Connery

Kolonihaven

Et overset pusterum

Denne artikel er en gæsteskribentartikel skrevet af brugeren: Fredslund
Se i bunden af artiklen, hvordan du kan få dine skriblerier publiceret her på magasinet.

Jeg tror vi allseammen kender til, at man sidder og kigger ud af vinduet i bilen og drømmer sig væk, når man er på vej til endnu en familiefest, og pludselig dukker der små friske oaser op midt i vrimlen.
ANNONCE
Kolonihaven
Det er små grønne udklip af paradis med hver deres lille hus og hver deres lille særpræg. Her er det selvfølgelig de dejlige små kolonihaver, jeg snakker om. Da jeg selv for blot et par måneder siden fik min egen kolonihave, var jeg pavestolt. Jeg gik rundt med endnu mere oprejst pande end normalt, og jeg struttede af glæde. Der var selvfølgelig ikke nogen, lige ud over de nærmeste i familien, som syntes det var bare et milligram så fantastisk, som jeg selv. Det skyldes nok at folk generelt ikke er klar over hvad det gør ved en person, når man får sådan en have.

Udfordringen er, at når man få fingrene i en have som min, der ikke har været passet i en 4-5 år, så er der altså meget arbejde i det. Man skal fjerne alt og det hele skal såes om, og jeg har på det sidste fået en følelse, som jeg kan forestille mig den første der lavede ild må have haft. Min dejlige have er nemlig begyndt at spire og der titter lidt iceberg salat op her, og lidt knoldselleri der. Den følelse af at skabe mit eget er helt overvældende.

En anden ting, sådan en kolonihave også giver, er et pusterum fra hverdagen stress og jag. Det gælder også dem der ikke lider af det. Kolonihaven gør at man kommer væk fra den civiliserede verden. Der er ikke mulghed for at tænde for fjernsynet eller sætte sig ved computerskærmen. Du får tid til dig selv og tid til at slappe af. 

Grib spaden og tag et spadestik for "et overset pusterum"
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce