Connery

Dyre smykker

Jeg havde en kæreste, der synes det var okay at købe smykker til over 10.000 kr. Her var vi lidt forskellige.

Min tidligere kæreste arbejdede hos en guldsmed, og jeg fik dermed lidt indsigt i den slags ting, hvilket jeg egentlig ikke har haft behov for. Det, der slog mig mest, var, at folk er villige til at bruge sindssyge summer på smykker.

Min ekskæreste ejede en ring til en værdi af 12.000 kr. Det har min Golf kostet. Så fik hun den byttet til nummeret større, der kostede ca. 20.000. Jeg ejer ikke noget, der har kostet 20.000 - eller bare har kostet noget i nærheden af 20.000 kr. Hvad kan man bruge en flot ring til?

Den ser pæn ud, ja, men den kan ikke noget. Man tager den af, når man vasker op, hvis man overhovedet har den på til daglig. En mobiltelefon til 2000 kr. kan tage billeder, ringes til og fra, bruges som vækkeur, sende sms'er og afspille musik. Det kan en ring til 20.000 ikke.

For 20.000 kan man få en vaskemaskine, tumbler og en opvaskemaskine og stadig få penge tilbage.

En dag, da jeg var inde for at sige hej til hende i butikken, fik jeg lov til at prøve et Breitling ur til 36.000 kr. "Hvad kan det?" spurgte jeg, hvortil de meget forundrede butiksassistenter svarede: "Hvad mener du?".
ANNONCE
Dyre smykker
Ja, det jeg mente var: Hvis jeg køber et ur til 36.000 kr., så skal det fandeme kunne mere end et almindeligt ur. Ganske vist, så havde dette Breitling ur en funktion, der gjorde, at det kunne udsende et nødsignal, hvis man var faret vild i ødemarken. Men havde jeg et ur til 36.000, så er det ikke sikkert, at jeg ville tage det med i ødemarken. Det kunne jo få en ridse eller blive åndet skævt på eller noget. Men havde man brugt 36.000 på et ur, så tror jeg ikke, at jeg havde råd til overhovedet at tage af sted til ødemarken.

Så hellere bruge 100 kr. på et ur fra Føtex og 35.900 kr. på en rejse til ødemarken. Og når uret så er gået i stykker, så smutter man ned til kundeservice og får skidtet byttet. Det kan man så blive ved med i al evighed.

Tro mig, det virker! (..og klokken er nu 57.33 ifølge mit Føtex ur)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce