5 facts, du (måske) ikke vidste om filmen Druk
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold af streamingtjenesten Nordisk Film+.
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at filmen Druk var årets film i 2020, og at den høstede storslået ros fra hele verden. Hos Nordisk Film+ elsker vi danske produktioner som Druk, ligesom en stor del af danskerne, og derfor er vi gået bag om kameraet og har fundet 5 spændende facts om filmen, som du måske ikke vidste i forvejen.
1. Druk vandt hele 26 priser
At Druk vandt en Oscar for Bedste Internationale Film er en bedrift, der ikke bliver meget større. Men filmen har også hevet en række andre prestigefyldte priser hjem fra blandt andet European Film Awards, British Academy Film Awards, samt de anerkendte danske Bodil- og Robert-priser.
Det er selvfølgelig ikke kun de internationale kategorier, der har trukket overskrifter. Også Thomas Vinterbergs rolle som producer og manuskriptforfatter og Mads Mikkelsens hovedrolle som skolelæreren Martin blev anerkendt.
2. Vinterberg dedikerede filmen til sin datter
Thomas Vinterberg, den dygtige instruktør bag filmen Druk, valgte at dedikere sin film til datteren, Ida, som mistede livet i en trafikulykke under filmoptagelserne.
Vinterbergs beslutning om at dedikere Druk til sin datter tilføjer blot endnu mere dybde, sorg og kærlighed til en i forvejen medrivende fortælling, og det var en stor drivkraft for at få filmen gennemført for hele teamet.
3. De fire hovedroller blev castet, inden filmen blev skrevet
De fire centrale skuespillere blev valgt og ansat, før manuskriptet var færdiggjort, hvilket betød, at deres karakterer blev skabt med skuespillerne specifikt i tankerne.
“Vi skrev den her film til dem, så det har været uadskilleligt fra start", har Thomas Vinterberg udtalt til TV2.
I det oprindelige manuskript bar karaktererne skuespillernes egne navne – Mads, Lars, Magnus og Thomas. Dog, tre uger før filmoptagelserne startede, valgte holdet at give karaktererne fiktive navne, der bedre afspejlede deres roller i filmen.
4. Slutscenen blev næsten skrottet
De fleste, der har set Druk, vil nok mene, at afslutningsscenen er ikonisk. Men vidste du, at scenen, hvor Mads Mikkelsen danser rundt i en champagnerus blandt nyudklækkede studenter, næsten blev taget helt ud af filmen? Tvivlen gik på, om scenen var for fjollet og uden mening, men til sidst lod de alligevel Mads Mikkelsen give den gas med dans og champagnespray i hjertet af København.
5. Druk skal genindspilles i USA
I USA har filmen modtaget stor ros – så meget, at den nu skal genindspilles med nogle af verdens største skuespillere bag produktionen. Ingen andre end Leonardo DiCaprio og komikeren Chris Rock er hyret til henholdsvis at instruere og producere genindspilningen.
Selvom de begge er vant til at være foran kameraet, så er opgaverne bag kameraet heller ikke helt uvant for dem. Hvilke skuespillere, der skal medvirke, og om filmen kommer til at være tro mod den originale er endnu usikkert.
Se Druk på Nordisk Film+
Har du brug for en filmaften med den perfekte kombination af humor og alvor? Så er Thomas Vinterbergs seneste film et oplagt valg – og du kan se den Oscar-vindende film Druk på Nordisk Film+. Med et abonnement på streamingtjenesten har du blandt andet adgang til Danmarks største udvalg af nye og gamle danske film.