Connery

Katie Melua, Piece By Piece

Andet udspil fra den smukke, hamrende talentfulde unge kvinde, læs anmeldelsen her:

5 ud af 6 stjerner
Katie Melua, Piece By Piece
Katie Melua solgte for to år siden 1 million eksemplarer af sit debutalbum, Call Of The Search hjemme i England. 3 millioner på verdensplan og 75.000 herhjemme.

Så man må sige at vi har med en succes at gøre. Denne smukke unge kvinde på nu 21 år, oprindeligt fra Georgien og fra sit 8. år bosat i Nordirland.

Katie Melua udgav tidligt i oktober sit andet album, Piece By Piece og singlen 9 Million Bicycles har siden plaget radiostationerne.

Hun er den europæiske udgave af Norah Jones, men står bestemt ikke i skyggen af sit amerikanske sidestykke.

Katie Melua har en fantastisk stemme, der i manges øjne har mere at byde på end Norah Jones. Hendes sangskriverkundskaber matcher amerikaneren fuldt ud og udstrålingen er helt i top.

Man sidder og nikker med hovedet i takt med de lette toner og falder hurtigt til ro, når man lytter på de fine jazzede og bluesede kompositioner; ofte med strygere, blæsere og "the whole shebam!"

Numre som Blues In The Night, Shy Boy (ganske forførende!!) og titelnummeret Piece By Piece repræsenterer flot pladens alsidighed og gennemarbejde stil.

Jeg er dog blevet lidt træt af hittet 9 Million Bicycles. Efter min mening går der lidt for meget tjing tjang kinesermand i den! Næh, så hellere nogle af de mange andre numre, der alle er skåret efter velkendt klasssik snit, sammen med Katie Meluas personlige touch.

Skal kæresten derhjemme smøres, så gør det med Piece By Piece, en flaske veltempereret rødvin og lækkert hår.

- og så kan pladen køre igen morgenen efter, i selskab med kaffe, juice og håndværkere fra tanken. Piece By Piece er nemlig også en udsøgt formiddagsskive - skal jeg sige jer.

Katie Melua, Piece By Piece (Bonnier Amigo) oktober 2005.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce