Connery

Nyhed fra Nokia

Ny mobiltelefon fra Nokia gør det nemmere at sende beskeder og er optimeret til nutidens behov. Modellen hedder 6822.

Med et enkel bevægelse foldes telefonen ud og et fuldt besked-tastatur kommer til syne.

Finske Nokia præsenterede i dag deres seneste tilføjelse til deres produktsortiment - 6822. Denne model, er som dens forgængere optimeret til e-mail, SMS og MMS. Telefonen tilbyder gode stemmefunktioner og et unikt design idet den er udstyret med et fuldt fold-ud-tastatur der kan betjenes med tommelfingrene. Dette giver bedre muligheder for at skrive beskeder eller dokumenter. Derudover er telefonen er udstyret med en 65K-farveskærm og at avanceret indbygget VGA-kamera.
ANNONCE
Nyhed fra Nokia
- Nokia 6822 er et glimrende værktøj for brugere som ofte kommunikerer via e-post, MMS og SMS. I takt med at instant messaging er blevet populær som et hurtig og effektiv samtaleværktøj verden over, forventer vi, at efterspørgslen på denne type terminaler vil stige, siger Eric Anderbjörk Business Manager, Nokia Enterprise Solutions Scandinavia.

Som tidligere nævnt er modellen optimeret til tekstrelaterede opgaver, hvilket er gjort ved at udstyre telefonen med en lang række e-mail og instant messaging løsninger. Dette betyder at telefonen kan bruges som arbejdsterminal såvel som til hjemmebrug. Dette hjælpes på vej af, at den understøtter flere e-mailkonti og en kalender der nemt og hurtigt kan synkroniseres med PCen. Som et plus for telefonen har den også forudinstallerede mobilapplikationer til privat- og arbejdsbrug.

- Mobile meddelelsestjenester og push e-mail vil fortsat være nogle af de vigtigste applikationer for et voksende antal af mobilbrugere", udtaler Andrew Brown, Program Manager for European Mobile Devices at IDC. Nokia 6822 er en forsættelse af Nokias udvalg af innovative fold-ud tastatur-telefoner, som vil tilfredsstille brugerens behov for at kunne læse både arbejds- og personlige e-mails. Derudover tilbyder telefonen det seneste inden for teknologi til mobiltelefoner.

Telefonen forventes i handlen i løbet af 1. kvartal 2005

Nøglefunktioner i Nokia 6822

• Et let anvendeligt design, som er skræddersyet til effektiv messaging i forbindelse med både arbejds- og personlig brug

• En tri-band telefon som understøtter GSM/GPRS/EGPRS-netværk

• Forskellige e-mail løsninger som understøtter IMAP4, POP3, SMTP, SyncML og understøtter BlackBerry forbindelse*

• Instant messaging

• Konferencekald med op til fem deltagere med integreret højtaler og stemmestyret opkald

• Integreret VGA-kamera som understøtter video og kan anvendes i mørke

• Høj-hastigheds xHTML Internet browser med SSL/TLS sikkerhed

• Fjernstyret og lokal synkronisering af kalender, kontakter, noter og to-do-lister med en kompatibel PC, via Bluetooth, infrarød eller et datakabel

• Bluetooth-teknologi gør det muligt at bruge trådløst ekstraudstyr i form af car kits og headsets
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce