God of War: Ragnarok er klar med gratis Valhalla DLC inden jul
Ny trailer er en julegave fra Kratos!
Årets Game Awards sendte en sand stjerneregn af Awards efter RPG-spillet Baldur's Gate 3, og en række andre af årets bedste spil.
Awardshowet er dog krydret med en god hypefaktor, i kraft af, at det også er en platform for nye spilannonceringer.
Der blev bragt første kig på en række nye spil - men et af de bedste spil fra 2022, var også klar med en overraskelse.
Vi taler selvfølgelig om PlayStations God of War: Ragnarok.
Her kunne Santa Monica Studios nemlig afsløre, at den populære gudefantasi af et action/adventure spil kommer med en ny, gratis DLC-udvidelse, der udkommer allerede 12. december 2023.
God of War: Ragnarok Valhalla, er en epilog til det oprindelige spil, og her følger historien Kratos på en personlig og reflektiv rejse - med masser af monstre.
I DLC'en kommer Kratos og Mimir til Valhalla, hvor de skal overvinde "ukendte dybder af prøvelser" og overvinde ekoer fra Kratos fortid.
Spil-DLC'en er i essensen et nyt spilmode, der kommer til at byde på nye og eksperimenterende elementer fra roguelike-genren, med kontinuerlige opgraderingsspor og masser af hemmeligheder i vente. Det lyder som et fornuftigt tidsfordriv til juleferien - hvis du da ellers kan løsrive dig fra Baldur's Gate 3?