I byen med A-kassen

Det er fandme ikke nemt både at miste job og Connery.dk





13. februar, 2017 - kl. 15:51
Forfatter: Alexander Pedersen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Jeg har været væk fra Connery.dk en rum tid. Det er primært fordi jeg blev fyret og røg på a-kasse støtte kroner. Min afgang fra magasinet skete lidt ligesom efter en samtale, a la den som udspiller sig herunder:

Alexander: Hej Frøken Munch-Olsen. I skriver jeg INTET må overhovedet i jeres infobrev? Må jeg have lov at skrive frivilligt for et onlinemagasin, hvor jeg fortæller om mine drukture, og de damer jeg nedlægger?

A-kasse dame: Nej du må ikke involvere dig i noget arbejdsrelateret.

Alexander: Jamen det er jo frivilligt, og det hjælper ligesom med at holde mig i gang.

A-kasse dame: Det kan vi ikke godkende desværre…

Alexander: Er du single?

A-kasse dame: Nej, jeg er gift har to børn på din alder og er 55 år gammel!

Alexander: Okay… tavshed…  Jamen, så tales vi bare ved, når jeg finder et job!

A-kasse dame: Farvel

Jeg har nu fundet et job, og det blev fejret med en epic bytur!




Byturen, som demonstrerede at Facebook er stor og verden er lille!


Tidspunktet er 10.35, det er torsdag og min telefon ringer. Jeg rækker ud efter den, siger hej – og får en besked i den anden ende. Jeg har fået et job og kan starte til den 1. Jeg smider røret på, jubler inden i mig selv og ringer til min kammerat Claus.

Alexander: Kan du huske jeg sagde jeg gav en bytur, når jeg fik et job, og du måtte cut me some slack indtil da?

Claus: Ja?

Alexander: Jeg har fået et job fra den 1. Jeg vil godt allerede i aften byde på våde varer.

Claus: Ja?

Alexander: Hvornår kommer du herud?

Claus: Jeg er der indenfor 1 time!

Alexander:  Øh, klokken er 11.00?

Claus: Ja?

Dér sidder vi så…

Jeg kigger på Claus. Han kigger tilbage og vi åbner en kold øl. Skål på jobbet.. Vi skåler imens vi begge godt ved, at drukturen er startet alt for tidligt. Jeg sender sms’er til potentielle hunkøn, for at se, om de også skal i byen. Ingen bid.

Klokken er nu 17.30 og jeg er fuld. Ikke fuld som i at jeg sejler rundt, men fuld som i, at jeg er begyndt at ringe i stedet for at sende beskeder. Det er pinligt. De ting jeg får sagt, beslutter jeg mig for, at drikke væk i et blackout. Vi åbner en flaske Gammel Dansk - Love Potion no 1.

Claus: Skal vi ikke tage en fuldemands lur?

Alexander: Ok

Hvis du aldrig har prøvet en fuldemandslur, så er du gået glip af noget. Det er fantastisk. Man ligger og roder rundt, og når man står op et par timer senere, er man helt fucked.

Jeg vælter ind i min seng, Claus tager sofaen. Dér ligger vi så og råber til hinanden. Diskussionen går på, hvem der skal rejse sig og slukke musikken. Jeg er stædig og vinder. Musikken er slukket. Stilhed!

 

 


Hvor fanden er jeg?


Jeg vågner klokken 23.30 ved at Claus skriger : ”Hvor fanden er jeg?” Jeg vælter ud af sengen, som et spædbarn, der ikke kan gå endnu. Vi forsikrer hinanden om, at vi er i sikkerhed. Vi går direkte i resten af den Ganmel Dansk.

 

 

 

 


Klokken er nu 2


Jeg danser på et eller andet dansegulv. Sammen med en lyshåret pige. Hun er lækker. Claus er væk. Hvor er jeg?

Jeg prøver at genkende stedet, og husker, at vi bad taxamanden om, at køre os til det nærmeste sted med damer. Missionen er fuldført. Jeg tager pigen i hånden og vi sætter os i en sofa.

Jeg spørger, om hun er en stærk uafhængig moderne kvinde… Hun griner flabet og siger bestemt JA! Jeg kvitterer med at spørge, om hun så giver en kold øl. Hun ser forbavset ud, tager sin taske frem og accepterer udfordringen.

Pludselig ser jeg Claus. Han er virkelig blæst. Han hænger i armene på to udsmidere og brokker sig. Jeg overvejer at følge med ham. Vores hjemmestrikkede regler ryger igennem tankerne....

"At score en pige, mod  at hjælpe en kammerat der er fuld, ved bevidsthed, kampdygtig og på vej hjem. Pigen vægter højest." Jeg griner for mig selv og bliver siddende.

Blondie kommer tilbage. Hun har en tøsedrink med til mig i stedet for øl. Jeg nægter at spille med. Jeg  går i baren for at hente øl. Jeg kommer tilbage fra baren. Hun er i gang med min drink. Hun virker fuld nu. Sød men fuld! Vi snakker løst og fast om alt og intet. Jeg foreslår, at vi tager hjem til mig. Hun insisterer på hendes kælderværelse hos sine forældre. Jeg går modvilligt med. Resten er historie.

 

 

 

 


Klokken er 10.30.


Blondie står i trusser og en hvid skjorte. Hun ER lækker, også i ædru tilstand. Hun har juice og morgenmad med. Jeg smiler ved tanken om, at hendes forældre har betalt for min morgenmad, efter jeg har knaldet hende. Jeg ved godt det er simpelt, men små glæder!

Vi spiser, og adder hinanden på Facebook. Hun kigger fælles venner, og hendes veninde popper op. Hvor kender du Mira fra? – Øh, hun, øh, vi har været sammen!

Blondie: WHAT? Seriøst?

Alexander: Ja, men altså det var ikke noget seriøst på den måde. (Jeg flipper bagkataloget og indser, at ét opkald til Mira, så vælter alle chancer, for noget videre med Blondie)

Blondie: Aj, det skal jeg høre hende om! Er det seriøst…?

Alexander: "Tænker note to self, opret fake Facebook profil med venner, som kan bruges i denne situation." Og siger: Nå men altså, jeg skal jo også hjemad, men skal vi ses i aften?

Blondie: Jeg skal ud med min veninde, men lad os lige ringes ved…

Hun følger mig ud. Jeg tænker at alt håb er ude. Jeg går op af trappen, kommer ind i forældrenes køkken. Jeg møder hendes far. Han skuler, som kun fædre med en lækker datter kan skule. Jeg siger hej, han nikker.

Vi går rundt om hjørnet, jeg møder hendes mor. Vi kigger på hinanden. Hun ser råvild ud. Jeg spiller cool.

Alexander: God dag frøken Munch Olsen. Jeg har fået et nyt job i går, så jeg ringer på mandag. Det betyder så også, at jeg tager det der frivillige skriveri op igen om mit byliv og sådan noget. Vi snakkes ved.

Vi står udenfor. Blondie kysser mig. Hvor kender du min mor fra?

Alexander: Hun er min sagsbehandler på A-kassen

Blondie: Seriøst, verden er godt nok lille, både min mor og veninde haha!

Alexander: Ja…

Blondie: Nå men jeg ringer…

Det næste livstegn jeg får fra Blondie er en sms. Der står: Kontakt mig ALDRIG igen – du er seriøst syg i hovedet!

Jeg gætter på, hun har snakket med Mira, om det med swingerklubben. Eller måske bare sin mor.

Jeg sidder med beskeden foran mig nu. Jeg overvejer om jeg skal svare, men det er jo allerede noget sygt shit, jeg har rodet mig ud i??

 

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Alexander PedersenFølg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen