Connery

Mordet på John. F. Kennedy – Del 1

Her følger så første del af beretningen om mordet på John F. Kennedy.

Mordet på John F. Kennedy er én af historiens mest omtalte begivenheder. De fleste kender vel lidt til historien, men nu prøver vi at gå lidt dybere under overfladen og prøver at finde ud af, hvad der egentlig skete den 22. november 1963
Mordet på John. F. Kennedy – Del 1
John Fitzgerald Kennedy (fremover kaldet JFK) var en mand med store visioner. Han havde mange planer for USA. Han ville meget og kunne meget, hvis han havde fået lov. Men det fik han ikke. Han blev nemlig myrdet den 22. november 1963 i Dallas, Texas.

Dette mord viste sig at blive den mest diskuterede begivenhed i meget lang tid. Hvem gjorde det og hvorfor? Efter mere end 40 års eftersøgning er det endnu ikke blevet opklaret og bliver det næppe heller ikke efter endnu 40 år.

Denne artikel prøver ikke at opklare århundredets gåde, den prøver at oplyse om hvad der skete i Dallas den pågældende dag. Hvad konkluderede den officielle undersøgelse og hvorfor betvivlede så mange den? Hvilke teorier og facts pegede imod den?

Lee Harvey Oswald blev anklaget for mordet, men hvem var han og var det nu også muligt at et enkelt afsporet menneske alene kunne dræbe USA"s præsident? Hvis ikke, som så mange efterhånden begyndte at tro på, ville der så være tale om en sammensværgelse? Hvem havde et motiv til at dræbe JFK ? Mafiaen ? Andre udenlandske kræfter ? Eller måske endda inden for den amerikanske regering ?

Nogle af disse spørgsmål vil jeg prøve at belyse, men hvad enten der var tale om en sammensværgelse eller ej, opfordrer jeg læseren til at drage sine egne konklusioner!

Hvad skete der så egentlig i Dallas den 22. november 1963?

Grunden til at JFK skulle til Dallas den 21. og 22. november var, at den stærkt konservative stat var en vigtig brik i forbindelse med det kommende års valg. Texas havde aldrig været glad for Kennedy-administrationen og det var i forvejen en berygtet stat, mht. politiske besøg. Dette afskrækkede imidlertid ikke JFK og eftersom vigtigheden for at få indflydelse på denne stat var så fremtrædende, besluttede JFK at tage til Dallas.

Den første dag i Dallas forløb godt og forventningerne til resten af turen var store. Andendagen var planlagt således at præsidenten skulle lande på flyvepladsen Love Field ved middagstid og derefter køre igennem Dallas, for til sidst at spise frokost i byens handelscenter, Trade Mart. Med på turen havde JFK medbragt sin hustru, Jaqueline Kennedy, hvilket var et særsyn, men det var vigtigt at han også viste sig som et familiemenneske. Køreturen gik fint og et stort antal mennesker var mødt op for at hylde præsidenten og ofte lod JFK vognen standse for at hilse på tilhængerne, hvilket var meget sjældent på sådanne ture. Og alt virkede fredeligt, lige indtil kortegen drejede ind på den såkaldte Dealey Plaza.

Kl. 12:29 passerede kortegen Main og Houston Street, hvor folkemængden var mindre. De ovennævnte rygter om at Dallas var en berygtet by, virkede overfladiske.

Folkemængden var meget entusiastisk og guvernørens kone Nellie Connaly som sad foran JFK i limousinen sagde begejstret: "De kan sandelig ikke sige, at Dallas ikke elsker Dem, hr. præsident". JFK smilede og sagde: "Nej, det har De ret i."

Minuttet senere var limousinen kørt ind på Elm Street. Den nærmede sig langsomt Abraham Zapruder, en mand som ubevidst filmede århundredets begivenhed. Øjeblikket efter kunne folkemængden høre et brag, se JFK"s hoved synke sammen og panik omkring præsidentens limousine, Abraham Zapruder stod stadig med sit 8mm kamera i hånden, indtil limousinen forsvandt ud af hans synsvinkel,

Præsidenten nåede til Parkland-hospitalet kl. 12:36. Hans dødelige kvæstelser i hovedet var så omfattende, at kirurgerne ikke øjnede meget håb, men eftersom JFK teknisk set stadig var i live, forsøgte chefkirurgen Dr. Malcolm Perry forgæves at oplive JFK. De Forenede Staters 35. præsident var blevet myrdet.
ANNONCE
Mordet på John. F. Kennedy – Del 1
Efterforskningen - Warren-rapporten.

