Connery

Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination

Det vildeste Westeros-trip du kan forestille dig

Det sidste afsnit af Game of Thrones fik premiere tilbage i maj måned 2019, men allerede dengang, var det ret tydeligt, at vi ikke havde set det sidste til fantasy-serien, der gennem næsten et årti, gjorde sig til som en af de mest sete og omdiskuterede popkulturelle fænomener. 

Til trods for finalesæsonen, der er notorisk omdiskuteret, må man sige at Game of Thrones har været en kæmpe succes. Ikke blot for HBO, der fulgte op med prequiel-serien House of the Dragon i 2022 - men også for forfatteren af de originale bøger George R. R. Martin. 

Fantasy-eventyret har også udviklet sig til lidt af et turismeeventyr for landene, der har lagt lokation til seriens sprudlende univers: Malta, Island, Kroatien, Spanien og ikke mindst Nordirland. 

Hjertet for Game of Thrones seriens fysiske lokationer har gennem alle sæsonerne været Nordirland. Med faste filmstudier i Belfast, og mere end 25 ikoniske scener optaget rundt omkring i det nordirske landskab, er landet måske det mest oplagte sted at besøge, hvis man er inkarneret Game of Thrones fan. 

Visit Ireland inviterede os til Nordirland, for selv at stifte bekendtskab med de efterhånden mange tiltag de har gjort, for at gøre stedet ekstra spændende for Game of Thrones fans - og det er ikke så lidt, skal jeg hilse at sige. 

Det er tydeligt, at den offentlige organisation Northern Ireland Screen, har taget ved lære af, hvad New Zealand fik ud af Tolkiens Ringenes Herre-optagelser - Og alene i 2018, estimerede man at ud at 350.000 turister (en ud af seks besøgende i Nordirland), besøgte landet på grund Game of Thrones. 

Game of Thrones-effekten er tydelig mærkbar i Nordirland, også i 2022 - hvor intet mindre end fem ret så spektakulære tiltag, sætter scenen, for hvad der kunne kaldes den ultimative Game of Thrones ferie. I denne artikel dykker jeg videre ned i de imponerende filmlokationer, men først får du lige et resumé af de mest prominente Game of Thrones-relaterede tiltag for turister i Nordirland:

ANNONCE
Game of Thrones i Nordirland - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Game of Thrones i Nordirland

1. Game of Thrones Filmlokationer

Der er ikke meget menneskeskabt, der kan slå imponerende naturlige lokationer. Nordirland byder på en rå, men også særdeles spektakulær og varieret natur, hvis tilstedeværelse har været en stor medvirkende faktor i at bringe Game of Thrones' fantasi-univers til live. 

Den officielle rundtur er et mesterværk i filmturisme - der med kort og mobil-apps guider fans rundt til 26 officielle filmlokationer fra serien. Men det går jeg mere i dybden med senere i denne artikel. 

ANNONCE
Indgangen til Game of Thrones Studio Tour i Linen Mills Studios, Nordirland - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Indgangen til Game of Thrones Studio Tour i Linen Mills Studios, Nordirland

2. Game of Thrones Studio Tour

Game of Thornes er måske den utlimative samling af Game of Thrones-fandyrkelse på en lokation. Den faste attraktion, der slog dørene op i 2021 er en videreudvikling af Game of Thrones' turnerende udstilling, der som pop-up seværdighed åbnede rundt omkring i Nordirland i 2013, 2014 og 2019. 

Game of Thrones Studio Tour, er et slags imponerende museum over kun Game of Thrones, placeret i Linen Mill Studios, Banbridge, med over 1000 kvadratmeter udstilling, restaurant og den nok mest imponerende butik med kun Game of Thornes-merchandise i verden. 

ANNONCE
Doors of Thrones - House Stark-dør ved indgangen til Ballygally Castle Restaurant - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Doors of Thrones - House Stark-dør ved indgangen til Ballygally Castle Restaurant

3. Doors of Thrones

Vi har tidligere stiftet bekendtskab med det imponerende koncept, der er 'Doors of Thrones'. Konceptet er super fedt: Ud fra fældede træer fra Dark Hedges, der udgør sceneriet for Game of Thrones 'Kingsroad', har nordirske kunsthåndværkere snittet intet mindre end 10 detaljerede døre, der er direkte inspireret af Game of Thrones.

Hver af disse døre er herefter installeret i nordirske pubber og hoteller, der udgør 'Doors of Thrones'-turen, som bringer en hele vejen rundt langt den nordirske kyststrækning, hvor man passende kan nyde en iskold pint og de lokale kulinariske tilbud.

ANNONCE
Game of Thrones Tapestry - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Game of Thrones Tapestry

4. Game of Thrones Tapestry/gobelin

I 2017 afslørede HBO og Tourism Ireland en række imponerende hobeliner, der afbilleder hændelser fra Game of Thrones. 

Værket blev fuldført i 2019, hvor det samlet består af 13 individuelle gobeliner, der sammenlagt har en længde på 90 meter. Gobelinerne kan ses på Ulster Museum i Belfast.  

