Connery

He-Man

I vores nostalgikavalkade over gamle helte er vi nået til "Masters of the Universe". Kan I huske ham den megaseje He-Man?

Er jeg den eneste der kun kan huske Masters of the Universe som sådan nogle plastik-figurer man legede med i 3 klasse ? He-Man havde sådan en sej tiger som han red på og havde et sejt sværd og ...og...og så var der sådan nogle klistermærker man kunne købe 5 af gangen i Brugsen og sætte ind i sit samlehæfte. Damn, det var cool.
ANNONCE
He-Man
Til min store begejstring har jeg sidenhen fundet ud af, at der er lavet en hel del tegnefilm om "Masters of the Universe", men tårene brød frem, da jeg så, at de var tysksynkroniserede og kun blev vist på RTL2.

Men så var der jo også lige den legendariske film fra 1987 "Masters of the Universe" med lige så legendariske Dolph Lundgren i hovedrollen! Se, det var klasse! Dolph Lundgren is his name and from Sweden he came. Jeg så den i biografen sammen med i alt 4 andre!

Rygterne siger at ifølge IGN Filmforce er John Woo meget interesseret i at lave en Masters of the Universe actionfilm, fordi han føler sig draget af den mystik perioden har. Hvis det passer, så bestiller jeg biletter på 1. række!!

I historiebøgerne kan man læse, at Mattel Inc. i 1981 offentliggjorde de nye legetøjsfigurer. He-Man og hans følge var op til udgivelsen i tæt konkurrence med Arnold Schwarzenegger (dog i form af "Conan the Barbarian"), men en markedsanalyse fik folkene til at vælge He-man - og mange tak for det! Hvad skulle vi have gjort uden He-Mans kamp mod Skeletor? Sikke da en trist barndom vi havde haft!

"Masters of the Universe" herskede på jorden i ca 8 år, hvorefter der blev ret stille. De kloge mennesker siger, at det var pga den stort opslåede film, som jo desværre blev et flop. I slutningen af 90'erne sker der dog noget. "Hallmark Entertaiment" køber rettighederne til vores helte, og begynder at vise tegneserierne igen..

Jublen bryder ud, for i Juni 2002 bliver der udgivet en ny serie af de legendariske legetøjsfigurer - og hvis John Woo får taget sig sammen, så er der dømt nostalgitrip!

Til jer der lige nu sidder og ikke fatter en bønne af hvad der bliver skrevet:

He-man:
ANNONCE
He-Man
Universets mægtigste mand. Til dagligt render han rundt på planeten Eternia, som den unge prins Adam, men kan i kraft af det sværd, som han har fået af den vise tryllekone fra Greyskull og sætningen: "I have the power", forvandle sig til He-Man. Hans harmløse kæletiger forvandler sig samtidig til en frygtelig kampkat.

Sammen med sine kammesjukker fra Eternia, som også kan en hulens masse ting, kæmper han mod Skeletor og hans horder af onde fyre og fyr-inder..

Skeletor:
ANNONCE
He-Man
Skeletor ligner en, der er kommet sig oven på en seriøs gang akne - han har ikke noget ansigt. Så det er nok derfor han er lidt småsur og konstant konspirerer om at overtage magten i universet. Skeletor bor til dagligt i Snake Mountain, hvor han tit og ofte samler sine horder af onde fyre og fyr-inder, hvorefter de drager ud og overtager universet - NOT.. De får hele tiden røvfuld af He-man og hans kammesjukker!

Hvis du vil vide mere, så kan nedenstående geniale tyske hjemmeside bruges! :-)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce