Connery

Testkørt: Audi Q4 e-tron - Årets firmabil anno 2022 er elektrisk!

For under 400.000 står du med nøglen til en elektrisk Audi crossover, men burde man gå et trin op?

Der er opbrudstid i  bilindustrien, og den elektriske “revolution” har taget raketfart - også blandt de danske bilkøbere, der lokkes til af ny teknologi, pæne priser og ikke mindst et meget gunstigt afgiftsystem, der tilgodeser store dele af den mere elektriske bilpark. 

På den måde har Audi Q4 40 e-tron også sneget sig ind i en meget bred legeplads, hvor kombinationen af priser og teknologi smelter sammen et stort virvar af nye elektriske cross-over modeller, hvor de tidligere meget opdelte søjler og kasser, som ‘vi’, som forbrugere, plejede at putte de forskellige bilmærker i: Luksus, god kvalitet, lækre materiale: “Vorspring durch technik” er et motto, som Audi ikke er alene om at præstere i, på bilmarkedet anno 2021. 

Men den elektriske Audi Q4 e-tron er altså et umiddelbart tillokkende bud, med en forholdsvis stor og meget rummelig bil i crossover-segmentet, som kan erhverves helt ned i en basispris på godt 365.000 kroner (Audi Q4 35 e-tron). I denne artikel er det dog Audi Q4 40 e-tron, med en frapris på 414.000 kroner, der er i fokus. 

ANNONCE
Audi Q4 Attitude 40 e-tron i hurtige tal

Motor: 150 kW elmotor
Batteri: 76.6 kWh batteripakke
Rækkevidde: 490 km (WLTP)
Ladehastighed: 11 kW / hurtiglader: 125 kW
Acceleration: 0-100 km/t på 8,5 sekunder
Tophastighed: 160 km/t
Vægt: 2125 kilo
Anhængervægt: 750 kilo / 1000 kilo m. bremse 
Grundpris: 414.990
Monteret ekstraudstyr: Assistentpakke Advanced, Technology selection, Winter selection, Ambientlyspakke, S lin + S line-interiør, Funktionspakke, SONOS lydsystem, Navarreblå metallak
Totalpris testmodel: 513.262

ANNONCE
Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: Audi Q4 e-tron - Årets firmabil anno 2022 er elektrisk! Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Audis navngivningshistorik placerer denne model mellem de mere garvede ICE-modeller Audi Q3 og Q5 - hvilket, blandt Audi-kendere, burde give Q4 en øjeblikkelig genkendelighed, som en model, der størrelses- og performancemæssigt, nødvendigvis må placere sig mellem de to andre. Det er skarpt set, for det giver unægtelig Audi Q4 e-tron en lille tyvstart. 

Størrelsesmæssigt er navngivningen spot-on: Q4 e-tron er 10 centimeter længere end Q3, fire centimeter end Q5 og både bredere og højere end førstnævnte - og mens bagagerummet er en anelse mindre, er Q4 e-tron generelt set en ganske rummelig bil - kompakt-crossover-designet taget i betragtning. 

Hvad Q4 også er, er Audis første skud på Volkswagen Groups elektriske MEB-platform - performance og størrelsesmæssigt sammenlignelig med VW ID.4 og Skoda Enyaq iV: Bilgruppens seneste trillinger af elektriske crossover-SUV'er. 

Det er tydeligt, at de forskellige bilmærker har haft forskellig tilgang til deres respektive modeller - og særligt Q4 adskiller sig fra feltet, ved at have en markant anderledes tilgang til designet af cockpittet og føreroplevelsen.

ANNONCE
Materialevalget på betjeningsoverfladerne er en soleklar smagssag.  - Testkørt: Audi Q4 e-tron - Årets firmabil anno 2022 er elektrisk! Materialevalget på betjeningsoverfladerne er en soleklar smagssag.

Køreroplevelsen: Der går sport i den

Elbiler er i sagens natur - som det er i dag, i kraft af batteriernes vægt, nogle tunge slæder: Måske derfor gør de sig også særligt godt i SUV-agtige klæder, og det gør sig også gældende for Q4 e-tron. Med en vægt på 2.125 kilo og motorplacering ved baghjulene, kunne man frygte, at bilen rent køredynamisk ville være lidt af en udfordring - men det er ikke tilfældet. Audi har formået at gøre deres mellemstore SUV-like til en meget velkørt bil, som er mere behagelig over sportslig. Den er en fornøjelse at køre i over længere stræk - og også ved bykørsel er det en næsten svævende oplevelse - som også er let at manøvrere, med en forholdsvis beskeden venderadius. 

Trods udseendet er denne model hverken firehjulstrækket eller særlig anvendelig off road. Det skal siges, selvom det næppe er hvad en køber af denne bil har forestillinger om. En omvej ved at stykke anlægsarbejde med meget hullet grusbelægning, gjorde det strålende klart, at det aldrig har været hensigten med denne models konfiguration. 

Hvad der til gengæld er gennemført hensigtsmæssigt, er placeringen i førersædet, med en behagelig komfort og en rigtig god udsigtshøjde - kombineret med en ret gennemtænkt kabine - med mange gode og dedikerede funktionsknapper. Med en acceleration fra 0-100 km/t på 8.6 sekunder er Q4 40 ikke en sporty bil - men frisk nok, til at kunne trække fra de fleste andre biler i krydset - hvis de altså kører på fossilt brændstof de 204 hestekræfter, som baghjulene skubber en frem med, er på typisk elbilsmanér tilgængelig fra første klem af pedalen. 

Som det gælder for de fleste elbilister, går der ret hurtigt sport i noget helt andet: Nemlig rækkevidden. 

WLTP-modellen, som bilproducenterne er underlagt at udlægge deres rækkevidder i, er ret utopisk for den gennemsnitlige danskers kørselsbehov - og selvom der er et stykke fra 490 kilometer, havde jeg mulighed for at trække på den gode side af 400 kilometer ud af en opladning, med blandet kørsel og ikke alt for mange ture på motorvej. Hvis man overvejende kører i byen, er det lettere at bevæge sig op mod den opgivne rækkevidde - og her spiller den regenerative bremsefunktion også ind. Den kan man vælge at bruge - eller lade være - det er nemlig en smagssag, om man kan lide den lidt slæbende fornemmelse, som bilen har ved deceleration, med den regenerative bremsfunktion aktiveret: Men den ekstra energi er ikke at tage fejl af. Denne funktion kan desuden indstilles til at være aktiv eller deaktiveret fra bilen opstart - og ellers kan et lille ryk i automatgearstangen også slå det til eller fra - ligesom der findes flere niveauer af "modstand". 

ANNONCE
Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: Audi Q4 e-tron - Årets firmabil anno 2022 er elektrisk! Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Klassisk Audi-design: "Kølergrillen" består - denne gang

 Audi Q4 40 e-tron fremstår udvendigt med en meget klassisk, nutidig Audi-fremtræden. Det eneste der sådan reelt fortæller dig, at det er en elbil, er den markante kølergrill - der her taler form over funktion, idét den primært er placeret der for designets skyld - fordi motoren, der er placeret bagved og jo altså er elektrisk, ikke har brug for et direkte luftindtag. Så den er blændet af, "frontgrillen", men den er stadig pæn som en Audi-front kan være. Lygterne på testmodellen er også en af de træk, der typisk giver udtryk for en moderne Audi - Matrix-LED forlygterne har været vildt lækre siden vi første gang så dem - og sådan er det også i dag. Bilen holder linjer, som er direkte genkendelige fra de øvrige modeller i Audis Q-program - og modsat mange andre elbiler, er der ikke rigtig dyrket i synlige "high-tech" komponenter i bilens udvendige udtryk. 

ANNONCE
Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: Audi Q4 e-tron - Årets firmabil anno 2022 er elektrisk! Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Indvendigt er vi i en helt anden boldgade: En stor blanksort midterkonsol med en velplaceret automatgearstang, en start/stop knap (som kun benyttes hvis man ikke har tilkøbt komfortnøgle) og og et lille touchpad der styrer volumen og lydfunktioner dominerer den ellers rene overflade. I centerkonsollen er der placeret en stor infotainment-skærm, placeret over en række fysiske knapper, som styrer klimaanlæg og andre komfortfunktioner. Infotainment-skærmen er godt placeret i niveau med instrumentbordet, vinklet mod føreren - og i instrument skærmen er let at se - og læse, takket være det noget fladtrykte rat - der altså fungerer upåklageligt, omend det kræver en lille smule tilvænning. 

Benplads er der godt af - både i længden og bredden, og faktisk også på bagsæderne. Det samme gælder bagagerummet med dobbeltbund - hvor man dog formentlig dedikerer nederste lag til ladekabler, da modellen ikke har et såkaldt "frunk" (opbevaringsplads under "motorhjelmen"). 

I en hurtig vending, vil jeg sende en ros mod SONOS-lydsystemet, der med subwoofer og surroundplacerede højttalere er et af de mest velbalancerede fabriksmonterede lydanlæg, jeg nogensinde har oplevet fra en bil i mellemklassen - selv i den helt høje volumen er der minimalt af uønsket akustisk resonans - sådan bør det være, men der er langt imellem så veludførte lyspakker. 

ANNONCE
Audi Q4 40 e-tron - Kabine - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: Audi Q4 e-tron - Årets firmabil anno 2022 er elektrisk! Audi Q4 40 e-tron - Kabine - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Opladning: Hjemmefra eller på farten

Generelt for elbiler er det ikke som sådan rækkevidden der er akilleshælen: Opladningstiden sætter begrænsningen - og det samme gør infrastrukturen omkring de danske ladenetværk, der altså har svært ved at følge med mængden af elbiler på danske veje - men det er en historie til en anden dag. 

Audi Q4 e-tron kan hjemmelade med 11 kW - det betyder at man hjemmefra kan fylde bilen op med strøm over en god nats søvn (omkring otte timer) - men bilen tillader også en hurtigopladning med kapacitet på op til 125 kW. Det skulle ifølge Audi kunne fylde batteriet fra 5-80% på cirka 38 minutter. Det er ikke meget langt fra de reelle opladninger, som jeg har foretaget under testperioden. Når det er sagt, skal man enten være virkelig tålmodig - eller lære at kende belægningen af de tilgængelige offentlige hurtigopladere, for der er rift om dem - ikke mindst i Nordjylland, hvor jeg til dagligt har min hverdag. 

ANNONCE
Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Testkørt: Audi Q4 e-tron - Årets firmabil anno 2022 er elektrisk! Audi Q4 40 e-tron - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Elbiler er et et spændende område i massiv udvikling, og det er let at se sig forblændet af vilde specifikationer, og lynhurtige accelerationer - og omvendt skal man også kunne rumme de begrænsninger, som elbiler medfører - heriblandt det forholdsvis nye begreb rækkeviddeangst, der dækker bekymringen for, om man nu kan få kilometer nok ud af sin opladning - og om det i det hele taget er muligt at planlægge den næste opladning på de længere ture - bekymringer, der særligt vejer tungt hos førstegangskøbere af elbiler. 

Audi Q4 40 e-tron er ikke en sønderrivende hurtig elbil, 8.6 sekunder er hurtigt i forhold til sammenlignelige benzin- og dieselmodeller, men faktisk en anelse langsomt i forhold til andre elbiler med dobbeltmotorer, og en næsten dobbelt så hurtig 0-100 km/t sprint - og det er sådan et tal, der er let at lade sig forblænde af, særligt hvis man er glad for det overskud, som den slags kan give på motorvejstilkørsler, i overhalinger og sammenfletningsituationer. I praksis er det en blændeklap, man hurtig vender sig af med.

Bilen leverer pænt på rækkevidden i den daglige kørsel - og mens motorvejskørsel med hastigheder over 110 km/t trækker hurtigere ned på rækkeviddeforudsigelsen, er daglige køreture i byen og på landeveje leveringsdygtig i en rigtig pæn efterlevelse af rækkevidden. 

Q4 e-tron er i virkeligheden en ret spændende kombination af design, teknologi og praktik: Udvendigt har Audi holdt sig i et mere afdæmpet, konservativt design - som nok nærmere holder tråd med en ret nutidig og ordentlig tilgang - snarere end futuristiske detaljer - point in case, med de helt klassiske fysiske dørgreb, den store "kølergrill", som her fastholder Audis ikoniske fremtoning - dog uden nær så meget funktion. Den konservative sensibilitet er også at finde i kabinen, selvom interiøret og især cockpittet her ser udpræget science-fiction agtigt ud, med store glatte overflader og en nærmest rumrakets følelse af styring - Placeringen af trykfølsomme knapper og en række dedikerede funktionsknapper virker ekstremt gennemtænkt, selvom det for mig tager lidt tilvænning at blive venner med de trykfølsomme touch-knapper, er de dog særligt dedikerede og aldrig svære at finde frem til, uden at skulle tage blikket fra vejen. 

Den tunge elbil er desuden ekstremt velgående på asfalt og mens undervognen ikke helt er dynamisk nok til at kalde kørsel på en grusvej for behagelig - er kombinationen af køreegenskaber, praktiske funktioner, overordentlig god kabineplads, og en god teknologipakke et godt mix, der taler Audi Q4 op til at være en god allround elektrisk pendler - eller familiebil med plads til det meste. 

Det kommer slet ikke bag på mig, at bilen under min testperiode blev kåret til årets firmabil 2022 af Business Danmark og JP. (Beskatningspriser fra 380.000 hjælper selvfølgelig også!): Her får man med Audi Q4 40 e-tron en tilpas langtgående kører-bil, der leverer en overvejende velafvejet kombination af komfort og funktion med Audi-elegance oven i hatten.

Audi Q4 40 e-tron bryder ingen barrierer for absolut banebrydende teknik eller performance, men den karakteristiske fremtoning, der insisterer på, at en elbil ikke nødvendigvis skal ligne en science-fiction drøm, har sin helt egen appeal.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce