Connery

The Hunger Games: Catching Fire [Anmeldelse]

Sexede Jennifer Lawrence er tilbage som Katniss Everdeen i en ny omgang Hunger Games.

4 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - The Hunger Games: Catching Fire [Anmeldelse] Nordisk Film
Så er det atter blevet tid til en ny omgang Hunger Games og i år har spillet 75 års jubilæum. Derfor er det en særlig udgave det drabelige spil, de ”heldige” deltagere har i vente. Sidste år vandt Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og Peeta Mellark (Josh Hutcherson) som bekendt spillet, ved at erklære deres kærlighed for åben skærm og derved nægte at slå hinanden ihjel til sidst. Deres sejr over systemet har gjort Katniss til et forbillede for de fattige og har medført en genvunden tro på selvstændighed hos befolkningen. Nyhederne rapporterer om optøjer i de forskellige distrikter og revolutionen er så småt begyndt at formes, i landet Panem. Dette bryder den diktatoriske præsident Snow (Donald Sutherland) sig bestemt ikke om, da han er bange for at systemet vil bryde sammen hvis befolkningen generobrer magten.
ANNONCE
Nordisk Film - The Hunger Games: Catching Fire [Anmeldelse] Nordisk Film
For at hævne sig på Katniss, opfinder Præsident Snow derfor en ny spilleregel. Eftersom at det er jubilæumsår, skal tidligere vindere dyste i en ny omgang Hunger Games og Katniss er naturligvis selvskrevet til at deltage. Hun og Peeta må derfor endnu en gang stå sammen for at overleve, men denne gang får de uventet hjælp af nogle af de andre deltagere.
ANNONCE
Nordisk Film - The Hunger Games: Catching Fire [Anmeldelse] Nordisk Film
The Hunger Games: Catching Fire er alt det den første film prøvede at være. Det er en intelligent, actionfyldt og helstøbt Sci-Fi film. Hvor den første film føltes ret overfladisk og letbenet, har 2’eren en del mere på hjertet og man føler også at Katniss selv, har meget mere at miste denne gang, hvilket giver Jennifer Lawrence’ karakter mere dybde og gør rollen interessant.
ANNONCE
Nordisk Film - The Hunger Games: Catching Fire [Anmeldelse] Nordisk Film
Filmen er også mere dyster end den foregående og det klæder faktisk historiens univers gevaldigt. Instruktøren Francis Lawrence har været ganske tro mod Suzanne Collins bog og har formået at få rigtig mange detaljer med i filmen, hvilket også har gjort den ret lang, faktisk hele 146 min, men det gør bestemt ikke noget for den er drøn-underholdende hele vejen igennem og filmens dramatiske klimaks skal helt sikkert også nok få pulsen op hos selv den mest hårdkogte movie buff.
ANNONCE
Nordisk Film - The Hunger Games: Catching Fire [Anmeldelse] Nordisk Film
Her på Connery.dk kan vi derfor kun glæde os til det næste kapitel i historien; The Hunger Games: Mockingjay. Optagelserne er netop nu i gang og bogen bliver delt op i to film, der henholdsvis udkommer i efteråret 2014 og 2015.

Dermed er der vidst kun tilbage at sige: Happy Hunger Games everyone and may the odds be ever in your favor!
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 80%
 
Teknisk information:
Original titel: The Hunger Games: Catching Fire
USA, 2013
Instruktør: Francis Lawrence
Medv.: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Woody Harrelson, Donald Sutherland, Elizabeth Banks, Lenny Kravitz, Stanley Tucci, Philip Seymour Hoffman, Jeffrey Wright, Amanda Plummer, Jena Malone og Toby Jones
Genre: Action/Adventure/Sci-Fi/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/Dolby Atmos
Spilletid: 146 min
Dansk bio premiere: 20. november 2013
Distributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce