At flytte sammen
Chradser står ved en skillevej...
Årh, hvor er du kæreste-kedelig. Du er sat! Hva' så tøffelhelt? WHIP (indsæt lyden af en pisk her). Ja udsagnene kan være mange, men hvad er faktum? Hvad er berettiget? Og hvad er misundelighed?
Hva' kan jeg sige? Jeg skal flytte sammen med min kæreste. En ting som jeg er meget glad for, men når man får én ting, giver man afkald på noget andet. Det klassiske problem med at begge dele har positive og negative aspekter.
Det positive:
- Frit brug af hele lejligheden ift. at have en lejer, som er situationen nu (læs: sex i alle væresler).
- Udforske forholdet og se om det skal være helt seriøst (læs: dyrke vild sex).
- Konstant udøvelse af sexuelt samkvem (i hvert fald hvis man spørger min krop, hjerte og sjæl).
Det negative:
- Skænderi efter hun kommer hjem og ser drengene er inviteret over til Star Wars maraton (læs: ingen sex).
- Manglende mulighed for at skride hjem til sig selv, hvis kæresten er pres (læs: ingen sex).
- Frygten for at forholdet bliver "hverdag" (læs: ingen sex).
Og der er sikkert mange punkter, der kan tilføjes på den ene eller anden liste, hvis alle her kom med forslag. Men på et tidspunkt er det slut med at vende alle situationer i hovedet og tænke det hele til døde. Nogle gange skal der bare handles, og det er hvad der sker nu.
Men bliver man sat, bare fordi man flytter sammen med kæresten? Personligt siger jeg nej, om end riskoen er større for det, end når man bor hver for sig. Idet både min kæreste og jeg har mange aktiviteter ud over hinanden, så ligger det ikke til nogle af os at sidde derhjemme og slå rødder hver aften. Og selvom visse personligheder (primært fra et vist onlinemagasin) vil påstå, at jeg er på Jacques sjældnere end før, så er jeg stadig med en acceptabel procentdel af gangene, vil jeg sige...
For selvom nogle kan ytre, at man ikke får ligeså meget tid til venner og bliver sat, så er det jo typisk dem der er single, der siger disse ting. Og det kan ikke være mere naturligt. For uden en kæreste har man bare mere tid til venner mv., og det kan da være superfedt fra tid til anden.
Men i bund og grund leder vi jo alle efter den der specielle person, som man skal dele livet med, og som gør at vi ikke længere kan hænge ud med venner hele tiden og glo på damer (der gør man bare en gang i mellem, og går under navnet "fodbold med drengene"). Og et af skridtene til at finde den der specielle pige er at se, om man kan bo sammen. Så er det virkelig så slemt at flytte sammen med en kæreste?
Jeg har været sammen med min kæreste i ca. et år og elsker hende højt, så hvorfor ikke bare springe ud i det, og se hvordan det går? Det er i hvert fald det, jeg er nået frem til, så nu må det bare briste eller bære...
Så den 1. juli går Chradser fra stodder til...? (Forhåbentlig stadig stodder) ("Morfar", red.)
Hva' kan jeg sige? Jeg skal flytte sammen med min kæreste. En ting som jeg er meget glad for, men når man får én ting, giver man afkald på noget andet. Det klassiske problem med at begge dele har positive og negative aspekter.
Det positive:
- Frit brug af hele lejligheden ift. at have en lejer, som er situationen nu (læs: sex i alle væresler).
- Udforske forholdet og se om det skal være helt seriøst (læs: dyrke vild sex).
- Konstant udøvelse af sexuelt samkvem (i hvert fald hvis man spørger min krop, hjerte og sjæl).
Det negative:
- Skænderi efter hun kommer hjem og ser drengene er inviteret over til Star Wars maraton (læs: ingen sex).
- Manglende mulighed for at skride hjem til sig selv, hvis kæresten er pres (læs: ingen sex).
- Frygten for at forholdet bliver "hverdag" (læs: ingen sex).
Og der er sikkert mange punkter, der kan tilføjes på den ene eller anden liste, hvis alle her kom med forslag. Men på et tidspunkt er det slut med at vende alle situationer i hovedet og tænke det hele til døde. Nogle gange skal der bare handles, og det er hvad der sker nu.
Men bliver man sat, bare fordi man flytter sammen med kæresten? Personligt siger jeg nej, om end riskoen er større for det, end når man bor hver for sig. Idet både min kæreste og jeg har mange aktiviteter ud over hinanden, så ligger det ikke til nogle af os at sidde derhjemme og slå rødder hver aften. Og selvom visse personligheder (primært fra et vist onlinemagasin) vil påstå, at jeg er på Jacques sjældnere end før, så er jeg stadig med en acceptabel procentdel af gangene, vil jeg sige...
For selvom nogle kan ytre, at man ikke får ligeså meget tid til venner og bliver sat, så er det jo typisk dem der er single, der siger disse ting. Og det kan ikke være mere naturligt. For uden en kæreste har man bare mere tid til venner mv., og det kan da være superfedt fra tid til anden.
Men i bund og grund leder vi jo alle efter den der specielle person, som man skal dele livet med, og som gør at vi ikke længere kan hænge ud med venner hele tiden og glo på damer (der gør man bare en gang i mellem, og går under navnet "fodbold med drengene"). Og et af skridtene til at finde den der specielle pige er at se, om man kan bo sammen. Så er det virkelig så slemt at flytte sammen med en kæreste?
Jeg har været sammen med min kæreste i ca. et år og elsker hende højt, så hvorfor ikke bare springe ud i det, og se hvordan det går? Det er i hvert fald det, jeg er nået frem til, så nu må det bare briste eller bære...
Så den 1. juli går Chradser fra stodder til...? (Forhåbentlig stadig stodder) ("Morfar", red.)
