Connery

Novus elmotorcyklen er en lækker maskine fra fremtiden

En veldesignet fusion mellem elcyklen og de voksne el-motorcykler

Et par tyske industrielle designere var taget den lange vej til Las Vegas, for at præsentere prototypen af deres elektriske Novus Bike, på CES 2019. 

Den veldesignede cykel var placeret i en lille bås, mellem et væld af andre start-up virksomheder, men størrelsen til trods, stjal den i den grad opmærksomheden, fra alle de omkringliggende stande.

Novus minder om en elektrisk cykel, bortset fra at man har fjernet alt hvad der gør den slags grimt, og givet den et mere spacy supermotard-agtigt look. Det er ikke helt en elcykel men heller ikke helt en el-MC. Men det gør den ikke uinteressant, måske snarere tværtimod.

ANNONCE
Novus Bike

Cyklen kan takket være en delvis kulfiber-konstruktion holde sig til en vægt på lige under 40 kilo, og det betyder en hel del.

Motoren der er placeret i baghjulet er en 14 kW elmotor, der leverer et tosset moment på 200 Nm. 

Det gør Novus i stand til at skyde en fart på godt 100 km/t, med en rækkevidde på 100 kilometer på en fuld opladning, noget der kan opnås på tre timer. Ydermere, forklarede en af gutterne bag kværnen, giver en times opladning hele 80% kapacitet. 

Den tyske cykel er stadig på prototype-stadiet, og hvis man er interesseret i at sende pengene efter sådan en, lyder deres pris på omkring 250.000 kroner. Hvilket er mange mange penge, for sådan en sag. 

Men folkene bag Novus er på udkig efter investorer, og man kunne forestille sig, at prisen kunne komme ned i et mere menneskeligt leje, med de rigtige kompetencer og produktionsfaciliteter i ryggen. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce