Connery

VM optakt: Cameroun-Danmark

Kl. 20.30 i aften går det løs mod Cameroun - en stolt fodboldnation med bl.a. stjernespilleren Samuel Eto'o møder vores danske drenge. Læs mere om kampen her.

Istockphoto.com - VM optakt: Cameroun-Danmark Istockphoto.com
I aften kl. 20.30 mødes Danmark og Cameroun i noget af et brag.

Status for Cameroun

Cameroun lagde ud med et nederlag til undertippede Japan og er tvunget frem til en sejr, hvis ikke de vil stå tilbage i sidste kamp og være tvunget til at slå gruppens favorit Holland.

Status for Danmark

Vi har desværre noget af en måltørke for tiden, da vi ikke har scoret i de sidste 3 kampe. Dette skete sidst til EM slutrunden i 2000. Dengang blev der rettet op på det i Morten Olsens første kamp som træner. Vi kan kun håbe på at han gentager succesen.

Som de fleste nok ved så lagde vi godt ud mod Holland, men kom aldrig rigtig tilbage i kampen efter Simon Poulsens selvmål.

Efter nederlaget i mandags var der pludselig meget lang tid til lørdagens opgør mod Cameroun. Eller sådan føltes det i hvert fald!

Tys tys

Der har været meget lukket omkring den danske lejr og det er ikke meget information der gives.

Det vi ved er at der nærmest med sikkerhed vil komme en duel imellem Simon Kjær og Samuel Eto'0. Lige nu ligner Kjær den lille i den duel. Eto'o har over 300 kampe på CV'et på højeste niveau for klubber som: Real Madrid, Mallorca, FC Barcelona og Inter.

Danmarks forsvar imponerede ikke - med store fejl af Simon Kjær og Simon Poulsen. Samtidig leverede  Cameroun ikke en køn kamp mod Japan.

Vores fordel er helt klart at vi kan spille mere frit og ikke er presset til at få de 3 point; nær så meget som Cameroun er.

Cameroun kan kun håbe på at Holland ikke skal bruge en sejr i sidste gruppekamp for at sikre førstepladsen i gruppen.

Det bliver ekstremt spændende og samtidig afgjort om vi kan stå dictancen mod et afrikansk hold, som også kæmper for at komme tilbage hvor det er rigtig sjovt at være.

Bemærk i øvrigt: Er du i København kan du sammen med Radio 100FM opleve kampen på storskærm på Rådhuspladsen.

God kamp!
ANNONCE
Højdepunkter fra Japan - Cameroun
Del

Seneste nyt

Annonce