Connery

Grøn Koncert markerer 40-års jubilæum med storslået folkefest

Stærkt lineup og kolde fadøl!

Igen i år har Grøn-karavanen rullet over det danske landskab i et udpluk af større byer for at genforene danskerne i en herlig kombination af kolde fadøl, god musik og højt humør. Vi har traditionen tro taget et smut forbi en af lokationerne for at tage pulsen på, hvordan tingene har afviklet sig i årets udgave.

I år har Grøn Koncert kunnet fejre 40-års jubilæum og selv efter så mange år i branchen er populariteten omkring konceptet langt fra nedadgående - i år kunne langt de fleste locations kunne melde alt udsolgt på nær i Esbjerg indtil videre. Festivalen emmer af enorm stor opbakning - både fra frivillige, som får hele showet til at køre rundt, men også hos de besøgende, som gør det til en årlig folkefest at nyde det gode selskab til musik og fadøl på græsplænerne over hele landet.

Det er altid lidt af et lotteri til Grøn hvert eneste år, når vi snakker vejrsituationen og i år var ingen undtagelse - vi var på reportage i det århusianske, der heldigvis kun bød på en lille times nedbør og ellers resten af dagen bød på let overskyet og solskin. Mens musik og kolde fadøl ofte er den kombination, de fleste søger, så er det altid interessant at se, hvad der befinder sig på madfronten - og i år har Grøn en masse forskellige boder, der tilbyder noget til enhver smag.

Alt fra flæskesteg-sandwich til thai-mad eller bare en god, gammeldags hotdog - der findes også både vegetariske og veganske alternativer, men udvalget varierer fra sted til sted. Desuden har udvalget af specialøl udover de klassiske fadøl også fået lidt mere kærlighed, mens deres klassiske pantsystem er blevet endnu mere forbedret, så der ikke er et gigantisk plastik-kop-mareridt af en oprydning efter festivalens afslutning.

ANNONCE
Stærkt tapas-game til en fold fadøl! - Grøn Koncert markerer 40-års jubilæum med storslået folkefest Stærkt tapas-game til en fold fadøl!

Grøn Koncert har altid haft en unik evne til at finde et lineup af bands og musikere, som tilbyder noget for enhver smag - og i år er ingen undtagelse.

Saveus kickstartede blandt andet årets lineup med et brag af en koncert, som lige fik rystet skuldrene i gang og sat skub under festlighederne hos årets gæster, mens 90’erne gevaldigt blev støvet af i et farverigt, eksplosivt og nostalgisk show med Aqua - perfekt timing med månedens premiere på Greta Gerwigs hypede Barbie-spillefilm.

Lamin hoppede ind og tog over for ArtigeArdit, der måtte springe et par af koncerterne over af personlige årsager - og ifølge nyere artikler er han netop blevet far, så stort tillykke med din nye titel.

Herefter fik Mø banket en heftig omgang hits ud i æteren som var synge med-venlige og det samme gjorde sig gældende for Medina, der lige bankede tempoet og bassen op.

Benjamin Hav efterfulgt af Andreas Odbjerg fik banket stemningen op på noget nært det højeste niveau med et kyndigt udvalg af hits og festlige bangers fra deres efterhånden storslåede kartotek af musikalske genistreger.

Musikken blev afsluttet på fornemmeste vis af L.O.C, der fik lige dele nostalgi og nymoderne beats til at gå op i en højere enhed, mens de sidste fadøl blev slænget over disken.

Grøn Koncert har i 2023 markeret en vild milepæl i deres 40 år lange historie - men med det niveau og engagement fra både deltagere og showrunners, så kan de snildt trække 40 år mere!

ANNONCE
Grøn Koncert

Læs mere om årets Grøn Koncert 2023 lige her:

Grøn Koncert

Del

Seneste nyt

Annonce