige minder fra 1990, hvor de tabte i semifinalen til Tyskland.

Og de får en rigtig dårlig start. Sven Göran Eriksson satte anføreren, David Beckham, til at sparke det første spark. Dette viste sig dog at være en meget dum beslutning. Beckham sparkede den over målet, fordi han gled i græsset. Derved har England fået den værste start på en straffesparkskonkurrence, man kan få.

De næste tre spark fra hvert hold går ind, og den næste sparker er Rui Costa for Portugal, manden som scorede til 2-1. Også han glider i græstørven, som Beckham gled i, og sparkede over målet.

De to sidste sparkere for hvert hold får eksekveret deres spark fornuftigt og ekstra spark er en nødvendighed!

Dobbelthelten

Det 7. spark skulle Vassell sparke. Han valgte et vristspark mod højre side. Den læste Ricardo og snuppede den. Det sidste spark stod Portugals målmand Ricardo for.

Ricardo huggede den over i venstre side uden chance for David James. Derved bliver Ricardo dobbelthelten, der sender England ud af EM!

Frankrig - Grækenland

Mange havde forventet, at Frankrig ville løbe grækerne over ende. Det var dog ikke situationen.

Danskere burde have holdt et godt øje med denne kamp, da det er vinderen vi skal møde, hvis vi slår Tjekkiet.

Igennem store dele af første halvleg var kampen helt lige, med gode chancer til begge hold. Specielt havde grækerne nogle rigtig gode chancer.

Grækenland formår ikke at præstere de store boldkunster, som Frankrig kan, men det der kendetegnede Grækenland i denne kamp, er intens fight, vilje og tro.

De havde også gjort deres hjemmearbejde godt. En af deres taktikker var blandt andet, at lade målmanden sparke deres frispark som lå lidt længere oppe på banen. Derved kunne de sætte flere mænd frem og presse franskmændene højt oppe på banen!
ANNONCE
De to første kvartfinaler
Frankrig brugte igen deres to verdensklasse spillere, Zinedine Zidane og Thierry Henry. Zidane spillede som han plejede - flot og overbevisende. Han havde dog en tendens til at rykke lidt for meget over i venstre side, som også er hans favoritplads. Derude arbejdede han godt sammen med Lizarazu.

Henry er også en spiller der bliver bedre og bedre. Det var ham der stod for Frankrigs bedste chancer, og burde have scoret!

Den franske gejst manglede

Franskmændene skuffede i deres spil. De formåede ikke at holde deres vanlige høje tempo.

De formåede heller ikke at bruge fløjene optimalt. Dette fik de dog rettet på efter pausen, hvor deres træner lige fik snakket lidt fornuft til dem.

I 2. halvleg forstod Frankrig i højere grad at spille fodbold og begyndte at udfordre grækerne mere.

Og lige netop da Frankrig var tæt på at få overtaget i kampen, scorede grækerne. Det var et rigtig flot mål af Charisteas efter flot forarbejde af anføreren. Målet blev scoret på hovedstød efter et flot indlæg. Charisteas stod helt fri, hvilket er rigtigt dårligt forsvarsspil!

Efter som tiden løb ud blev Frankrig mere og mere desperate, og angrebsspillere blev skiftet ind på samlebånd. Men det hjalp ikke. Selvom Henry havde et godt hovedstød tæt på målet sidst i kampen, blev det ikke tættere på.

Frankrig spillede bare for tyndt og er ude af EM. Om det er retfærdigt eller ej, kan diskuteres.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce