Connery

Min fede træner forarger?

Så hold dog kæft

Jeg ved ikke helt hvad der er mest grinagtigt. At en række medier er gået i selvsving, over at TV3 har lavet endnu et program, der trækker på kontroverser for underholdningens skyld, eller alle de velmenende borgere på de sociale medier, der er noget så dybt forargede på tykke menneskers vegne, over programmet 'Min fede træner'. 

Hvad fanden sker der for forargelseskulturen? 

Der er tre ting, jeg bare lige er nødt til at få luft for her... 

For det første, er jeg så fucking træt, af at folk hele tiden skal forarges på andres vegne. Medmindre du selv er fed, eller har været der - vil du så ikke bare gemme det væk indeni? Please. Jeg HAR været der, jeg vejede op mod 120 kilo for et par år siden, og det var der masser af grunde til, helt klart et par psykiske triggere, 100% en masse dårlige valg, og også en god portion kærlighed for mad og dovenskab. 

Man skal fandme ikke pakkes ind i vat, hvis man er tyk og træt af det. Man skal gøre noget ved det - og det hjælper også hvis andre gerne hjælper en på den rette vej. Det har jeg sådan set skrevet en del mere om, lige her

For det andet, så kan det ikke forarge mig, at voksne mennesker laver et underholdningsprogram om vægttab. At præmissen er en smule skæv, er med garanti den kalkyle, som TV3 har lavet, for at skabe den ønskede omtale for deres program. Skift kanal, hvis det ikke falder i din smag - det gør vi andre. 

For det tredje, så vil jeg gerne lige vifte mit flag for, hvor vildt dygtig Kira er, som coach og kostvejleder. Jeg har selv haft glæden af at modtage hendes hjælp, og det var virkelig en positiv oplevelse. Hun dygtig, har gode processer og programmer, og har selv gennemprøvet en del teknikker på hendes egen krop (For eksempel dengang hun var all in på bodybuilding, og efterfølgende fik lavet fotoshoot med os.) Desuden vil jeg mene, at hendes største kvalitet som træner, er hendes super empatiske tilgang, til at kunne sætte sig ind i den enkelte klients behov og tilstand, og yde en fantastisk opbakning, i alt fra kontrollerende opringninger, til en lille heppemail i ny og næ. 

ANNONCE

Here we are now, entertain us. 

Lad mig lige præsentere dig for programmet in mention. 'Min Fede Træner' er et underholdningsprogram fra TV3. Det kombinerer tanken om det klassiske slankeprogram med en omgang celebritystøv: Fire kendisser, med en nogenlunde forståelse for kost og motion, skal hjælpe hver deres tykke person, med at tabe sig. Men først: Lettere kontroversielt twist. Hver af kendisserne skal nemlig spise sig tykke først, for derefter sammen at kunne kæmpe sig ned i vægt, med deres respektive klienter. Uhh.

ANNONCE
Min fede træner - forargelsesspottet

TV3 har formået at skabe en masse opmærksomhed, med deres ganske forargelsesvækkende tv-spot for programmet. 

Forarger det også dig? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Følg gerne med på min personlige side, hvis du  er interesseret i mine blogindlæg og interviews.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce