Pallisgaard & Lisdorf #6
Connery.dk's eget litterære boyband ser på konkurrencen fra "Sex & the City"
Tænk over det! Indtil da vil jeg smutte tilbage til det mørke hul, jeg kravlede op fra.
Pallisgaard
Det var noget af en introduktion, som den kære Lisdorf kastede i hovedet på mig, til denne omgang af "P&L - På Slaget". Sex & the City.. Min kærestes yndlingsserie!
Da hun fik nys om, at der skulle starte et mandligt testosteronudbrud over den forsamling af skøger med flabrende sambamser, som i den grad formår at fordreje virkelighedens verden, kom udbuddet prompte: "I ved jo slet ikke hvad I snakker om!".
Se der er jeg nødsaget til, at give hende ret. Jeg ser ikke "Sex & the City" i et større omfang, end hvad jeg ud af øjenkrogen får fat i, når serien ruller over skærmen mens jeg selv spiller "Championship Manager" (nogen der ligger inde med et ordentligt træningsprogram til spillerne), og min hjertes udkårende med glubende appetit slubrer de flabrende skambamsers udskejelser i sig.
Ud fra min stærkt begrænsede viden om programmet, er jeg dog nødsaget til at stille spørgsmålstegn ved seriens eksistensberettigelse. Er "Sex & the City" for kvinderne, hvad "Men Behaving Badly" er for os rigtige mænd?
Måske kan Lisdorf bringe lidt lys på sagen??
Lisdorf
Jeg er ikke mandschauvinist - dertil er jeg alt for følsom, omsorgsfuld og eftertænksom til at kunne have en chance - men jeg bryder mig ikke om serien.
Når din kæreste siger, at vi to ikke aner, hvad vi snakker om, så vil jeg hellere vende spørgsmålet om; ved hun, hvad hun snakker om? Hvad tror hun, hun ser i serien? Er hun så langt ude, så hun tror, det repræsenterer en eller anden form for syg virkelighed? En abstrakt version af socialkonstruktivisme?
Hvis hun er så langt ude, så krydser jeg fingre for dig, min ven. Kærlighed kan klare mange ting, og når hun bliver spærret inde på den lukkede afdeling kan du sikkert besøge hende mindst to gange om måneden. Men jeg er sikker på, I nok skal klare det Jeg krydser fingre for jer.
Det er ikke din kæreste, der er problemet. Og heller ikek mine svigerinde for den sags skyld (som gjorde, at jeg ikke fik set noget af optakten til Superbowl XXXVII, fordi hun absolut skulle se Sex & The City).
Jeg har aldrig mødt din kæreste, og hun kan forsåvidt godt være sympatisk, intelligent og alt det, jeg vil forvente af en kvinde, du ville kaste din kærlighed over. Problemet er bare det hav af kvinder (inklusiv min svigerinde), der på en eller anden måde finder forbilleder i de roller. Som tror, at det, de ser i Sex & the City, kan lade sig gøre i virkeligheden. At det er et ideal at stræbe efter.
Jeg har oplevet det så mange gange i mit liv, og jeg sværger, at næste gang en af mine veninder forsøger at forklare mig en situation fra det virkelige liv ved hjælp af en analogi fra Sex & The City, så går jeg fandme amok. Så bliver det mig, du skal besøge i fængslet (men der har man til gengæld 30 minutter hver uge, så du kommer til at se mere af mig end af din kæreste ;-).
Det klæder ikke kvinder at opføre sig som mænd, lige så lidt som det klæder mænd at opføre sig som kvinder. 80'ernes "bløde mænd" er pakket sammen og ligger heldigvis opmagasineret på et lager et sted i Valby. Jeg frygter bare den dag, en eller anden nar finder det gamle magasin frem og bringer dem til live igen. O, the horror!
Det var noget af en introduktion, som den kære Lisdorf kastede i hovedet på mig, til denne omgang af "P&L - På Slaget". Sex & the City.. Min kærestes yndlingsserie!
Da hun fik nys om, at der skulle starte et mandligt testosteronudbrud over den forsamling af skøger med flabrende sambamser, som i den grad formår at fordreje virkelighedens verden, kom udbuddet prompte: "I ved jo slet ikke hvad I snakker om!".
Se der er jeg nødsaget til, at give hende ret. Jeg ser ikke "Sex & the City" i et større omfang, end hvad jeg ud af øjenkrogen får fat i, når serien ruller over skærmen mens jeg selv spiller "Championship Manager" (nogen der ligger inde med et ordentligt træningsprogram til spillerne), og min hjertes udkårende med glubende appetit slubrer de flabrende skambamsers udskejelser i sig.
Ud fra min stærkt begrænsede viden om programmet, er jeg dog nødsaget til at stille spørgsmålstegn ved seriens eksistensberettigelse. Er "Sex & the City" for kvinderne, hvad "Men Behaving Badly" er for os rigtige mænd?
Måske kan Lisdorf bringe lidt lys på sagen??
Lisdorf
Jeg er ikke mandschauvinist - dertil er jeg alt for følsom, omsorgsfuld og eftertænksom til at kunne have en chance - men jeg bryder mig ikke om serien.
Når din kæreste siger, at vi to ikke aner, hvad vi snakker om, så vil jeg hellere vende spørgsmålet om; ved hun, hvad hun snakker om? Hvad tror hun, hun ser i serien? Er hun så langt ude, så hun tror, det repræsenterer en eller anden form for syg virkelighed? En abstrakt version af socialkonstruktivisme?
Hvis hun er så langt ude, så krydser jeg fingre for dig, min ven. Kærlighed kan klare mange ting, og når hun bliver spærret inde på den lukkede afdeling kan du sikkert besøge hende mindst to gange om måneden. Men jeg er sikker på, I nok skal klare det Jeg krydser fingre for jer.
Det er ikke din kæreste, der er problemet. Og heller ikek mine svigerinde for den sags skyld (som gjorde, at jeg ikke fik set noget af optakten til Superbowl XXXVII, fordi hun absolut skulle se Sex & The City).
Jeg har aldrig mødt din kæreste, og hun kan forsåvidt godt være sympatisk, intelligent og alt det, jeg vil forvente af en kvinde, du ville kaste din kærlighed over. Problemet er bare det hav af kvinder (inklusiv min svigerinde), der på en eller anden måde finder forbilleder i de roller. Som tror, at det, de ser i Sex & the City, kan lade sig gøre i virkeligheden. At det er et ideal at stræbe efter.
Jeg har oplevet det så mange gange i mit liv, og jeg sværger, at næste gang en af mine veninder forsøger at forklare mig en situation fra det virkelige liv ved hjælp af en analogi fra Sex & The City, så går jeg fandme amok. Så bliver det mig, du skal besøge i fængslet (men der har man til gengæld 30 minutter hver uge, så du kommer til at se mere af mig end af din kæreste ;-).
Det klæder ikke kvinder at opføre sig som mænd, lige så lidt som det klæder mænd at opføre sig som kvinder. 80'ernes "bløde mænd" er pakket sammen og ligger heldigvis opmagasineret på et lager et sted i Valby. Jeg frygter bare den dag, en eller anden nar finder det gamle magasin frem og bringer dem til live igen. O, the horror!
Min kære Lisdorf. Jeg har nu benyttet mig af det der hedder "research" (har set fem afsnit af serien), og kan ud fra mine observeringer konstatere, at "Sex & The City" absolut ikke holder. Den ene skøge efter den anden udtaler sig på vegne af hele det etablerede samfund og påråber sig retten til at være et billede af verdenen som den ser ud i dag.
Til det kan jeg kun sige: "Luk Røven!"..
En anden ting jeg har fundet ud af, er at min kæreste rent faktisk kun ser serien for dens underholdningsværdi (ikke at den i mine øjne har nogen). Hun prøver heldigvis på ingen måde, at drage paraleller med virkelighedens verden - og det takker jeg gud den almægtige for.
Tilbage står jeg dog stadig med stor undren over, hvorfor den serie kan være så utrolig populær som den nu en gang er. Her er jo ikke tale om smukke unge piger, der bolterer sig på skærmen. Her er jo ikke tale om Champions League fodbold. Her er jo ikke tale om en effektfyldt actionfilm. Her er jo blot tale om kvinder der ikke kan fungere i et parforhold og i øvrigt er fanget midt i overgangsalderen!
