Connery

Bam Margera genantænder Jackass-beef med bizar musikvideo

Heftige svinere til Johnny Knoxville og resten af holdet.

Det kom som lidt af et chok tilbage i 2022, da en fjerde Jackass-film var på vej i biografen - men uden en af de helt originale spillere, nemlig Bam Margera.

Rygterne florerede i månedsvis, og der blev smidt forklaringer i luften fra begge lejre - Jackass-crewet fortalte, at han testede positiv på en af deres narkotests under optagelserne, mens Margera selv understreger, at forholdene var urimelige og målrettet udelukkende ham.

Det virkede til, at de havde fundet mere eller mindre sammen igen via en række opslag på de sociale medier og Margera var med på Steve-Os stand-up-tour - men nu er beefen antændt igen af Margera selv.

Han medvirker på et rapvers i sangen 'Feel Like Bam' lavet af Cult Shotta og Tanboymiguel.

Her giver han verbale lussinger til Johnny Knoxville, Steve-O og Jeff Tremaine - Knoxville beskyldes for at have ødelagt Margeras skateboard-karriere og udfordrer ham til en boksekamp.

Jeff Tremaine bliver kaldt en 'greedy, fat f**king p***y', mens Steve-O får lidt hård kærlighed og kun kritiseres for sine evner på et skateboard.

Av.

Du kan se musikvideoen herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce