Dagbog fra Sensation
Efter en hård weekend og et par dages restitution har jeg reportagen fra denne weekends kæmpebrag af en fest klar til vores trofaste læsere.
Sensation. Det kæmpestore dance-event ramte endnu engang Danmark og væltede Danmark omkuld med øredøvende DJ-skills og et visuelt overlegent show. Jeg er på vegne af Connery blevet sendt ud i marken for at nærstudere dette event, som har bevæget sig fra sin oprindelse i Amsterdam til flere forskellige lande rundt omkring i verden. Med julebajere i tasken, hvide klæder fra top til tå og en helvedes masse tømmermænd på slæb gik turen til hovedstaden.
Dagen forinden stod i Julebryggens tegn og undertegnede blev måske lidt for længe i fredagsbaren end hvad der var planlagtsom resultat af vækkeurets hjernesmadrende klokkespil væltede jeg ud af sengen ved ni-tiden og kravlede ud i køkkenet for få en gang koffein til at starte dagen på. Døren gik op fra værelset og en duft bredte sig af bacon, røræg og pølser, som den kære søster havde bikset sammen til det tømmermænds-ramte kreatur, som mest af alt lignede en portion udskidt æblegrød. Awesome! Maden blev kværnet igennem til en gang Real Housewives på tv’et, hvilket bekræftede mig at jeg stadig var bagstiv, da jeg faktisk lod mig underholde af disse plastikkællingers intetsigende hverdagsfortællinger. Min pung og mobil væltede rundt på gulvet, men jeg fik det hele samlet sammen, mens jeg fik smidt de hvide klæder på kroppen. Jeg takkede skæbnen for, at jeg huskede at samle tingene sammen dagen inden, da jeg sådan cirka var ligeså meget værd fra morgenen af, som Carl Mar Møller til en rødstrømpe-forsamling.
Med tunge skridt gik jeg mod togstationen for enden af gågaden i Århus, og listede ind i toget, hvor jeg kunne konstatere at lugten af pis og øl i kupeen ikke ligefrem hjalp mig med at få tømmerbasserne væk. På stationen i Fredericia venter en god kammerat, der rejser med videre til KBH på den lange rejse, som DSB får til at være mindst ligeså interessant som en norsk forelæsning og Peer Gynt. Vi ankommer efter at have forarget et mere eller mindre ældre ægtepar overfor med vores snak om pik og patter, og mødes med en tredje kammerat, hvor vi får en gang frokost til at lægge bunden til de mange timer foran os. Efter et godt måltid mad trasker vi over til adressen til forfesten, hvor vi mødes med en blandet skare af herlige jyder, københavnere og en flok hollændere.
Julebryggen smagte knapt så herligt dagen derpå, og måtte derimod tvinges ned for at sætte gang i festen. Den ækle eftersmag af humle og malt var tæt på at blive min undergang, men med rigelige mængder kom jeg kvalmen i møde og jeg tænkte: ’It’s on!’.
Tømmermændene blev så småt sendt på retræte med en lang række fiskefjæs-shots samt en klæg omgang Toffey-shots, som satte festlighederne i gang for alvor. En efter en ramte disse genstande læberne i sådan en fart, at flaskerne snart blev tømt. Da der ikke var lang tid til festen, havde vi ikke ressourcer til skifte glas, så shotsene blev en blanding af lakrids og karamel – det viste sig så at hedde mågeklatter, og smagte egentlig som navnet antyder.
Jeg begyndte så småt at glemme tømmermændene, i takt med at bas-armen stille og roligt begyndte at varme op, som resultat af leverens endelige overgivelse til sprutten atter en gang. Vi gik fra lejligheden i samlet trop, og bevægede os så småt over mod Parken, hvor lyden allerede afslørede festens aktuelle stemningsniveau. Efter at have vraltet over i garderobeområdet og delt skab med en tilsyneladende amerikansk pige, som synes det var en mægtig god ide at splejse om prisen, begav vi os mod festen.
Shotsene var så småt begyndt at sløre synet, og på trods af, at der åbenbart på billetten havde stået indgang C, fik vi listet os ganske tilforladeligt ind ad indgang B, hvor festen for alvor satte i gang. En bizar lugt af sprut, sved og weed bredte sig i næseborene, mens vi kæmpede os vej igennem den enorme menneskemængde i indgangen, hvor folk enten forsøgte at komme ind i varmen eller få fat i en omgang kolde fadbamser. Speaking of which, fadbamserne kostede absurd mange penge og det varede ikke længe før at det resulterede i, at min kære bankrådgiver fik grå hår i hovedet mandagen efter. Heldigvis var branderten stadig aktiv fra forfesten såvel som ’bagstivtiteten’ fra gårsdagens strabadser, så dansegulvet bød os velkommen til en overordentlig omgang crazy dancemoves blandt 20.000 andre mennesker.
Jeg begyndte så småt at glemme tømmermændene, i takt med at bas-armen stille og roligt begyndte at varme op, som resultat af leverens endelige overgivelse til sprutten atter en gang. Vi gik fra lejligheden i samlet trop, og bevægede os så småt over mod Parken, hvor lyden allerede afslørede festens aktuelle stemningsniveau. Efter at have vraltet over i garderobeområdet og delt skab med en tilsyneladende amerikansk pige, som synes det var en mægtig god ide at splejse om prisen, begav vi os mod festen.
Shotsene var så småt begyndt at sløre synet, og på trods af, at der åbenbart på billetten havde stået indgang C, fik vi listet os ganske tilforladeligt ind ad indgang B, hvor festen for alvor satte i gang. En bizar lugt af sprut, sved og weed bredte sig i næseborene, mens vi kæmpede os vej igennem den enorme menneskemængde i indgangen, hvor folk enten forsøgte at komme ind i varmen eller få fat i en omgang kolde fadbamser. Speaking of which, fadbamserne kostede absurd mange penge og det varede ikke længe før at det resulterede i, at min kære bankrådgiver fik grå hår i hovedet mandagen efter. Heldigvis var branderten stadig aktiv fra forfesten såvel som ’bagstivtiteten’ fra gårsdagens strabadser, så dansegulvet bød os velkommen til en overordentlig omgang crazy dancemoves blandt 20.000 andre mennesker.
episk!
Connery-babes var ikke tilstede, så min gode ven 'Smisken' står model i år.
En overvældende og fucking awesome DJ fyrede de vildeste bas-hits af sted gennem bygningen, og fik adrenalinen i kog under de vilde festligheder. På trods af de mange forskellige mennesker til stede, havde man fornemmelsen af, at vi alle fyrede den af som én samlet helhed. DJ’en stod trygt og sikkert i sit kæmpebur i midten som, udover at se mega cool ud, sendte utallige lasertråler ud igennem lokalet, og gav en overblik over hvor fucking mange mennesker, der egentlig var samlet. Et utal af mennesker rendte rundt i Anonymous-masker og jumpsuits, og standarden af kvinder var ud over alle grænser.
Pludselig fik jeg den idé, at alle de omkringstående mennesker nu skulle se mine awesome dansetricks, og efter at have fyret nogle shufflende og ikke mindst halvkiksede dansetrin af til folks store begejstring, går det op for mig, at de andre er blevet væk. Super fedt. Vi er sådan ca. 20.000 hvidt klædte mennesker og det var som at finde en nål i en høstak. Mens jeg kæmpede mig gennem horderne af overpumpede steofyre i bar overkrop såvel som mennesker med komplet tågede øjne, fandt jeg endelig vej til de andre, og festen kunne endnu engang fortsætte. Det pulserende dansegulv var fuldstændigt overvældende, indtil vi fik øje på et aflukket podie, hvor man kunne fyre den endnu mere af. Vi gik derover og begyndte at gå op ad trappen, indtil en kæmpekølle af en arm rev os tilbage og bad os vente i køen. Damn it. Vi ventede et kort stykke tid, listede under kæden og gav den hele armen som sild i en tønde, på det overfede podie under DJ-kublen.
Pludselig fik jeg den idé, at alle de omkringstående mennesker nu skulle se mine awesome dansetricks, og efter at have fyret nogle shufflende og ikke mindst halvkiksede dansetrin af til folks store begejstring, går det op for mig, at de andre er blevet væk. Super fedt. Vi er sådan ca. 20.000 hvidt klædte mennesker og det var som at finde en nål i en høstak. Mens jeg kæmpede mig gennem horderne af overpumpede steofyre i bar overkrop såvel som mennesker med komplet tågede øjne, fandt jeg endelig vej til de andre, og festen kunne endnu engang fortsætte. Det pulserende dansegulv var fuldstændigt overvældende, indtil vi fik øje på et aflukket podie, hvor man kunne fyre den endnu mere af. Vi gik derover og begyndte at gå op ad trappen, indtil en kæmpekølle af en arm rev os tilbage og bad os vente i køen. Damn it. Vi ventede et kort stykke tid, listede under kæden og gav den hele armen som sild i en tønde, på det overfede podie under DJ-kublen.
