Swan Lee - Swan Lee
Det mest anticiperede danske album i år, og opfølgeren til Swan Lee´s stærke debut "Enter".
Man kan godt høre at Swan Lee er gennemgået en stor udvikling på de mellemliggende 2½ år. De har fået forfinet deres stemningsfulde udtryk, er blevet lidt mere modige, ambitiøse, men frem for alt er de blevet meget mere positive. Der er stadig spor af deres oprindelige melankoli, men den er mere eller mindre afløst af et lysere mere optimistisk livssyn. Deres tekster kredser stadig om kærlighed, men denne gang er det af den lykkelige slags.
Der er faktisk kun et track der skiller sig ud fra denne trend, nemlig den første single, I Don't Mind. Dens noget hårdhændede lyrik står i skærende kontrast til omkvædet "Won"t You Save Me?". I det hele taget er Swan Lee ikke bange for at udfordre de mange musikalske klicheer, der er svære at undgå i pop-genren, dog uden at give efter for nogle af dem. Der er en fin grænse imellem at bruge klicheerne i fuldt alvor, og så at bruge dem som sprog til at formidle et dybere budskab, og bandet præsterer at navigere dette minefyldte farvand med overraskende skarphed.
Swan Lee har samarbejdet med produceren Per Sunding, der blandt andet er kendt for sit arbejde med The Cardigans på deres seneste "Long Gone Before Daylight". Dette samarbejde er meget tydeligt. Swan Lee har ladet sig inspirere af den amerikanske country, folk og til dels blues-musik på mange af numrene, hvilket klæder Pernilles stemme virkelig godt. Man kan dog godt savne hendes elegant skrøbelige vokal fra Enter.
I det hele taget er der mange lighedspunkter imellem Cardigans og Swan Lee rent musikalsk, men der er alligevel nogle afgørende forskelle. Cardigans er en smule mere filosofisk anlagt i deres tekster, men Swan Lee's lyrik er til gengæld noget mere vovet. Cardigans har rødder i den mere traditionelle pop/rockede ende af skalaen, hvor Swan Lee har et mere firser-præget udgangspunkt. Personlig synes jeg dog Swan Lee præsterer et marginalt højere gennemgående niveau.
Albummet er næsten spækket med single-materiale. Der lægges hårdt ud med den meget countryagtige "Bring Me Back". Den starter på en simpel, næsten banal facon, men så snart vi når til omkvædet kan man straks genkende bandets stemningsfulde særpræg. "Love Will Keep You Warm" er en sand pop-perle. Man bliver ganske vist ikke overvældet af originalitet, men i stedet spreder der sig en varm følelse af velvære og fascination.
"I Don't Mind" er godt på vej til at blive en vaskeægte landeplage, og det er da også det mest originale nummer på pladen. Den rockede og rå stil passer bandets personlighed utrolig godt, og den lettere kontroversielle tekst er virkelig prikken over i'et, noget som har manglet lidt på deres første plade.
Af andre højdepunkter kan nævnes "Perfume", som minder lidt om stilen på "Enter", og så den stemningsfulde kærlighedserklæring "Peace of Mind".
Alt i alt har Swan Lee præsteret en sand perle af en plade fyldt med stemningsfulde lydbilleder, velskrevne og til tider udfordrende tekster, og meget høj kvalitet. Fem ud af fem herfra.
Der er faktisk kun et track der skiller sig ud fra denne trend, nemlig den første single, I Don't Mind. Dens noget hårdhændede lyrik står i skærende kontrast til omkvædet "Won"t You Save Me?". I det hele taget er Swan Lee ikke bange for at udfordre de mange musikalske klicheer, der er svære at undgå i pop-genren, dog uden at give efter for nogle af dem. Der er en fin grænse imellem at bruge klicheerne i fuldt alvor, og så at bruge dem som sprog til at formidle et dybere budskab, og bandet præsterer at navigere dette minefyldte farvand med overraskende skarphed.
Swan Lee har samarbejdet med produceren Per Sunding, der blandt andet er kendt for sit arbejde med The Cardigans på deres seneste "Long Gone Before Daylight". Dette samarbejde er meget tydeligt. Swan Lee har ladet sig inspirere af den amerikanske country, folk og til dels blues-musik på mange af numrene, hvilket klæder Pernilles stemme virkelig godt. Man kan dog godt savne hendes elegant skrøbelige vokal fra Enter.
I det hele taget er der mange lighedspunkter imellem Cardigans og Swan Lee rent musikalsk, men der er alligevel nogle afgørende forskelle. Cardigans er en smule mere filosofisk anlagt i deres tekster, men Swan Lee's lyrik er til gengæld noget mere vovet. Cardigans har rødder i den mere traditionelle pop/rockede ende af skalaen, hvor Swan Lee har et mere firser-præget udgangspunkt. Personlig synes jeg dog Swan Lee præsterer et marginalt højere gennemgående niveau.
Albummet er næsten spækket med single-materiale. Der lægges hårdt ud med den meget countryagtige "Bring Me Back". Den starter på en simpel, næsten banal facon, men så snart vi når til omkvædet kan man straks genkende bandets stemningsfulde særpræg. "Love Will Keep You Warm" er en sand pop-perle. Man bliver ganske vist ikke overvældet af originalitet, men i stedet spreder der sig en varm følelse af velvære og fascination.
"I Don't Mind" er godt på vej til at blive en vaskeægte landeplage, og det er da også det mest originale nummer på pladen. Den rockede og rå stil passer bandets personlighed utrolig godt, og den lettere kontroversielle tekst er virkelig prikken over i'et, noget som har manglet lidt på deres første plade.
Af andre højdepunkter kan nævnes "Perfume", som minder lidt om stilen på "Enter", og så den stemningsfulde kærlighedserklæring "Peace of Mind".
Alt i alt har Swan Lee præsteret en sand perle af en plade fyldt med stemningsfulde lydbilleder, velskrevne og til tider udfordrende tekster, og meget høj kvalitet. Fem ud af fem herfra.
"Foto: Eric Klitgaard, copyright 2003, www.eric-photo.dk"
