Connery

Spike Jonze

Instruktøren Spike Jonze er langt om længe tilbage med sin nye spillefilm Where the Wild Things Are. Connery ser på hans liv og karriere, der ikke bare involverer film, men også det kontroversielle program Jackass.

Spike Jonze - zimbio.com - Spike Jonze Spike Jonze - zimbio.com

Spike Jonze (oprindelig navn: Adam Spiegel) blev født den 22. oktober 1969 i Rockville, Maryland. Da han gik i skole, arbejdede han i byens BMX-butik, hvor han af sine medarbejdere fik kaldenavnet ”Spike Jonze” og han har brugt det navn lige siden.

Hans sans for billeder fik han fra sin tid som fotograf for BMX-magasinet Freestylin.

Sammen med netop det magasins redaktører Mark ”Lew” Lewman og Andy Jenkins dannede Jonze den internationale BMX-klub Club Homeboy, der holdt fra midten til sidst i 1980érne. Trioen skabte også magasinerne Homeboy og Dirt.

Jonze har også stor interesse for skateboarding og lavede derfor skateboard-videoer og han er desuden medejer af skateboarding distributionsfirmaet Girl Skateboards.

Jonze var en del af den nye generation af filmskabere, der startede deres filmkarriere med at lave musikvideoer ligesom  hans kollegaer David Fincher (Se7en) og Michel Gondry (Evigt solskin i et pletfrit sind).

Blandt de mest bemærkelsesværdige af Jonze´s musikvideoer er denne her for Beastie Boys-nummeret Sabotage, der var lavet som en parodi på 1970ér-politiserier som S.W.A.T. og Starsky and Hutch:

ANNONCE
BEASTIE BOYS - SABOTAGE - High Quality
Gramercy Pictures - Spike Jonze Gramercy Pictures
Hans fremragende debutfilm Being John Malkovich (1999) var mærkelig med sit surrealistiske plot om dukkeføreren Craig (John Cusack), der finder en portal til selveste skuespilleren John Malkovichs hjerne!

Det vanvittige, skæve manuskript var skrevet af Charlie Kaufman og fik sammen med Jonze det helt store gennembrud. De fik hver især en Oscar-nominering for henholdsvis bedste manuskript og bedste instruktion.

Samme år havde Jonze, som skuespiller, en god rolle overfor George Clooney, Mark Wahlberg og Ice Cube i David O. Russells krigsfilms – komedie Three Kings (1999), som forgik under den første Irak-krig og handlede om fire soldater, der leder efter Saddam Husseins guld bag fjendens linjer.
ANNONCE
BEING JOHN MALKOVICH trailer

Den 26. juni 1999 blev Jonze gift med den smukke filminstruktør Sofia Coppola (Lost in Translation), der er Francis Ford Coppola´s (Godfather) datter. Ægteskabet varede knap fire år og de blev skilt i december 2003. Årsagen til bruddet mellem dem er lidt uklart. Faktisk så var en af figurerne (en karrieretosset fotograf) i Lost in Translation (2003) muligvis baseret på Jonze, men det afviste Sofia Coppola dog blankt.

Jonze har siden da haft korte forhold til sangerinden Karen O. og skuespillerinden Michelle Williams.

ANNONCE
MTV - Spike Jonze MTV

For MTV skabte Jonze sammen med Johnny Knoxville og Jeff Tremaine det ekstremt kontroversielle reality show Jackass, som i alt enkelhed handlede om at lave de vildeste og bizarre stunts. Showet kørte fra 2000 til 2002 og hver en episode varede en halv time og startede med denne advarsel:


”Warning: The following show features stunts performed either by professionals or under the supervision of professionals. Accordingly, MTV and the producers must insist that no one attempt to recreate of re-enact any stunt or activity performed on this show.”




Men det blev hurtig ignoreret af programmets publikum. For i den periode mens showet kørte for fuldt skur, var der en masse åndssvage tosser, der forsøgte at genskabte de mange åndssvage stunts. Ofte med døden til følge. Efter programmet kom der biograffilmene (Jackass: The Movie, Jackass Number Two, Jackass 2.5), der viste nye stunts – nu i spillefilmslængde. Den nye Jackass-film Jackass 3 kommer engang i år. Her er et udpluk af nogle Jackass-stunts:

ANNONCE
the best of Jackass
Del

Seneste nyt

Annonce