De danske strafferammer
Hvorfor giver vold mod et andet menneske lavere straf end en konvolut med flormelis?
Mennesker er der nok af på jorden. Sådan ca. 6,2 mia. enkelte in
Tag ned i den lokale sparekasse med et oversavet jagtgevær, en Rambo-kniv, en elefanthue og en dunjakke, og du er i meget store vanskeligheder. Send et brev med flormelis til Fredericia kommune og du er i meget store vanskeligheder.
Rambo-kniven og flormelisen resulterer i en straf på op til 8 år eller mere, samt et behandlingstilbud, for der må jo være et eller andet galt, når man kan finde på at begå økonomisk kriminalitet eller sende et brev med flormelis.
Slå en ukendt person til lirekassemand sammen med dine legekamerater, og I slipper i værste fald med en betinget dom på 30 dage (til deling), fordi I har lovet aldrig at gøre det mere - ikke før næste gang i hvert fald.
Hvor er retfærdigheden henne i det? Lirekassemanden er mærket resten af sit liv, måske endda uden mulighed for at finde sin hidtidige plads i samfundet. Uden mulighed for igen at optage sine fritidsinteresse med RST-fluestangen, da føreligheden og koordinationsevnen ikke er, hvad den hidtil var.
For at gøre en lang historie kort, så stinker det danske retsvæsen. Jeg er led og ked af at høre om psykopatiske voldsmænd, der dagligt lukkes ud i den frie verden, fordi de har lovet aldrig at gøre det igen. På det område er jeg tilhænger af det amerikanske "Three strikes and out" princip. Det er sgu den eneste måde at stoppe psykopaterne på.
I bund og grund er vi blevet for blødsødne og solidariske i dag. "Alle skal ha' en chance til!" hører man hyklerne i islandske sweatre råbe. Ja ok - fair nok, men også når det er fjerde eller femte gang, at Psyko-Johnny går amok i en alkohol/amfetamin/steroide rus og slipper med max 1½ års fængsel - men allerede kommer ud efter 7 mdr. pga "god opførsel(?)"?
Jeg er i skrivende stund 27 år. Det er de umiskendelige facts. Tiden hvor små Pallisgaard'ere snart skal tage sine første skridt i en verden, der i den grad domineres af vold og trusler, huer mig absolut ikke. Er dette i det hele taget en verden, jeg ønsker at sætte børn til verdenen i?
Spørgsmålene er mange, frustrationerne store, men svarene og løsningerne er ikke til at få øje på...
Tag ned i den lokale sparekasse med et oversavet jagtgevær, en Rambo-kniv, en elefanthue og en dunjakke, og du er i meget store vanskeligheder. Send et brev med flormelis til Fredericia kommune og du er i meget store vanskeligheder.
Rambo-kniven og flormelisen resulterer i en straf på op til 8 år eller mere, samt et behandlingstilbud, for der må jo være et eller andet galt, når man kan finde på at begå økonomisk kriminalitet eller sende et brev med flormelis.
Slå en ukendt person til lirekassemand sammen med dine legekamerater, og I slipper i værste fald med en betinget dom på 30 dage (til deling), fordi I har lovet aldrig at gøre det mere - ikke før næste gang i hvert fald.
Hvor er retfærdigheden henne i det? Lirekassemanden er mærket resten af sit liv, måske endda uden mulighed for at finde sin hidtidige plads i samfundet. Uden mulighed for igen at optage sine fritidsinteresse med RST-fluestangen, da føreligheden og koordinationsevnen ikke er, hvad den hidtil var.
For at gøre en lang historie kort, så stinker det danske retsvæsen. Jeg er led og ked af at høre om psykopatiske voldsmænd, der dagligt lukkes ud i den frie verden, fordi de har lovet aldrig at gøre det igen. På det område er jeg tilhænger af det amerikanske "Three strikes and out" princip. Det er sgu den eneste måde at stoppe psykopaterne på.
I bund og grund er vi blevet for blødsødne og solidariske i dag. "Alle skal ha' en chance til!" hører man hyklerne i islandske sweatre råbe. Ja ok - fair nok, men også når det er fjerde eller femte gang, at Psyko-Johnny går amok i en alkohol/amfetamin/steroide rus og slipper med max 1½ års fængsel - men allerede kommer ud efter 7 mdr. pga "god opførsel(?)"?
Jeg er i skrivende stund 27 år. Det er de umiskendelige facts. Tiden hvor små Pallisgaard'ere snart skal tage sine første skridt i en verden, der i den grad domineres af vold og trusler, huer mig absolut ikke. Er dette i det hele taget en verden, jeg ønsker at sætte børn til verdenen i?
Spørgsmålene er mange, frustrationerne store, men svarene og løsningerne er ikke til at få øje på...
