Connery

Blekingegadebanden

Dokumentar om røveriet, der rystede nationen.

5 ud af 6 stjerner
En kold november morgen i 1988 vågnede Danmark op til nyheden om røveriet på Købmagergades postkontor. Et af de mest brutale røverier, Danmark indtil da havde set.
Blekingegadebanden
På mange måder var det dagen, hvor Danmark mistede resterne af sin uskyld.
Det var med en vis mistro at danskerne chokerede fulgte med i nyhederne om røveriet, der kostede den 22-årige politibetjent, Jesper Egtved Hansen, livet.

'Sådan noget kan ikke ske i Danmark' sagde man!

Nu om dage virker røveriet mod Købmagergades postkontor måske ikke som noget ud over det sædvanlige, men det siger i virkeligheden mere om udviklingen af kriminaliteten i Danmark, end det gør om selve røveriet.

I dokumentaren får vi kronologisk historien om Blekingegadebandens tilblivelse og aktioner.
Det er det tidligere medlem, Bo Weymann, der fører os igennem bandens historie.
Han har som eneste medlem af banden, valgt at stå frem og fortælle sandheden.
ANNONCE
Blekingegadebanden
Det hele startede med to personer nemlig Bo og hans storebror Jan, hvis far havde været soldat under anden verdenskrig.

En aften, hvor familien ser TV, er der en reportage om Vietnam krigen.
Faderen udbryder 'Forbandede svin!' om amerikanerne og det sætter noget i gang hos den unge Bo.

Jan og Bo bliver kort tid efter medlemmer af KAK (Kommunistisk Arbejdskreds), en venstrefløjsgruppe der støttede Kinas Kommunistiske Parties kritik af Sovjetunionens inden- og udenrigspolitik.
ANNONCE
Blekingegadebanden
KAK blev stiftet af Gotfred Appel.
Han beskrives, i dokumentaren, som en psykopatisk leder, der styrede KAK's medlemmer, som en slags diktator.

Gotfred havde fået forbindelse til PFLP (The Popular Front for the Libration of Palestine/Folkefronten til Palæstinas Befrielse) hvilket skulle vise sig at blive et vigtigt bekendtskab for Blekingegadebanden, senere hen.

Da KAK's aktioner begynder at blive alt for kriminelle vælger Bo og Jan at melde sig ud af KAK og starter sammen med tre andre deres egen bande, Blekingegadebanden.
For dem handler alt om at skaffe penge til PFLP, for at hjælpe de udstødte Palæstinensere. Det bliver til en række røverier, der kulminerer med det skæbnesvangre røveri mod Købmagergades postkontor den 3. november 1988.

Dokumentaren er vanvittig spændende og udspiller sig nærmest som en krimi film. Strukturmæssigt er den delt op med interviews, der bliver understøttet visuelt af rekonstruktioner og arkiv materiale.
Det fungerer rigtig godt, da man som publikum hele tiden er visuelt stimuleret og kan følge med i den indviklede sag.
ANNONCE
Blekingegadebanden
Ligesom det er tilfældet med EM i 92, så kan man også huske, da man fulgte med i nyhederne om røveriet i Købmagergade og Blekingegadebande sagen.

Jeg var selv 10 år dengang og jeg var rædselsslagen. Jeg troede at der var krig og at man ikke længere kunne gå på gaden uden at blive skudt.
Der skulle dog gå små 20 år, før den profeti blev sand. Men faktum er at, det var en begivenhed der berørte hele Danmarks befolkning og nu kan vi endelig få sandheden om, hvem Blekingegadebanden var.

'Blekingegadebanden' har premiere den 20. marts, landet over.

Drengerøvs factor: 50 %.
ANNONCE
Blekingegadebanden
Teknisk information:
Original titel: Blekingegadebanden
Danmark, 2009
Instruktør: Anders Riis-Hansen
Medv: Bo Weymann, 'Xander', Hans Christian Truelsen og 'Carlos' Sánchez Ramírez
Genre: Dokumentar
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Længde: 104 min.
Premiere dato: 20. marts 2009
Biodistributør: Sandrew Metronome
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce