Bliver Dansk til Danglish
Mon dansk i fremtiden vil være noget du kun ser som wienerbrød på et engelsk ta` selv bord.
Dansk er et modersmål med egen grammatik, egne ord, syntaks og det adskiller sig fra langt de fleste sprog, der tales i denne verden.
I Danmark har vi et sprog som for de fleste kan være meget svært at lære. Vi har egne ord med mange betydninger, der ikke er set mage andre steder i verden. Men når dette århundrede lakker mod enden er det danske sprog måske blevet så præget af engelsk, at vi skal grave langt ned i den danske muld for at finde ord som rødgrød og hygge.
Det er ganske vist, at den danske tunge er en sej krabat, i modsætning til vore naboer, Norge og Sverige, hvor man skriver som man taler - altså lige ud ad landevejen. Sådan er det ikke i Danmark, hvor talesproget og skriftsproget ikke har gået hånd i hånd. Det skyldes først og fremmest en konservativ ortografi (læren om ords stave- og skrivemåde, red.), men også, at der i vores sprog findes mange lyde, som slet ikke kan gengives på skrift. Det er herfra, at vi har de stumme D'er og H'er.
Trods den manglende udvikling i vores sprog, elsker vi det. Det er dansk, og tales af 5 millioner mennesker, og ingen andre. Det er vi stolte af. Hvem ved sine fulde fem ønsker at se noget så fantastisk blive fortæret af en glubsk ædedolk, som man vist godt kan kalde sproget, engelsk!
Mindre en 10% af det danske ordforråd er af urdansk oprindelse. De øvrige 90% er især kommet fra latin, græsk, tysk og fransk. I dag kommer vi ikke uden om påvirkningen fra engelsk. Der undervises på flere mellemniveau-uddannelser på engelsk, i folkeskolen lærer vi engelsk før det danske er på plads, vi ser film på engelsk og selv tøjbranchen, sportsverdenen, underholdningsbranchen, IT-branchen og mange flere er meget påvirket af engelsk.
Men er det afgørende for fremtidens sprog i Danmark?
Nej, det er snarere vores hverdagssprog, der præger fremtiden. Det, som vi tager til os i dagligdagen. Se f.eks. på ord som, T-shirt, stress, Cafeteria, radio, job, juice, baby og hobby. Ikke et eneste af disse ord har deres oprindelse fra Danmark. Det er tankevækkende, at det engelske sprog florerer i så stor stil, og langt de fleste ikke-danske gloser er kommet til os inden for de sidste 50 år.
Omkring 80% af alle udefrakommende ord stammer fra engelsk, og inden for fagsprogene er procenterne endnu højere. Måske vil dansk en dag være noget vi kun ser som wienerbrød på et engelsk ta' selv bord.
Det er berettiget at være bekymret, for i Danmark gør man intet for at beskytte vort sprog. Hvorimod man i både Norge og Sverige, samt på Island har iværksat providente og vidtskuende beskyttelsesforanstaltninger. Dansk sprognævn registrerer kun, aktiv sprogpolitik findes der intet af. Modermålets skæbne er lagt ud til frie markedsmekanismer. Andre vil kalde det for jungleloven.
Hvis vi nu stopper op og trækker vejret et øjeblik, er det så så slemt? Faktisk fylder engelsk kun 1 - 2 % af sproget når vi taler skriftsprog i avisartikler, skønlitteratur og sagprosa. Det viser både danske og svenske undersøgelser. Hvorimod tilsvarende undersøgelser viser, at vi i dagligsproget faktisk bruger endnu færre engelske gloser når vi ytrer os.
Jamen, hvad er så problemet?
Alle disse undersøgelser og forskningsresultater er måske spild af tid. For lægger vi ikke bare mere mærke til alle disse nye ord, fordi de er nye? Er det ikke altid det nye, som falder os i øjnene! Faktisk er det danske sprog så præget af latinske, franske, tyske og græske gloser, at det engelske knapt ses. Og alligevel er det præcis det engelske vi taler om. Det skyldes nok mere naturlige grunde, da alle de andre gloser er noget vi har vænnet os til gennem århundreder, og de er ikke mere så synlige som engelsk.
I 90'erne var vores sprog så gennemsyret af tysk, at sprogforskeren Erik Hansen i en avisartikel på 377 ord talte sig frem til 4 engelske, 6 græske, 30 latinske og så mange tyske ord, at han slet ikke orkede at tælle dem. Mange ord, som vi opfatter som værende typisk danske, er ganske enkelt en importvare fra vores sydlige naboer. De har bare været her så længe, at de ikke mere springer os i øjnene.
Den mest intensive påvirkning kom fra Tyskland omkring år 1350 - 1500. Dengang var det danske sprog virkelig truet, og i realiteten på nippet til at forsvinde.
Det danske folk er rent faktisk blevet administreret på tysk i århundreder. Tyskerne havde de eksperter vi selv manglede, og vi ansatte med stor glæde tyske embedsmænd, uden at forvente, at de talte dansk, eller lærte det. Mindst 13 konger, lige fra Christian l til Christian Vll, talte udelukkende tysk og kun med yderste besvær dansk.
Kan man overhovedet tale om dansk? Jeg ville i hvert fald være ked af at kalde dansk for en nordtysk dialekt. De tyske låneord udgør i sidste ende kun 15 - 20% af ordforbruget i Danmark. Den tyske bølge er for længst overstået.
De store påvirkninger kommer i bølger. Den tyske kom som sagt i omkring år 1350 - 1500, den franske oplevede vi i det 17. og 18. århundrede, hvorimod den engelske varer endnu. Dog mener flere at den vil ebbe ud med tiden.
I Danmark har vi et sprog som for de fleste kan være meget svært at lære. Vi har egne ord med mange betydninger, der ikke er set mage andre steder i verden. Men når dette århundrede lakker mod enden er det danske sprog måske blevet så præget af engelsk, at vi skal grave langt ned i den danske muld for at finde ord som rødgrød og hygge.
Det er ganske vist, at den danske tunge er en sej krabat, i modsætning til vore naboer, Norge og Sverige, hvor man skriver som man taler - altså lige ud ad landevejen. Sådan er det ikke i Danmark, hvor talesproget og skriftsproget ikke har gået hånd i hånd. Det skyldes først og fremmest en konservativ ortografi (læren om ords stave- og skrivemåde, red.), men også, at der i vores sprog findes mange lyde, som slet ikke kan gengives på skrift. Det er herfra, at vi har de stumme D'er og H'er.
Trods den manglende udvikling i vores sprog, elsker vi det. Det er dansk, og tales af 5 millioner mennesker, og ingen andre. Det er vi stolte af. Hvem ved sine fulde fem ønsker at se noget så fantastisk blive fortæret af en glubsk ædedolk, som man vist godt kan kalde sproget, engelsk!
Mindre en 10% af det danske ordforråd er af urdansk oprindelse. De øvrige 90% er især kommet fra latin, græsk, tysk og fransk. I dag kommer vi ikke uden om påvirkningen fra engelsk. Der undervises på flere mellemniveau-uddannelser på engelsk, i folkeskolen lærer vi engelsk før det danske er på plads, vi ser film på engelsk og selv tøjbranchen, sportsverdenen, underholdningsbranchen, IT-branchen og mange flere er meget påvirket af engelsk.
Men er det afgørende for fremtidens sprog i Danmark?
Nej, det er snarere vores hverdagssprog, der præger fremtiden. Det, som vi tager til os i dagligdagen. Se f.eks. på ord som, T-shirt, stress, Cafeteria, radio, job, juice, baby og hobby. Ikke et eneste af disse ord har deres oprindelse fra Danmark. Det er tankevækkende, at det engelske sprog florerer i så stor stil, og langt de fleste ikke-danske gloser er kommet til os inden for de sidste 50 år.
Omkring 80% af alle udefrakommende ord stammer fra engelsk, og inden for fagsprogene er procenterne endnu højere. Måske vil dansk en dag være noget vi kun ser som wienerbrød på et engelsk ta' selv bord.
Det er berettiget at være bekymret, for i Danmark gør man intet for at beskytte vort sprog. Hvorimod man i både Norge og Sverige, samt på Island har iværksat providente og vidtskuende beskyttelsesforanstaltninger. Dansk sprognævn registrerer kun, aktiv sprogpolitik findes der intet af. Modermålets skæbne er lagt ud til frie markedsmekanismer. Andre vil kalde det for jungleloven.
Hvis vi nu stopper op og trækker vejret et øjeblik, er det så så slemt? Faktisk fylder engelsk kun 1 - 2 % af sproget når vi taler skriftsprog i avisartikler, skønlitteratur og sagprosa. Det viser både danske og svenske undersøgelser. Hvorimod tilsvarende undersøgelser viser, at vi i dagligsproget faktisk bruger endnu færre engelske gloser når vi ytrer os.
Jamen, hvad er så problemet?
Alle disse undersøgelser og forskningsresultater er måske spild af tid. For lægger vi ikke bare mere mærke til alle disse nye ord, fordi de er nye? Er det ikke altid det nye, som falder os i øjnene! Faktisk er det danske sprog så præget af latinske, franske, tyske og græske gloser, at det engelske knapt ses. Og alligevel er det præcis det engelske vi taler om. Det skyldes nok mere naturlige grunde, da alle de andre gloser er noget vi har vænnet os til gennem århundreder, og de er ikke mere så synlige som engelsk.
I 90'erne var vores sprog så gennemsyret af tysk, at sprogforskeren Erik Hansen i en avisartikel på 377 ord talte sig frem til 4 engelske, 6 græske, 30 latinske og så mange tyske ord, at han slet ikke orkede at tælle dem. Mange ord, som vi opfatter som værende typisk danske, er ganske enkelt en importvare fra vores sydlige naboer. De har bare været her så længe, at de ikke mere springer os i øjnene.
Den mest intensive påvirkning kom fra Tyskland omkring år 1350 - 1500. Dengang var det danske sprog virkelig truet, og i realiteten på nippet til at forsvinde.
Det danske folk er rent faktisk blevet administreret på tysk i århundreder. Tyskerne havde de eksperter vi selv manglede, og vi ansatte med stor glæde tyske embedsmænd, uden at forvente, at de talte dansk, eller lærte det. Mindst 13 konger, lige fra Christian l til Christian Vll, talte udelukkende tysk og kun med yderste besvær dansk.
Kan man overhovedet tale om dansk? Jeg ville i hvert fald være ked af at kalde dansk for en nordtysk dialekt. De tyske låneord udgør i sidste ende kun 15 - 20% af ordforbruget i Danmark. Den tyske bølge er for længst overstået.
De store påvirkninger kommer i bølger. Den tyske kom som sagt i omkring år 1350 - 1500, den franske oplevede vi i det 17. og 18. århundrede, hvorimod den engelske varer endnu. Dog mener flere at den vil ebbe ud med tiden.
Vil det så sige, at det danske sprog slet ikke er truet? Jamen hvad skaber vi os så for? Hold lige fast. Af helt sande og ægte danske ord, findes der ca. 3% i det danske sprog i dag. Betyder det at vi er en uddøende "glose" allerede.
Det kan godt lyde lidt selvmodsigende det her, når vi tænker på, at under halvdelen af vores ord kommer udefra, og kun 3% er danske. Hvor kommer resten så fra?
Sagen er den, at vi har et verdenssprog. Vi har langt mere tilfælles med de andre sprog, end vi går og tror. Først og fremmest er dansk, svensk, norsk, islandsk og færøsk, først blevet forskellige fra hinanden efter år 1000. Før den tid havde vi èt fælles sprog i hele norden, og rene danske ord fandtes slet ikke. At kalde nogle af disse fællesord for danske ville være ret egoistisk.
Hvis vi går endnu længere tilbage i tiden forlyder det, at vores sprog var identisk med både engelsk og tysk. Senere blev det til fællesgermansk, og omfattede også Holland. Det er ikke for at vade for meget rundt i gloserne, men lidt længere tilbage, ca. 3000 - 4000 år f. Kr. talte stort set hele Europa, Rusland, Iran og Indien ét og samme sprog. Det kaldes indoeuropæisk.
Det danske sprog opstod altså ikke, som Dannebrog, ud af den blå luft. Det opstod af en stamme, indoeuropæerne, som man ved var kvægavlere og havde heste som ridedyr, hvorved de bevægede sig vidt omkring, men hvor de oprindeligt kommer fra, ved man ikke. Hvordan deres sprog kunne få så stor udbredelse, aner man heller ikke. For det er vel begrænset, hvor langt en hest kan ride. Eller er det? De spredte sig i al fald og tog hver sin dialekt til sig. Så mon ikke dansk er opstået ad denne vej.
Undersøgelser viser, at 90% af verdens omkring 6000 sprog vil forsvinde i løbet af dette århundrede. Er dansk mon iblandt dem, vil vores sprog være mystiske runer om ganske kort tid.
Det kan godt lyde lidt selvmodsigende det her, når vi tænker på, at under halvdelen af vores ord kommer udefra, og kun 3% er danske. Hvor kommer resten så fra?
Sagen er den, at vi har et verdenssprog. Vi har langt mere tilfælles med de andre sprog, end vi går og tror. Først og fremmest er dansk, svensk, norsk, islandsk og færøsk, først blevet forskellige fra hinanden efter år 1000. Før den tid havde vi èt fælles sprog i hele norden, og rene danske ord fandtes slet ikke. At kalde nogle af disse fællesord for danske ville være ret egoistisk.
Hvis vi går endnu længere tilbage i tiden forlyder det, at vores sprog var identisk med både engelsk og tysk. Senere blev det til fællesgermansk, og omfattede også Holland. Det er ikke for at vade for meget rundt i gloserne, men lidt længere tilbage, ca. 3000 - 4000 år f. Kr. talte stort set hele Europa, Rusland, Iran og Indien ét og samme sprog. Det kaldes indoeuropæisk.
Det danske sprog opstod altså ikke, som Dannebrog, ud af den blå luft. Det opstod af en stamme, indoeuropæerne, som man ved var kvægavlere og havde heste som ridedyr, hvorved de bevægede sig vidt omkring, men hvor de oprindeligt kommer fra, ved man ikke. Hvordan deres sprog kunne få så stor udbredelse, aner man heller ikke. For det er vel begrænset, hvor langt en hest kan ride. Eller er det? De spredte sig i al fald og tog hver sin dialekt til sig. Så mon ikke dansk er opstået ad denne vej.
Undersøgelser viser, at 90% af verdens omkring 6000 sprog vil forsvinde i løbet af dette århundrede. Er dansk mon iblandt dem, vil vores sprog være mystiske runer om ganske kort tid.