ANNONCE
Glass of Thrones, Titanic Slipway - Belfast - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Glass of Thrones, Titanic Slipway - Belfast

5. Glass of Thrones

I samme stil som Doors of Thrones, er Glass of Thrones et koncept, der bringer fans rundt omkring. Og mens dørene inviterer til en pubcrawl rundt i hele regionen, er Glass of Thrones en invitation til en frisk gåtur rundt i Belfast. 
Glass of Thrones består af en række - seks - håndlavede glasvinduer, der hver især forestiller et højdepunkt fra nøgletemaer i Game of Thrones: House Stark, House Lannister, House Baratheon, House Targaryen, White Walkers og Jerntronen. Glass of Thrones blev opført i 2019, sideløbende med 8. sæson af serien. 

ANNONCE
Castle Ward aka Winterfell - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Castle Ward aka Winterfell

Castle Ward: Winterfell 

Castle Ward, er et landsted fra det 18.århundrede, der lige fra starten var hjem til Winterfell. 

Det er ingen hemmelighed, at der blev brugt en gæv mængde CGI i serien, og det ikoniske udsigtstårn fra fæstningen, blev simpelthen spejlet på den modsatte side og forstærket med computergenererede mure, for at skabe en smuk symmetrisk fantasy-fæstning. 


 

ANNONCE
Castle Ward - Bueskydning - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Castle Ward - Bueskydning

Castle Ward er måske en af de mest ikoniske og genkendelige af lokationerne, og også slotspladsen, hvor Stark-børnene skød med bue og pil er til at få øje på. Den dag i dag, har turister mulighed for at booke sig ind til en Game of Thornes oplevelse, hvor man bliver udklædt i Game of Thrones-kostumer, og kan prøve kræfter med blandt andet bueskydning og øksekast. 

ANNONCE
Velkommen til Winterfell - Castle Ward - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Velkommen til Winterfell - Castle Ward

En del af den guidede oplevelse på Castle Ward, inkluderer også en guidet fortælling om, hvor mange kræfter der gik i at omdanne lokationen til den ikoniske borg Winterfell. 

Altså et oplagt besøgspunkt fra første sæson af Game of Thornes. 

Bonusinfo: Game of Thrones-turen på Castle Ward guides bl.a. af Robert Brown, der er ekspert i middelaldervåben - og flere gange statist i Game of Thrones.

ANNONCE
Inch Abbey, Downpatrick - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Inch Abbey, Downpatrick

Inch Abbey: Robb Starks oprør (ikke at forveksle med Roberts Rebellion)

Et lille kvarters kørsel fra Castle Ward, kan man muligvis høre ekko af udråbet: "The king of the north!". 

De skæbnestunge tilråb, kom til Robb Stark i 10 episode af første sæson, da Robb Stark samlede sine bannermænd i 'The Riverlands', efter henrettelsen af Ned Stark. Scenerne blev filmet ved den fysiske lokation Inch Abbey. 

Inch Abbey er ruinerne af et kloster fra det 12. århundrede. Det ligger billedskønt placeret med udsigt over floden Quoile, nær byen Downpatrick, hvor den lokale katedral troner i horisonten - begravelsesstedet for Sankt Patrick. 

ANNONCE
River Quoile - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination River Quoile

River Quoile

Få minutters kørsel fra Inch Abbey finder man et udkigspunkt nede ved flodbredden af Quoile.

River Quoile - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination River Quoile

Denne lokation var hjemsted for blandt andet Robbs hær, der skulle krydse Riverlands op mod Walder Freys slot. Samme sted, er også hvor Catelyn Stark mødes med Walder Frey, for at aftale termerne for at måtte krydse The Riverlands. 

ANNONCE
Tollymore Forest - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Tollymore Forest

Tollymore Forest, Newcastle

Tollymore Forest er en eventyrskov af første klasse. Den billedsmukke løvskov byer på hundrede år gamle træer, klipper og vilde vandløb - og det er ikke underligt, at folkene bag Game of Thrones valgte at starte et hele her. 

ANNONCE
Øverst, Game of Thrones, S1 - HBO - Nederst: Tollymore Forest-lokation IRL - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Øverst, Game of Thrones, S1 - HBO - Nederst: Tollymore Forest-lokation IRL

Dybt inde i Tollymore Forest, finder man en lille gryde indkapslet i høje træer - dette er lokationen for seriens åbningssekvens, hvori White Walkers jager en gruppe desertører fra The Night Watch - for til sidst at efterlader dem i et makabert mønster af lig. 

Skoven, der er så tæt at sneen i virkeligheden aldrig ville kunne ligge så tæt, som den gør i seriens scener, blev anlagt med et heftigt budget af film-sne - en udgift der var godt givet ud, skulle det vise sig. 

ANNONCE
Øverst Game of Thrones S1, HBO - Nederst: Parnell Bridge, hvorved scenerne blev optaget - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Øverst Game of Thrones S1, HBO - Nederst: Parnell Bridge, hvorved scenerne blev optaget

Inde midt i Tollymore Forest finder man også lokationen fra en anden skelsættende scene fra seriens første afsnit: Parnell Brdige i skoven, er nemlig lokationen, hvor Ned Stark sammen med Robb, Theon, Jon, Bran og Rickon finder et kuld moderløse ulve, der får stor betydning for Stark-børnene gennem hele serien. 