Det stod klart for alle, at mordet på JFK skulle efterforskes grundigt. Derfor sammensatte den nye præsident, Lyndon B, Johnson, en kommission der havde til opgave at undersøge alt omkring mordet. Kommissionen bestod af højesteretspræsidenten Earl Warren og andre højtstående embedsmænd og kongresmedlemmer. Der var ingen tvivl om hvad denne kommission mente om mordet: JFK blev dræbt af en vis Lee Harvey Oswald, en tilsyneladende kommunistisk enspænder, der ifølge Warren-kommisionen handlede helt alene pga. "sine bestræbelser på at finde sig en plads i historien" og "sin svorne hengivenhed til marxisme og kommunisme". Warren-rapporten fastlagde, at der blev affyret 3 skud, alle fra 6. etage i Texas" skolebogslager, hvor Lee Harvey Oswald befandt sig. Det første skud, den såkaldte "magiske kugle", forårsagede JFK"s sår i ryggen og halsen, det andet ramte JFK dødeligt i hovedet og det tredje skud missede helt

Denne konklusion virkede imidlertid troværdig nok, men i de efterfølgende afsnit ses der lidt på hvordan man senere opfattede Warren-rapporten.

Hvorfor virkede Warren-rapporten utroværdig ?

Efterhånden som tiden skred frem, begyndte folk at tvivle på, om det nu var muligt at Lee Harvey Oswald kunne have dræbt JFK helt alene. Folk begyndte at snakke om sammensværgelse. Den første og en af de eneste retssager der nogensinde blev ført imod ideen om sammensværgelse, var den 29. januar 1969 da advokaten Jim Garrison lagde sag an mod Clay Shaw for at være involveret i en sammensværgelse. Garrison anklagede den amerikanske regering og selveste Lyndon B. Johnson for at have en finger med i spillet og det blev ikke modtaget med stor ildhu. Jim Garrison tabte sagen, men retssagen var begyndelsen på en lang række undersøgelser omkring mordet på JFK.

Én af de ting der blev undersøgt mest, var obduktionen af JFK. Der blev udført to af disse. En umiddelbart efter mordet i Dallas og en i Washington om aftenen. Ved den uofficielle obduktion på Parkland Memorial Hospital i Dallas lige efter mordet, fandt man et hul i halsen, som man konkluderede var et indgangshul, dvs. udgangshullet var placeret i nakken. Dette indikerede, at skuddet kom forfra. Ved den officielle obduktion på Bethesda Naval Hospital i Washington konkluderede man, at hullet i halsen var et udgangshul, dvs. indgangshullet var i JFK"s nakke.

Man undrede sig over, at den officielle obduktion fandt sted i Washington, udført af mænd der ikke var eksperter i skudsår. Ifølge Texas-loven skulle den have været udført i Dallas.

Det andet skudhul var det dødelige skud i hovedet. Ligesom med skuddet i halsen, var der uoverensstemmelser mellem de 2 obduktioner. I Dallas sagde man, at hullet var i JFK"s tinding. Mærkeligt nok sagde man i Washington, at hullet dækkede det meste af JFK"s baghoved. Denne utrolige forskel gjorde, at forskellige forskere troede, at JFK" skudsår i hovedet var blevet ændret i flyet fra Dallas til Washington.

Disse vidt forskellige obduktioner var en af de ting der fik folk til at tvivle på Warren-rapporten. Den konkluderede det sammen som Bethesda-obduktionen, fordi det var i overensstemmelse med at skuddene kom bagfra, men folk havde en tendens til at tro mest på de første konklusioner og billeder, som blev udført i Dallas.

Zapruder-filmen, en ubevidst genialitet!

Filmen (i ZIP-format) kan hentes her

Da Abraham Zapruder stod og filmede præsidenten køre forbi i sin limousine, vidste han ikke, at han var i færd med at optage en film, som skulle blive den mest analyserede nogensinde.

Det gode ved filmen var, at man som i alle andre film, kunne se hvad der virkelig skete. Alligevel er der opstået mange forskellige meninger om hvad der virkelig skete. Først og fremmest diskuterede man, hvornår der blev affyret skud. Warren-rapporten havde fremlagt 3 skud, som kom fra samme sted. Mange mente dette var forkert, bl.a. pga. vidneudsagn der sagde det modsatte. Et af disse vidneudsagn kom fra netop Abraham Zapruder, som sagde at han hørte skud komme bagfra ham, dvs. fra the Grassy Knoll. (Se kort)

Filmen blev delt op i enkeltbilleder, såkaldte frames. Warren - kommissionen kom frem til, at det første skud som ramte både Kennedy og Conally var i frame 225, det andet skud, som ikke ramte noget var i frame 254 og det sidste som dræbte Kennedy i frame 313. Fra frame 204 er JFK dækket af et motorvejsskilt og kommer først til syne igen i frame 225.

Én af de mere diskuterede teorier ang. Zapruder-filmen, kom fra fysikeren Luis W. Alvarez. Alvarez mente, at man ved at kigge på filmens rystelser kunne se, hvornår skuddene var blevet affyret. For eksempel når filmen blev uskarp, mente Alvarez at det var fordi Zapruder bemærkede noget. Han undersøgte altså Zapruders nervesystem, fandt de steder i filmen der var uskarpe og konkluderede at skuddene gav nogle chokbølger der forårsagede rystelserne hos Zapruder

Alvarez" konklusioner var ikke helt i overensstemmelse med Warren-rapporten, men grundlæggende var han enig med Warren - kommissionen i, at skuddene ikke kunne have kommet fra the Grassy Knoll. Denne mening prøvede Alvarez også at dokumentere. Det dødelige skud viser tydeligt, at JFK"s hoved ryger baglæns og til venstre. For en almindelig person må dette betyde, at skuddet må have kommet fra forfra og til højre. Alvarez derimod, mente det komplet modsatte. Efter adskillelige undersøgelser konkluderede han, at hvis man skød mod en hoved eller lignende, ville hovedet ikke falde væk fra én, men derimod falde mod én. Dette modstrider fysikkens love og eftersom Alvarez var enig med Warren-rapporten, rejstes der endnu en gang tvivl om rapportens troværdighed.

2 skytter ??

En sådan rapport måtte nødvendigvis udløse en del kritik, og det gjorde den også. Folk var overbevist om, at der var et fjerde skud fra the Grassy Knoll. Hvis der havde været et fjerde skud, måtte der have været 2 skytter og det ville have været grobund for en sammensværgelse. Man vidste nemlig, at det var umuligt for Oswald at affyre 4 skud på så kort tid, og Warren - kommissionens teori om at Oswald kunne skyde 3 skud så hurtigt, blev der også sat store spørgsmål ved. Ifølge Warren-rapporten falder det første skud i fram 225 og det sidste i frame 313. Imellem disse to frames er der omkring 5 sekunder, som Oswald har til at affyre de 3 skud. Riflen som Oswald skød med, en Mannlicher-Carcano fra 2. verdenskrig, kunne ikke affyre 2 skud på mindre en 2.25 sekunder og havde tilmed et defekt kikkertsigte. Tilbage er der så ca. 2½ sekund. Teknisk set kunne det godt lade sig gøre, men at Oswald, en ret så middelmådig skytte som fik en elendig score ved den afsluttende prøve i skydning i hans militærtid, skulle kunne ramme et bevægende mål på 80 meters afstand, lyder ret usandsynligt. Selv den olympiske mester i riffelskydning, Hubert Hammerer, tvivlede på om der overhovedet fandtes nogen i hele verden der kunne skyde så præcist med en så dårlig riffel. Men Warren-kommisionen"s teori om den magiske kugle var simpelthen grundlaget for påstanden om kun én morder og 3 kugler. For at antallet af kugler skulle passe med det faktum at både JFK og Conally blev såret, opstod netop teorien om den magiske kugle. Dette var nødvendigt, fordi tidsrammen ikke var stor nok til et fjerde skud og eftersom det andet skud fejlede og det tredje skud dræbte JFK, måtte den første kugle have forårsaget i alt 7 sår på JFK og guvernør Conally.
ANNONCE
Mordet på John. F. Kennedy – Del 1
Dens utrolige færd gennem JFK og Conally skal næsten beskrives, for at læseren kan drage tvivl om teoriens sandhed: Denne magiske kugle rammer ifølge Warren-rapporten JFK"s ryg i nedadgående vinkel. Derefter bevæger den sig opad og går ud igennem JFK"s hals, hvor den venter 1.6 sekunder i luften, før den drejer til højre og så til venstre og rammer Conally"s armhule. Kuglen går så igen nedad, knuser et ribben og går ud i højre side af brystet. Den drejer herefter til højre, og rammer Conally igen i højre håndled. Den knuser spolebenet og går ud igen, vender 180 grader og borer sig ind i Conally"s vestre lår, hvorfra den senere falder ud og findes i næsten uberørt tilstand på en båre på hospitalet. Folk som ikke troede på denne utrolige teori, måtte altså indse, at det var tale om mere end én skytte og derfor i teorien en sammensværgelse.

Vi fortsætter med beretningen i næste del.

Stay tuned.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce