Krig

Ukraine satser stort på droner: Vil skabe en “dødszone” for russiske tropper

Den ukrainske hær har lanceret et massivt droneprojekt kaldet “Drone Line”, som skal forvandle slagmarken med en 10-15 km bred zone spækket med droner.

Ukraine satser stort på droner: Vil skabe en “dødszone” for russiske tropper
Foto: АрміяInform, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons

På trods af Trumps løfter om at ende krigen på 24 timer raser den stadig. Putin har sagt nej til

Spækket med droner

Den ukrainske hær har lanceret et massivt droneprojekt kaldet “Drone Line”, som skal forvandle slagmarken med en 10-15 km bred zone spækket med droner.

Både militærfolk og civile mellem 18 og 59 år opfordres nu til at melde sig under fanerne for at blive en del af specialiserede droneenheder.

Projektet har allerede fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 111 millioner dollars fra Ukraines forsvarsministerium, som skal bruges til at indkøbe droner, elektroniske krigsføringssystemer og andet højteknologisk udstyr.

MAN Danmark scorer værkstedsaftale med Forsvaret: Fire år med tungt grej og skruenøgler

Læs også: MAN Danmark scorer værkstedsaftale med Forsvaret: Fire år med tungt grej og skruenøgler

Droner bliver Ukraines missil-alternativ

Droner er blevet en hjørnesten i Ukraines forsvar, da de kan kompensere for mangel på krydsermissiler. Samtidig har Ukraine brugt dem offensivt til at angribe russiske olieraffinaderier og forsyningslinjer, i alt 81 angreb på russiske brændstofdepoter det seneste år.

Ifølge officielle tal producerede Ukraine 1,5 millioner FPV-droner og 30.000 kampdroner i 2024, hvilket svarer til en månedlig produktion på 127.000 enheder.

I 2025 sigter de mod 200.000 droner om måneden.

Kampen mellem “sværdet og skjoldet”

Selvom droner er blevet en gamechanger, bliver anti-drone-systemer også bedre.

Ifølge en rapport fra Royal United Services Institute gennemfører kun 2-4 ud af 10 ukrainske droner deres missioner succesfuldt, resten nedskydes eller saboteres af russiske elektroniske modforanstaltninger.

Forskere knækker koden: Krigsdroner kan nu aflytte ubådskommunikation

Læs også: Forskere knækker koden: Krigsdroner kan nu aflytte ubådskommunikation

Putin vil have FN-styret Ukraine: EU kalder det propaganda

Læs også: Putin vil have FN-styret Ukraine: EU kalder det propaganda