ANNONCE
Tollymore Forest - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Tollymore Forest

Tollymore har gennem tiden været en vigtig ressource for den irske-filmindustri, og foruden Game of Thrones, er der også optaget scener fra The Fall og Dracula Untold i skoven, ligesom egetræ fra Tollymore var det foretrukne interiør-materiale under udsmykningen af det originale Titanic-skib. 

Mit besøg i Tollymore-skoven skete gennem en guidet Mountainbike-tour på to timer, med afsæt fra Newcastle, Nordirland - en hyggelig lille by der grænser lige op til skovene. 

ANNONCE
Hotel Slieve Donard, Newcastle - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Hotel Slieve Donard, Newcastle

Det nærliggende Newcastle er desuden også vært for en anden Game of Thornes seværdighed - Percy French Inn, den tilhørende pub til det fabelagtige golfhotel Slieve Donard, er nemlig en af de 10 beværtninger, der byder på en håndskåret Game of Thrones-dør - og denne er House Stark-inspireret. 

ANNONCE
Hængebro ved Carrick-a-Rede, Nordirland - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Hængebro ved Carrick-a-Rede, Nordirland

Den nordirske kyststrækning

Hvis du er på udkig efter et imponerende roadtrip, er den nordirske kyststrækning en høj anbefaling. Hvis man sætter ud fra Belfast, og kører nordover, får man et vildt miks af natur, charmerende kystlandskaber og krydser det imponerende verdensarv-sted Giant's Causeway, inden man lukker kysstrækningen ned i den nordvestliggende by Londonderry - eller Derry, som de lokale kender den som (For de historiekyndige, er det her Bloody Sunday fandt sted). Undervejs kører man lige forbi - intet mindre end - 14 lokationer - inden man så igen kan krydse ind over landet, for at lande i Belfast igen.

ANNONCE
Ballygally - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Ballygally

Ballygally: The Neck, det nordlige Winterfell og det Dothrakiske hav

Den hyggelige by med det endnu mere hyggelige navn; Ballygally, er lokation for Ballygally Castle, som både bærer endnu en af Game of Thrones-dørene ved restauranten, og byder på et hjemsøgt slotstårn. Det perfekte stoppunkt for at udforske de nærliggende filmlokationer: Cairncastle (The Neck)(Det nordlige Winterfell), Shillanavogy Valley (Dothraki Sea) og Sallagh Braes (The Riverlands).

ANNONCE
Carnlough Havn - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Carnlough Havn

Carnlough: Braavos Canal

Carnlough er endnu en hyggelige lille kystlandsby, der har haft besøg af Game of Thornes. Den hyggelige lille havn, har nemlig dannet rammerne for et besøg af Arya Stark (Maisie Williams). I 7. afsnit af 6. sæson Game of Thrones, flygter Arya Stark fra the Waif, efter at være raget uklar med hende i sin træning for at blive Faceless. 

ANNONCE
Cranlough Havn / kanal i Braavos - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Cranlough Havn / kanal i Braavos

Da hun blødende efter et knivstik kaster sig i vandet, er det ved en lille kampestenstrappe i Carnlough, at hun trækker sig selv op til livet igen. 

Londonderry Arms Hotel - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Londonderry Arms Hotel

Efter at have forsøgt, at efterligne Aryas Scene ved havnen - det tager ikke mere end et par minutter - kan man fange sig en forfriskning på Londonderry Arms Hotel.

ANNONCE
Arkle Whiskey Bar i Londonderry Arms Hotel - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Arkle Whiskey Bar i Londonderry Arms Hotel

Det charmerende lille hotel bærer på en rig historie, det har blandt andet været ejet af Winston Churchill og har en stærk forbindelse til den (i Nordirland) berømte væddeløbshest Arkle. Og lige præcis hesten, har inspireret til stedets bar; The Arkle Bar - som er en lille perle af en cigarkasse, der blandt andet tilbyder smagningssessioner fra det nærliggende Whiskey-destilleri Bushmills. 

ANNONCE
Ballintoy - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Ballintoy

Ballintoy: The Iron Islands, Lordsport, Pyke

Når man ruller ind ved den lille fiskerhavn Ballintoy, bliver man gerne mødt af en stiv kuling og salte skumsprøjt i luften - og hvis det hele ser en smule genkendeligt ud, er det måske fordi man har haft en forkærlighed for Game of Thrones piratfamile: House Greyjoy. 

ANNONCE
Ballintoy - Rejseguide: Nordirland den ultimative Game of Thrones-destination Ballintoy

Stil dig op på molen og råb "What is dead may never die!", og håb på, at de lokale ikke griner lige så hårdt af dig, som de gjorde, da Theon Greyjoy vendte retur til Lordsport på The Iron Islands aka Ballintoy Harbour.

Del

Seneste nyt