Connery

Vincent Van Go Go

Fem friske fyre for fuld fart

Vincent Van Go Go
Spot i århus. Interview med bandet "Vincent Van Go Go" connery.dk møder bandet til en lille uformel snak.

"Vincent Van Go Go" består af fem gutter, Johannes, Kristian, Thomas, Dennis og Janus, men af en eller anden grund mødte Johannes ikke op, men fire er jo også bedre end ingen.
I januar 2006 udsendte de deres debutalbum "Do U Know?", og har siden da spillet koncert adskillige steder i landet, men det er først i løbet af de sidste to måneder, at de virkelig har fået fart på. De har rejst land og rige rundt og har nogen gange spillet to koncerter om dagen.

De har ikke bare holdt sig til Danmark, nej, de har udsendt deres album i både USA, Frankrig og den 21. maj 2006 udkom deres album også i Australien. Trods blandede anmeldelser, føler de sig utroligt godt modtaget og det ikke bare på den danske scene.
ANNONCE
Vincent Van Go Go
Kristian, Dennis og Janus er gamle venner, der har holdt sammen siden folkeskolen og sammen startede de også som husband på Stage i Århus, hvor de blandt andet har spillet sammen med Tina Dickow, Jovi Joviniano, Camille Jones, Zaki, Karen, Per Vers og Little T.

De tre drenge mødte guitaristen og sangeren Johannes og DJ'en Thomas og det var først her at "Vincent Van Go Go" egentlig opstod. Sammen har de alle været med til at udvikle deres stil, der er en god blanding af reggae, pop, rock og lidt hiphop.

Sangene bliver skrevet i fællesskab, men som regel er det Johannes, der kommer med en tekst og et forslag til akkorder, og sammen finder de ud af hvordan det skal lyde. Den eneste regel, de har, når de laver musik er, at folk skal kunne danse til det, for det vigtigste for dem er sammenspillet med publikummet.

For tiden optræder de en del sammen med Per Vers, hvor de akkompagnerer og man må sige at de gør det rigtig godt. Sammen summer de af energi og man kan se og mærke på dem, at de virkelig brænder for det de laver.

Hvis du skulle være så heldig at "Vincent Van Go Go" spiller et sted i nærheden, så kan jeg kun anbefale, at man tager ind og ser dem. Ikke nok med at man kan nyde noget god musik, så kan man også nyde synet af de fem fyre - og det er ikke helt værst!
ANNONCE
Vincent Van Go Go
Del

Seneste nyt

Annonce