Under jorden i provinsen En [Fiktiv] oplevelse

Velkommen hjem

Skrevet af Lasse Madsen

| Alt det andet, Verden, Oplevelser, Rodekassen og Emne artikler
| 5,0K

Under jorden i provinsen En [Fiktiv] oplevelse

Jeg ankom til Connery.dk’s hovedkvarter en trist og grå søndag morgen, den lunkne kaffe jeg havde stjålet fra en bevidstløs hjemløs havde ikke taget til endnu og mine øjne var stadigvæk ikke helt åbne.
Jeg trådte ind på Mikkels kontor, hans øjne fulgte mig mens jeg satte mig i en stol der ikke helt var lavet til at sidde i.
Han sad overfor mig med en gul blyant i den ene hånd og en hvid kaffekop i den anden, vinduerne bag ham dækket af hvide persienner.
Han satte sin kaffekop ned på sit brune skrivebord, lænede sig fremad og samlede sine hænder.
”Du er ude af kontrol” sagde han uden tøven, med et hint af vrede i hans tone.
”Hvad prøver du at sige?” svarede jeg tilbage efter flere minutters stilhed.
”Dine interviews med Anne Grete Bjarup Riis og Tv3’s casting ansvarlige har fået os i politiets søgelys, for helvede Lasse, politiet afhørte mig i 72 timer fordi du udgav dig for at være mig!”.
Hans vrede var nu i fuld udbrud og jeg indså hvor dette førte hen.
”Har de fundet ligene?” spurgte jeg med en anelse af frygt i stemmen.
”De har kun en mistanke, men vi kan ikke håndtere det hvis pressen for nys om dette”.
Han sukkede dybt og kiggede mig i øjet der ikke var dækket af en klap (det var pirat dag).
”Jeg må bede dig om at aflevere din notesblok og blyant, du er suspenderet på ubestemt tid og jeg skal bede dig holde lav profil”.
”Det kan du ikke gøre” råbte jeg, ”det her er det eneste jeg har tilbage! Du ved at Mary har forladt mig og hun tog børnene med sig!”.
Han kiggede underende på mig og sagde ”Du har hverken kone eller børn?”
Jeg viste ham billedet af de 2 smilende børn og en kvinde jeg aldrig havde set før. ”Det er mit billede. Sæt det tilbage på skrivebordet” sagde han med medlidenhed i sin stemme.
Jeg satte mig i skrædderstilling og tiggede ham ”Please. Du må ikke tage dette her fra mig!” snot og tårer dryppede på gulvet.
”Jeg er ked af det, men ordren kommer oppefra” han pegede sin finger op i luften.
Jeg lænede mig tæt på ham, øjne fyldte med nysgerrighed og hviskede; ”Gud?”.

ANNONCE

Hold lav profil. Det var hvad der kunne få mig tilbage til Connery.dk.
Hvordan kunne jeg holde lav profil? Skulle jeg holde mig indendørs de næste par uger, eller måtte jeg skabe illusionen at jeg var forsvundet fra civilisationen og henkastet til et sted hvor ingen nogensinde ville drømme om at jeg var vendt tilbage til.. Provinsen

Jeg pakkede de mest nødvendige ting og brændte derefter min lejelighed – og ikke med vilje – også resten af lejelighederne i bygningen. Lav profil.
Derefter tog jeg et S-tog i cirka 50 minutter og vidste nu at der ingen vej var tilbage.
Den fortabte søn var vendt tilbage.
Der gik ikke mere end 45 minutter før jeg havde anskaffet mig løse bukser og en hættetrøje med billedet af 2 hunde broderet over brystet, derefter fik jeg fat i en scooter og nu var jeg klar til at blende ind.
Jeg anskaffede mig derefter et sted at bo. Jeg betalte en familie for at udgive sig for at være mine forældre og lejede mig ind i deres kælder hvor jeg med det samme byggede en hjemmebar.
Jeg have på unaturligt kort tid allerede anskaffet mig en identitet der bar alle præg af at jeg var født og opvokset i denne by. Men der var stadig lang vej igen.
Jeg vidste at i tilfælde af at nogen skulle finde mig, var jeg nød til at opstille alliancer med de lokale og male et billede der fremstod mig som en permanent beboer.

ANNONCE