Connery

Underworld

Hvad får man når man blander The Matrix, Buffy og Blade? Svaret ser ud til at være Underworld...

For et par år siden kom Blade, som sidste år blev fulgt op af Blade II. Begge film handler om vampyrer og én mands kamp mod disse vampyrer. Generelt har vi mange gange set temaer som vampyrer og varulve været filmatiseret - f.eks. i Nosferatu (1922), Bram Stoker's Dracula (1992), Interview With the Vampire (1994), En Amerikansk Varulv i London (1987) og Dog Soldiers (2002). Nu er der endnu en film på vej...

Underworld er titlen på en ny film, der får premiere i biograferne i USA til efteråret. Filmen handler om de to klaner, varulvene (The Lycans) og vampyrerne (The Death Dealers). Hvor vampyrerne er de sofistikerede aristokratiske adelsfolk, er varulvene udstødte udskud. Filmens hovedperson hedder Selene, spillet af den engelske skuespillerinde Kate Beckingsdale. Hun har som barn mistet sine forældre, som blev dræbt af The Lycans. Derfor er hun sammen med andre vampyrer begyndt at tage kampen op mod The Lycans.

Selene ligner umiddelbart en slags blanding af Buffy fra serien Buffy - The Vampire Slayer og Trinity fra the Matrix. Lyder det mærkeligt? Næ, for hun er ligesom Trinity klædt i læder og latex og hun ser ud til at have Buffys kampteknikker. Ikke helt nogen dum blanding skulle man tro.
ANNONCE
Underworld
På hjemmesiden, som der er linket til her, nedenfor, kan man se traileren til filmen. Umiddelbart ser filmen meget interessant ud, for ligesom Blade ser den ud til at foregå i et dystert, gotisk miljø.

  • Filmen får premiere i amerikanske biografer d. 19/9-2003.
Del

Seneste nyt

Annonce