Test: Lenovo Legion Go

Legion Go, er ligesom Asus ROG Ally en Windows 11-baseret håndholdt, der i praksis kan alt som en Windows PC kan, bygget omkring en kompetent lille skærm flankeret af gamerhardware og funktioner - og der skal ikke meget mere til, for at få en gammel gamer som mig til at smile. Jeg har testet Legion Go gennem de seneste uger, og er nu klar til at dele ud af, hvad jeg synes om den store håndholdte maskine. 

Lenovo Legion Go er nemlig ikke så lille og klejn, som man kunne forestille sig - faktisk føles den som et lokomotiv af en håndholdt, med en gigantisk 8.8" touchskærm, der understøtter en opløsning på op til 2560x1600 pixels - og et par chunky og formfuldente controllers på siden. 

Den første tanke man står med, er at det må være noget kram, når vægten af den håndholdte først rammer håndfladerne. 

Lenovo har med Legion Go, som en af de få håndholdte, valgt at kigge Nintendo rigtigt meget over skuldrene - controllerne i siderne er nemlig aftagelige - men modsat Nintendo er mekanismen der holder dem på plads væsentligt mere fast og taktil - og man føler på intet tidspunkt at der kunne være nogen form for controller-drift med  Legion Go. 

Hvor skal man lige starte? Hvad kan den spille? 

Legion Go er bygget omkring AMD's kraftfulde Ryzen Z1 processor, der for alvor har muliggjort maskiner som denne - og det betyder at der med processor og det indbyggede AMD Radeon-grafikkort, er hestekræfter nok til at trække nye storspil som blandt andet Starfield og Baldurs Gate 3 - og alt hvad der ellers er kommet før. Selvfølgelig er der forskel på hvilke spil der trækker godt i fuld opløsning og 144 Hz, ligesom der er en batterilevetid der skal tages højde for, hvis man for alvor har fokus på den mobile del af gamingen. 

For eksempel har jeg kunnet trække lige godt 1½ time ud af maskinen med Starfield på max-settings, mens en runde af et lettere spil som gode gamle Diablo 2 på power-saving mode giver mange timers gaming uden nærhed til en strømkilde. Og det er nok mit første og største take-away fra Legion Go: Det hele handler om balance. 

Den fantastisk fede skærm kan virkelig rykke igennem med 1600 pixel-opløsning, men er det nødvendigt på en knapt 9" stor skærm? Ikke rigtigt, og ved at ofre lidt pixels til i stedet at køre 1080p opløsning, henter man mere spilletid. 

Mens jeg indledningsvist testede Legion Go af med nogle af de store og krævende titler som er oppe i tiden, fik jeg i løbet af min testperiode ændret mine præferencer for bruget. Legion Go er en ret stor håndholdt maskine - og i stor udstrækning har jeg brugt den indbyggede kickstand på skærmen, hevet controllerne af og spillet med skærmen på sofabordet og de frie controllere i hænderne - akkurat som med en Switch. Og her er det min oplevelse at kortere og mindre  krævende indietitler, roguelites og kortspil eksempelvis, er helt optimale for en maskine som Go. De store single-player og multiplayertitler, rykker jeg hellere på en større skærm. 

Nu har jeg både en stationær gamer-PC, en Xbox og en PlayStation at lege med, så lysten til at trække Legion Go frem til en eksterne skærm har ikke været altoverskyggende, men det er blevet testet. 

Og jeg må sige i følgende: I en verden hvor man kun har en gamermaskine, ville Legion Go være et optimalt valg - med Thunderbolt 4 er det let at koble en ekstern skærm eller TV til maskinen, og mens man bruger den anden USB-port til fast opladning og kobler bluetooth udstyr til - så er det faktisk en habil og gennemsnitlig stationær gameroplevelse man får sig. 

Legion Go er virkelig et multitalent - og det er dens klare fordel. Mens flere konkurrenter kun har en USB-udgang, er de to udgange fra Legion Go et klart plus, der har mange trik i ærmet. 

Legions flere udgange og den store sprudlende skærm er dog ikke de eneste styrker. Lenovo har tænkt på de fleste gamerscenarier - og med de aftagelige controllere, kommer der også den ret så snedige FPS-mode. Den højre controller kan nedsættes i den medfølgende magnetiske FPS-stander, og herfra overtager en optisk sensor i bunden af controlleren kontakten med bordfladen - og vupti nu er den højre controller pludselig en aparte udseeende mus - helt optimalt, hvis man lige pludselig får en ustyrlig trang til at spille FPS-spil med noget der rent faktisk minder om en mus. Og mens Lenovos makeshift-mus ikke er det samme som en faktisk mus, gør den arbejdet virkeligt godt. 

Lenovo har ikke proppet Legion Go med unødvendigt bloatware, men derimod integreret et par fine funktions-overlays, der er tilgængelige fra fysiske genvejs-taster på controlleren - mens den ene giver lynhurtig adgang til performance-indstillinger, ofte brugte keyboard-genveje og andre indstillinger, er den anden en samlet Legion-launcher, der giver hurtig adgang til maskinens komplette mulige spilkartotek med direkte genveje til launchere fra Xbox, Steam, GoG, Android, Epic Games, osv. 

I bund og grund er Lenovo Legion Go en virkelig gennemtænkt håndholdt. Den har nok motorkraft til at batteriet kan tømmes for hurtigt, hvilket giver god grobund for at bruge den som en mini-PC til et eksternt setup, mens dens brede anvendelighed med aftagelige controllers, kickstand og FPS-mode gør den til et multianvendeligt bæst. De mange anvendelsesmuligheder kan nok hurtigt komme til at virke overvældende for både mobil- og casual konsolspillere, der bør blive på Switch eller smartphone, mens den er helt fænomenal til hard-casuals, der har lyst til at kunne spille alting hvorsomhelst og nårsomhelst. En fænomenal indie-maskine, en habil retroarkade og en multifunktionel spillemaskine - altsammen til en pris på godt 6000 kroner.