Connery

George R. R. Martin afslører et ny retning for Game of Thrones-projekt

Martin sætter Netflix-serien 'Blue Eye Samurai' som pejlemærke

"Af og til har man fornøjelsen af, at falde over en serie man bare ikke kan slippe igen". 

George R. R. Martin udtrykker en enorm begejstring overfor Netflix' animerede storhit 'Blue Eye Samurai'

Game of Thrones-forfatteren har for vane - fra tid til anden - at udgive et blogindlæg på sin 'Not a blog'-blog, og det var også tilfældet den 31. december 2023. 

Her har han i store træk udbasuneret sin kærlighed til de animerede medier, inden han afslørede de seneste ændringer i hans aktuelle projekter i A Song of Ice and Fire-universet aka Game of Thrones.

Her fortæller han, at han sammen med HBO for år tilbage havde fire forskellige idéer til animerede serier i universet - heraf er to sidenhen blevet lagt på hylden, mens der er to som stadig arbejdes med. 

Den store overraskelse, er dog, at at af de tidligere forventede live-action-spin-offs, nu er blevet flyttet til animationsplatformen, således vi i fremtiden kan se mod tre animerede A Song of Ice and Fire-serier. 

Skiftet fra live-action til animation gælder for serien, som Martin navngiver 'Nine Voyages', omhandlende eventyrene for de unge Sea Snake, der i House of the Dragon spilles af Steve Toussaint. 

George R.R. Martin fortæller at skiftet til animation primært begrundes i budgetter, da en live-action version af hans idé ville have været praktisk talt "uhåndterligt dyrt", med et løbende eventyr der skifter lokation og havneby fra gang til gang. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt