Connery

Cold Mountain

Sælsom fortælling om borgerkrig, kærlighed og livet i sydstaterne i det 19. århundrede...

Cold Mountain
Cold Mountain
Nogle gange kommer der nogle film i biografen, som man ikke rigtigt har investeret den store tid i at udforske. For et par år siden var jeg i biografen (modvilligt) for at se Gangs of New York. Jeg var modvillig fordi, at jeg troede, at det var en film om nutidens sorte bander i USA! Heldigvis blev jeg da i den grad overrasket positivt, og den film kan ingen bestemt klage over.

Da jeg så Cold Mountain, vidste jeg kun, at den havde en del store navne med på listen, og at den foregik under den Amerikanske Borgerkrig. Få forudsætninger, når man som jeg ellers er filmentuasiast, og ved det meste om de nye film, der kommer ud.

Cold Mountain er baseret på en bog af Charles Frazier, og er instrueret af Anthony Minghella, som vandt en Oscar for sin filmatisering af "Den Engelske Patient", og lad mig da allerførst sige det, som det er: Cold Mountain er en kærlighedsfilm. Ikke sødsuppe som den almindeligt sukkersøde Pearl Harbor, men det er dog det allestedsnærverende tema i filmen. Filmen følger Ada Monroe (Nicole Kidman, Dogville, The Others, Moulin Rouge og utroligt mange andre film) og Inman (Jude Law, Road to Perdition, A.I, Enemy at the Gates). Inman er i krig, som soldat under den amerikanske borgerkrig. Han er træt af at se død og ødelæggelse rundt om sig, og da han selv bliver hårdt såret i kamp, kommer han på et hospital, hvor han, efter at have genvundet sine kræfter, flygter - flygter, for at gense Ada.

Ada sidder i Cold Mountain. Hendes far, byens præst - spillet af den altid fortrinlige Donald Sutherland - er netop død, og hun står stortset uden hverken kost og logi - dvs. i hvert fald indtil, at Ruby Thewes dukker op (Renee Zellwegger, Chicago og Bridget Jones Diary). Ruby er en ægte bondetøs med ben i næsen, og en viljestyrke, der overgår enhver mands råstyrke. Sammen får Ada og Ruby gården tilbage på rette køl, mens Ada stadig venter på, at Inman skal returnere fra slaget.

Cold Mountain er en utroligt god film, først og fremmest fordi dens styrke ligger i handling, og historie, og ikke eksplosioner og højt tempo. Da filmen foregår omkring Den Amerikanske Borgerkrig, er der dog en lille smule af ovennævnte i starten af filmen, hvor man følger slaget mellem Nord og Syd. Imidlertid er det ikke dette, der er i fokus, men derimod en fortvivlet hjemrejse for Inman, og Ada, der kun tør have et spinkelt håb for, at Inman kommer hjem.

Inmans hjemrejse er i sig selv en spøjs rejse, hvor han bl.a. møder en temmelig liderlig præst, en medicinkvinde, og andre spøjse mennesker.

Faktum er, at Cold Mountain er en fremragende film, en af de film, der kommer for få af, men som dog altid skal nydes - og det bør du også gøre, specielt i biografen

Skuespillere:

Jude Law .... W.P. Inman

Nicole Kidman .... Ada Monroe

Renée Zellweger .... Ruby Thewes

Eileen Atkins .... Maddy

Brendan Gleeson .... Stobrod Thewes

Philip Seymour Hoffman .... Veasey

Natalie Portman .... Sara

Giovanni Ribisi .... Junior

Donald Sutherland .... Reverend Monroe

Ray Winstone .... Teague

Kathy Baker .... Sally Swanger

James Gammon .... Esco Swanger
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce