Connery

St. Vincent [Anmeldelse]

Bill Murray er tilbage i topform!

4 ud af 6 stjerner
St. Vincent - Trailer
Chernin Entertainment - St. Vincent [Anmeldelse] Chernin Entertainment

The beginning of a beautiful friendship

Førtidspensionisten Vincent (Bill Murray) er en alkoholisk livsnyder, vis eneste bekendtskaber er den russiske prostituerede Daka (Naomi Watts) og lånehajen Zucko (Terrence Howard), som han begge skylder penge. En dag flytter den 12-årige Oliver (Jaeden Lieberher) og hans mor Maggie (Melissa McCarthy) ind i huset ved siden af Vincent. Maggie arbejder i døgndrift som sygeplejerske, og har en aften en dobbeltvagt. Af ren desperation spørger hun derfor naboen Vincent, om han kan passe Oliver nogle timer, hvilket han går med til, selvfølgelig mod en betaling på 12 dollars i timen.

ANNONCE
Chernin Entertainment - St. Vincent [Anmeldelse] Chernin Entertainment

The Odd Couple

Langsomt bliver de to rigtig gode venner. Vincent slæber Oliver med på barer og hundevæddeløb og lærer den ellers stille dreng at slås og komme ud af sin skal, og omvendt får Oliver blødt op for den misantropiske, sjofle, hedonistiske krigsveteran, der begynder at afsløre nye og overraskende sympatiske sider af sig selv.

ANNONCE
Chernin Entertainment - St. Vincent [Anmeldelse] Chernin Entertainment

Mr. Deadpan himself

Bill Murray er ganske enkelt forrygende i rollen som den storrygende, whiskydrikkende Vincent. Filmen rammer hans form for tørre trademark-humor perfekt og kemien mellem Murray og den kun 11-årige Jaeden Lieberher er hele filmen værd. Også Naomi Watts gør det godt som gravid glædespige, eneste afstikker er Melissa McCarthy, der hverken er sjov eller særlig godt castet, IMO.

ANNONCE
Chernin Entertainment - St. Vincent [Anmeldelse] Chernin Entertainment

Gammel vin på ny flaske, men en himmelsk årgang

Dialogen er ligeledes skarp og veloplagt, og selvom historien måske er set et par gange før, så er det lykkedes debut instruktøren -og manuskriptforfatteren Theodore Melfi, at fortælle historien med så megen charme, humor og tilpas mængder patos, at det ganske simpelt er en fornøjelse at overvære. Er du Bill Murray fan, er der ingen tvivl om at du vil elske St. Vincent og Co.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 40%

Teknisk information:

Original titel: St. Vincent

Land: USA, 2014

Instruktør: Theodore Melfi

Medv.: Bill Murray, Jaeden Lieberher, Melissa McCarthy, Naomi Watts, Chris O'Dowd og Terrence Howard

Genre: Komedie/Drama

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 102 min

Dansk bio premiere: 30. april 2015

Distributør: Scanbox Entertainment

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce