Single 2.0: Tilbagefald
Relapse.
[Efter over 3 år sammen gik min kæreste og jeg fra hinanden. Dette har ledt til at jeg langsomt skal starte forfra, ikke bare i forhold til at finde et nyt sted at bo, men også i forhold til at afvænne mig mentalt fra vanen og trygheden ved at have en kæreste.
Da det at smide mine tanker og følelser ned på skrift altid har fungeret som en slags selvterapi for mig har jeg i dette tilfælde besluttet mig for at benytte min status som skribent på Connery.dk til at gøre lige præcis dette.
Min salgstale er at dette vil fungere som en form for midlertidig klumme, hvori jeg nedfælder mine oplevelser og erfaringer i min tilbagevenden til en verden jeg forlod for over 3 år siden.
På et tidspunkt vil jeg vænne tilbage til falske interviews og emne artikler, men for lige nu, er dette hvad der fylder i mit liv og derfor også mine ord.
… og hvem ved, måske kan dette en dag gøre en forskel for en anden person, der er blevet sparket i hovedet af kærlighed.]
Da det at smide mine tanker og følelser ned på skrift altid har fungeret som en slags selvterapi for mig har jeg i dette tilfælde besluttet mig for at benytte min status som skribent på Connery.dk til at gøre lige præcis dette.
Min salgstale er at dette vil fungere som en form for midlertidig klumme, hvori jeg nedfælder mine oplevelser og erfaringer i min tilbagevenden til en verden jeg forlod for over 3 år siden.
På et tidspunkt vil jeg vænne tilbage til falske interviews og emne artikler, men for lige nu, er dette hvad der fylder i mit liv og derfor også mine ord.
… og hvem ved, måske kan dette en dag gøre en forskel for en anden person, der er blevet sparket i hovedet af kærlighed.]
Det beskriver at man efter at have været ædru/clean/røgfri i noget tid falder tilbage til gamle vaner og lader lysten overvinde en.
Jeg har aldrig taget stoffer og jeg har ikke et usundt forhold til alkohol, så jeg vil ikke begynde at lade som om jeg aner hvordan det er at overvinde en afhængighed der paralyserer ens liv totalt.
Jeg vil dog låne udtrykket i forbindelse med mine oplevelser og erfaringer i dette cirkus, jeg så længe har undgået.
Jeg oplevede for nylig at mine tårer sneg sig op på mig, og jeg var først klar over at de faldt da jeg mærkede en kold vind på mine kinder.
Jeg følte ikke nogen særlig sorg eller noget der kunne have provokeret det.
I det sekund jeg slog det hen som en eller anden underlig reaktion mine øjne havde haft, hørte jeg at mine højtalere spillede sangen af bandet Augustana. Som så mange par havde vi også ”vores sang” og dette var denne.
(Ingen korrelation med bomberne).
Da jeg indså at det var den sang der spillede, mærkede jeg sorgen snige sig tilbage igen.
Jeg ved ikke om det er fordi den vendte tilbage med ekstra styrke eller om jeg bare var for sårbar til at beskytte mig imod den, men den ramte hårdt.
Tilbagefald.
Der gik ikke lang tid før alle de ting jeg aldrig havde skænket en tanke i den første uge, begyndte at ramme mig.
Hvad hvis jeg en dag fortryder og det er for sent?
Hvad med hele den ekstra familie jeg nu mister?
Hvad hvis hun bliver gift, får børn og jeg indser at det skulle have været mig?
.. og så ramte det mig at en lille pige jeg havde kendt hele hendes liv, ikke ville kunne forstå hvorfor jeg ikke kom på besøg mere.
Dén væltede alt forsvar og bekræftede mig i at der stadigvæk var dele af mit hjerte der kunne blive knust.
Om der vil komme flere af disse tilbagefald må tiden vise.
Jeg ved kun at det må være en del af healings-processen at få kørt alting igennem.
Først når alle tanker og alle faktums er accepteret er man komplet fri…
... hvilket vel betyder at jeg er fucked.
