Connery

Karrysuppe

Hvad har inderne givet menneskeheden ud over store duske, utrolig hvide tænder når de smiler og unaturligt høje priser på Mazda 626 fordi se selv køber dem allesammen? Svaret er Karry!

Karrysuppe
Karrysuppe

 

Denne ret er en af vores favoritsupper herhjemme, vi får den flere gange om måneden og laver altid til to dage. De grønsager der er i den, er faktisk altid en del af vores ”basis” køkken, det samme gælder faktisk også resten af tilbehøret.

 

Mange ved ikke, at Karry er en blanding af mange krydderier, nok fordi de ikke lige har tænkt over det – og der findes faktisk planter der lugter af Karry (som ikke kan spises).

 

Karry er første gang omtalt i Danmark  i midten af 1800 tallet, og får sin karakteristiske gule farve af gurkemeje. Den findes desuden også som tykt flydende pasta, som indeholder masser af smag.

 

Generelt skal karry altid ”svitses” af i panden, det fremhæver smagen og gør den mere kraftig.

 

Brug lidt ekstra penge, når du køber karry, jeg vil anbefale at du besøger din lokale inderbiks – og får ham til at rådgive dig om hvilken karry, der passer præcis til din smag.

 

Karrysuppe til 4 personer

 

Ingredienser er skrevet i den rækkefølge de skal bruges



1 spsk. olie

1 spsk. Smør

200 gram kylling eller kalkun

1 spsk. karry

1 tsk. spidskommen

½ tsk. cayennepeber

1 liter vand

2 hønseboullion terninger

100 g. bønner skåret i små stykker

10 cherry tomater i halve

2 gulerødder

½ dåse mini majs

2 forårsløg

10 champignoner i ¼ stykker

1 grøn peber i strimler

1/3 frisk ananas i tern eller en lille dåse

1 fint hakket rød chili uden kerner

¼ liter fløde

150 gram rejer

Salt

Peber

 

Tilbehør

2 dl kogt ris

Evt. Naanbrød

 

Tilberedning

 

1.  Smelt smørret i en gryde, lad det bruse af og tilsæt olien.

2. Brun kødet.

3. Tilsæt champignon og brun dem.

4. Tilsæt krydderierne og svits dem i 1 minut.

5. Tilsæt vand, boullion, bønner, tomater, gulerødder, majs, forårsløg, champignon og  grøn peber.

6. Lad det hele koge ca. 10 minutter.

7. Tilsæt så ananas, fløde, chili og rejer.

8. Varm det hele igennem, og smag til med salt og peber.  

 

Server suppen brændende varm, med en skefuld ris og eventuelt Naanbrød.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce