A Day In The 80's
80'erne vender tilbage
A Day In The 80's var virkelig en dag med stemning. Folk forstod at fyre den af og more sig, og dem, der var unge i 80'erne var som unge igen, og os, der nok var for tunge i bleen til rigtigt at kunne huske 80'erne, fik en enestående chance for at høre nogle af de store 80'erbands live.
På Neonscenen var der gang i den hele dagen. Pauserne mellem bandsene var ikke for lange. Programmet var skruet godt sammen, og blev præsenteret af vores allesammens Jørgen de Mylius.
De udenlandske
Level 42 havde jeg personligt glædet mig meget til at se. Deres funkede 80'erpop rammer bare lige midt i 80'ersjælen, når den er bedst. Og de skuffede da heller ikke. Især var det helt fantastisk at høre deres største hits som "Running in the Family" og "Lessons in Love" live.
Kim Wilde sprudlede som en ung teenagetøs. Der blev hoppet rundt på scenen, og var der et mikrofonstativ i vejen, ja så røg det ned. Hun spillede både egne og andres numre, hele tiden med masser af energi.
Dog var det lidt synd, at hun spillede hende og Nenas "Anyplace, Anywhere, Anytime" uden at have nogen til at synge Nenas part. En duet fungerer nu engang bedst, når man er to.
The Human League fik lov til at runde aftenen af. Med deres elektroniske lyd skilte de sig lidt ud fra resten af dagens program, der var præget af poppen.
Om det var fordi folk var for stive, eller The Human League skilte sig lidt for meget ud, er ikke til at sige, men der var ikke helt den samme stemning som tidligere på dagen. Men det så ud til, at dem, der stadig var tilbage, også nød genhøret med The Human League og forsanger, Philip Oakeys karakteristiske stemme.
De danske
Blev der danset og sunget med til de udenlandske bands, så blev der i den grad fyret en fest af, når de danske bands kom på. Publikum skrålede, dansede, skålede og hoppede til den helt store guldmedaljer.
Rocazino var især en oplevelse. Selv om gruppen ikke har spillet sammen i næsten 20 år, var de i topform, og det samme var publikum. Hele festivalpladsen maste sig sammen foran scenen, for at synge med på "Ridder Lykke", "All My Love" og "Go'morn".
Der var masser af energi på scenen hele dagen igennem. Man kunne mærke på kunstnerne at de, stadig eller igen, nød at stå på scenen. Og det var virkelig en oplevelse at opleve 80'erlyden live. Den kan skam endnu.
På Neonscenen var der gang i den hele dagen. Pauserne mellem bandsene var ikke for lange. Programmet var skruet godt sammen, og blev præsenteret af vores allesammens Jørgen de Mylius.
De udenlandske
Level 42 havde jeg personligt glædet mig meget til at se. Deres funkede 80'erpop rammer bare lige midt i 80'ersjælen, når den er bedst. Og de skuffede da heller ikke. Især var det helt fantastisk at høre deres største hits som "Running in the Family" og "Lessons in Love" live.
Kim Wilde sprudlede som en ung teenagetøs. Der blev hoppet rundt på scenen, og var der et mikrofonstativ i vejen, ja så røg det ned. Hun spillede både egne og andres numre, hele tiden med masser af energi.
Dog var det lidt synd, at hun spillede hende og Nenas "Anyplace, Anywhere, Anytime" uden at have nogen til at synge Nenas part. En duet fungerer nu engang bedst, når man er to.
The Human League fik lov til at runde aftenen af. Med deres elektroniske lyd skilte de sig lidt ud fra resten af dagens program, der var præget af poppen.
Om det var fordi folk var for stive, eller The Human League skilte sig lidt for meget ud, er ikke til at sige, men der var ikke helt den samme stemning som tidligere på dagen. Men det så ud til, at dem, der stadig var tilbage, også nød genhøret med The Human League og forsanger, Philip Oakeys karakteristiske stemme.
De danske
Blev der danset og sunget med til de udenlandske bands, så blev der i den grad fyret en fest af, når de danske bands kom på. Publikum skrålede, dansede, skålede og hoppede til den helt store guldmedaljer.
Rocazino var især en oplevelse. Selv om gruppen ikke har spillet sammen i næsten 20 år, var de i topform, og det samme var publikum. Hele festivalpladsen maste sig sammen foran scenen, for at synge med på "Ridder Lykke", "All My Love" og "Go'morn".
Der var masser af energi på scenen hele dagen igennem. Man kunne mærke på kunstnerne at de, stadig eller igen, nød at stå på scenen. Og det var virkelig en oplevelse at opleve 80'erlyden live. Den kan skam endnu.
Mere end bare koncert
Men A Day In The 80's havde mere at byde på end bare lækker 80'ermusik på Neonscenen.
I Eldoradoteltet fyrede Firser DJ's den af med alle de fede hits. Så selv om der manglede et par kunstnere, havde man stadig mulighed for at svinge træbenene til deres største hits. Og jeg skal love for, at der var gang i teltet. Hele dagen igennem kunne man fornemme bassen og se, hvordan teltet hoppede og sydede.
Og Roliganklubben bød på sportsnostalgi med gamle VM-kampe på storskærm.
Landgangsbrød og boller i karry blev fortærret i massevis. Og øllen flød i en strid og rivende strøm. Det modne publikum forstår altså at drikke og feste på en helt anden måde end teenagehoben til en Nik & Jay-koncert.
Så ja, det var virkelig en dag fuld af nostalgi, 80'erlyd og rigtig god stemning.
Og tilsyneladende var det en så stor succes, at Esbjerg igen til næste år bliver invaderet af 80'erbands.
De spillede:
Nanna
Tony Hadley
Dodo and the Dodo's
Level 42
Kim Wilde
Rocazino
The Human League
Men A Day In The 80's havde mere at byde på end bare lækker 80'ermusik på Neonscenen.
I Eldoradoteltet fyrede Firser DJ's den af med alle de fede hits. Så selv om der manglede et par kunstnere, havde man stadig mulighed for at svinge træbenene til deres største hits. Og jeg skal love for, at der var gang i teltet. Hele dagen igennem kunne man fornemme bassen og se, hvordan teltet hoppede og sydede.
Og Roliganklubben bød på sportsnostalgi med gamle VM-kampe på storskærm.
Landgangsbrød og boller i karry blev fortærret i massevis. Og øllen flød i en strid og rivende strøm. Det modne publikum forstår altså at drikke og feste på en helt anden måde end teenagehoben til en Nik & Jay-koncert.
Så ja, det var virkelig en dag fuld af nostalgi, 80'erlyd og rigtig god stemning.
Og tilsyneladende var det en så stor succes, at Esbjerg igen til næste år bliver invaderet af 80'erbands.
De spillede:
Nanna
Tony Hadley
Dodo and the Dodo's
Level 42
Kim Wilde
Rocazino
The Human League