'till the break of dawn!
Mit hvide pandebånd blev ikke kun en succes i form af udseendemæssige accessories, men bidragede også til at undgå en druknedød i sit eget sved, hvorefter vi besluttede os for at træde ned til de andre igen. En kort pause bestod af et par møgdyre bajere, en fransk hotdog og synet af en emo-lignende dreng helt væk på stoffer, som rullede rundt i sit eget bræk. Fy for en skefuld. Selv så jeg aldrig noget til nogen former for stoffer, men mødet med et fedladent kreatur af en skæv mand - som kun forsvandt fra vores åsyn efter at jeg havde lokket ham væk med et hvidt knæklys – var ikke kun på grund af alkoholens virkning.
Tilbage til techno-dansen som fortsatte resten af natten blandt herlige mennesker, stive apparater, skæve idioter og ikke mindst en allerhelvedes masse nærmest halvnøgne damer. Letpåklædte kvinder rystede røv til rytmerne og visse piger havde så lidt tøj på, at det næste skridt ville være tandtråd. Dog skulle man oftest tænke sig en ekstra gang om inden man sneg sig ind til en dans, da et hulk-lignende grødhoved tit kom gående få meter bagved. Anyways, der var både noget godt for ørerne og ikke mindst noget godt for øjnene. En umiskendelig duft bredte sig af marihuana, og vi listede os en smule tilbage i lokalet og nød de sidste toner for aftenen. Vi tog af sted fra festen med at vifte en helt igennem bundliderlig MILF væk, inden hun overgramsede vores unge kroppe eller spiste os med øjnene, hvorefter vi skyndte os videre i programmet.
Tilbage til techno-dansen som fortsatte resten af natten blandt herlige mennesker, stive apparater, skæve idioter og ikke mindst en allerhelvedes masse nærmest halvnøgne damer. Letpåklædte kvinder rystede røv til rytmerne og visse piger havde så lidt tøj på, at det næste skridt ville være tandtråd. Dog skulle man oftest tænke sig en ekstra gang om inden man sneg sig ind til en dans, da et hulk-lignende grødhoved tit kom gående få meter bagved. Anyways, der var både noget godt for ørerne og ikke mindst noget godt for øjnene. En umiskendelig duft bredte sig af marihuana, og vi listede os en smule tilbage i lokalet og nød de sidste toner for aftenen. Vi tog af sted fra festen med at vifte en helt igennem bundliderlig MILF væk, inden hun overgramsede vores unge kroppe eller spiste os med øjnene, hvorefter vi skyndte os videre i programmet.
Med en minimal mængde søvn og andendagens tømmermænd på trapperne listede jeg med de andre ud af Parken, fandt mit tøj og begav mig ned for at sove ud på banegården. Festen sluttede kl. 3 så jeg havde lige nøjagtig tre motherfucker kolde timer på banegården inden toget gik mod det jyske atter igen. Inden jeg nåede så langt, hev de andre os med på en skattejagt efter barer, som stadig holdt åbent, og med et halvsovende korpus slæbende gennem gågaden blev aftenen forlænget til kl. fem, hvor banegården blev det sidste stop på rejsen. Jeg kastede mig ind i toget, som allerede var propfyldt af andre techno-aber som stadig havde masser af energi og synes det var en god idé at begynde på UNO. Fuck! Gudskelov gik der ti minutter før alle kollapsede i sæderne og hele toget sov. Med et par timers søvn og en lang rejse overstået trasker jeg ud i morgenkulden på banegården og begynder at begive mig hjemad. Jeg ser desværre at min venstre sko ikke klarede de voldsomme dansetricks, og måtte derfor kassere krabaten for derefter at halte hjem i strømpefødder gennem regnvejr, brosten og undrende blikke. Jeg når knap nok at få mig smidt i sengen, før min krop giver efter for søvnen og sender mig langt væk i drømmeland.
Vi ses til næste event!
Tjek desuden undertegnedes tidligere event-besøg i Vestjyllands herlige omgivelser til Haze over Haarum:
http://connery.dk/dagbog-fra-vestkysten.77871.html
