Connery

Faceliftet MG EHS giver et helt nyt look til plug-in SUV'en

MG EHS er fortsat en prisbillig SUV

Der er sket en hel del med MG, siden det nu kinsesiske mærke, blev genintroduceret i Danmark i 2020. En af mærkets store trækplastre blev SUV'en MG EHS - i plug-in hybrid varianten. Siden da har MG udrullet deres dedikerede elbilsplatform med MG4 , og den gamle EHS begynder da også at se en smule dateret ud, men hybridbilerne sælger fortsat. 

Derfor er MG på banen med en markant faceliftet version af EHS. 

Det nye design er en pæn afstikker fra den gamle, med et væsentligt mere strømlinet - men også aggressivt udseende, der blandt andet har blikfang i et helt nyt kølergitter og at sæt meget mere tidssvarende LED-forlygter. 

ANNONCE
MG EHS 2023 - Faceliftet MG EHS giver et helt nyt look til plug-in SUV'en MG EHS 2023

MG fortæller at den nye faceliftet model har samme mængde plads som i den udgåede model - hvilket er et plus, hvis man er i markedet efter en pæn størrelse SUV med god plads - til en fornuftig pris. 

Indvendigt er kabinen blevet opgraderet - blandt andet med ny softwareplatform til det 10" store infotainment-system - og det lyder som et smart træk, for det har generelt været et kritikpunkt i den gamle model. 

På drivlinjen er alt det samme, MG EHS Plug-in hybriden leveres med en 1.5 liters turbomotor, der spiller sammen med en 90 kW elmotor, for tilsammen at levere 258 hk i hybrid-mode, med en elektrisk rækkevidde på op til 52 kilometer.

MG EHS 2023-modellen sælges i Danmark udelukkende i Luxury-udstyrsvarianten - og den nye pris lander på 339.999 kroner. 

ANNONCE
MG EHS 2023 - Faceliftet MG EHS giver et helt nyt look til plug-in SUV'en MG EHS 2023
Del

Seneste nyt