De 10 bedste bilfilm nogensinde

Biler bevæger kroppen, mens film bevæger fantasien. Gennem tiden har film vist, hvad vi kan udrette med biler, både i teknik, fart og styrke, og samtidig vakt fascination for deres design og kraft. På lærredet er biler blevet symboler på frihed, skønhed og status. Denne artikel er lavet i samarbejde med F1 nieuws.

Derfor er det svært at udpege de største bilfilm. Mange film og hele serier kredser om køretøjer i dramatiske løb, biljagter og flugtscener. Nogle biler skabt til én scene er blevet selve filmens vartegn. Nye teknikker og modige kørere har skabt action der overgår alt. Men uanset om det handler om bilen eller personen bag rattet, fejrer disse film det særlige forhold mellem film og motor.

Ford v Ferrari (2019)

James Mangolds film fortæller historien om Fords rivalisering med racergiganten Ferrari, både teknisk og ideologisk. Den trækker tråde til tidligere film om det legendariske Le Mans-løb, som for eksempel Le Mans med Steve McQueen, der brugte optagelser fra det virkelige løb.

Men denne film handler ikke kun om selve opgøret i 1966 i Frankrig. Den dykker også ned i historien om to mænd, der gjorde det hele muligt. Designeren Carroll Shelby og racerkøreren Ken Miles, stod bag udviklingen af en bil, der kunne konkurrere med de bedste. Filmen skildrer ikke kun deres komplekse forhold, men også den passion og det detaljerede håndværk, som drev dem frem.

The Cannonball Run (1981)

I begyndelsen af 1980’erne, hvor filmbranchen genbrugte og omskabte 1970’ernes kunstneriske stil, trådte Burt Reynolds ind i hovedrollen i denne sprudlende komedie om en eventyrlysten ambulanceredder og hans skøre makker. Sammen deltager de i en fiktiv, stjernespækket udgave af et virkeligt ulovligt tværsnitløb gennem USA.

Filmen kombinerer skør humor med hæsblæsende action og byder på et imponerende cast med blandt andre Roger Moore, Farrah Fawcett, Dean Martin, Sammy Davis Jr. og Jackie Chan. Instruktør Hal Needham, kendt for Smokey and the Bandit, genforenes her med sin ven og faste stjerne Burt Reynolds i en film fyldt med overdrevne, eksplosive optrin og højoktan underholdning.

Days of Thunder (1990)

Der er ingen tvivl om, at denne film er Top Gun i NASCAR-universet, med Tom Cruise i hovedrollen. Alligevel formår instruktør Tony Scott at gøre historien levende med sin karakteristiske visuelle stil, hvor Cruise brillerer som den unge racerkører Cole Trickle.

Som ny i sporten vækker han hurtigt interesse hos den erfarne pitchef Harry Hogge, spillet af Robert Duvall, takket være sin vilje, rå charme og spirende talent. Scotts energiske tilgang skaber et medrivende tempo både på og uden for banen og gør hver scene til en ny chance for hovedpersonen at bevise sit værd.

Grand Prix (1966)

John Frankenheimer indtager to pladser på denne liste, og det begynder med denne storslåede fortælling om Formel 1-verdenen, hvor han skaber nogle af tidens mest intense og nærgående raceoptagelser. Med en international rollebesætning, herunder James Garner, Yves Montand, Antonio Sabato og Toshiro Mifune, formidler filmen fornemmelsen af motorsport som en global arena.

Det melodramatiske element smelter overraskende godt sammen med actionsekvenserne, og Garners portræt af en tvivlende, men modig kører tilføjer filmen en eftertænksom dybde. Gennem enestående adgang og fokus på detaljer formår Frankenheimer at give publikum en både fysisk og følelsesmæssig oplevelse af livet bag rattet.

Baby Driver (2017)

Edgar Wright, kendt for sit sikre greb om action og rytme, forvandler en klassisk kupfilm til en musikalsk filmcocktail fyldt med filmreferencer og energiske sange. Med sin karakteristiske visuelle stil iscenesætter han biljagter som koreograferet dans, præcist afstemt efter lydsporet, hvilket gør hver scene både frisk og underholdende, selv som en kærlig hyldest til tidligere film.

Musikken følger perfekt både tempoet i handlingen og hovedpersonen Babys følelsesmæssige udvikling, hvilket kulminerer i et klimaks, der både fejrer bilactionens tradition og samtidig tilfører fortællingen en menneskelig dybde.

Fast and Furious: Tokyo Drift (2006)

Fast and Furious-serien åbnede døren for CGI-drevne biljagter, hvor kameraet i begyndelsen fløj gennem motorer og senere hele scener blev skabt digitalt. Tokyo Drift anvender nogle af de samme greb, især i Tokyos tætpakkede og svært tilgængelige gader, men det er også filmen, hvor instruktør Justin Lin for alvor knytter sig til serien.

Oprindeligt tænkt som en afstikker, blev filmen i stedet startskuddet til en ny retning. Den er samtidig en hyldest til bilkulturen, hvor japansk teknik møder amerikansk muskelkraft, alt sammen præsenteret med den farverige og stiliserede æstetik, der kendetegnede 00’erne.

Bullitt (1968)

I rollen som San Francisco-detektiven Frank Bullitt cementerede Steve McQueen sit ry som bilentusiast og skabte en ikonisk figur, der har inspireret cool filmkørere lige siden. Instruktør Peter Yates balancerer enkel dialog med en kompleks fortælling, mens McQueen glider ubesværet gennem scenerne.

Men filmens uomtvistelige højdepunkt er den legendariske biljagt, hvor McQueen selv sidder bag rattet i en Ford Mustang og forfølger en Dodge Charger. Med sin rå intensitet og hastigheder på over 180 kilometer i timen satte scenen en ny standard for action og blev rettesnor for alle kommende biljagter på film.

The Italian Job (1969)

Peter Collinsons originalversion af The Italian Job skal ikke forveksles med den vellykkede genindspilning fra 2003, selvom begge gør brug af den ikoniske Mini Cooper.

I originalen planlægges et dristigt kup, hvor humor og britisk charme spiller hovedrollerne, alt sammen sat i en kulisse fyldt med 60’er-stil og akkompagneret af Quincy Jones’ stemningsfulde musik. Den efterfølgende flugtscene gennem snævre gader og tunneller er blevet legendarisk og har sikret filmen sin faste plads blandt bilfilmens klassikere.

Speed Racer (2008)

Hvor Fast and Furious brugte CGI til at udvide grænserne for bilaction, tog Speed Racer det til det ekstreme. Wachowski-søstrenes filmatisering af den klassiske anime er en eksplosiv og farverig oplevelse, hvor bilerne hopper, snurrer og manøvrerer på måder, der trodser enhver form for fysik.

Det er ikke en film, der spørger, hvad der er realistisk – kun hvad der ser spektakulært ud. Den er uden tvivl både skør og urealistisk, men samtidig en kreativ og original tilføjelse til bilfilmens univers.

Ronin (1998)

Mere end 30 år efter Grand Prix vendte John Frankenheimer tilbage til bilaction med Ronin, en stilfuld og intens thriller med manuskriptdialog finpudset af David Mamet. Med en stærk rolleliste, inklusive en sjældent overlevende Sean Bean, byder filmen på nogle af de mest realistiske biljagter på film.

Scenerne blev optaget med ægte biler, hvor skuespillere som Robert De Niro og Jean Reno sad i specialbyggede køretøjer, der blev kørt med op til 160 kilometer i timen. Lige før CGI for alvor tog over, markerede Ronin sig som et højdepunkt inden for ægte, håndlavet action.