Krig

Putins gyldne helt er væk: Russisk elitesoldat elimineret i kamp

Han fik en medalje af Putin i februar, og nu er han død.

Putins gyldne helt er væk: Russisk elitesoldat elimineret i kamp
Foto: Kremlin.ru, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons

Det går hurtigt i krigens PR-maskine, og endnu en gang bliver vi mindet om, at “helt” er en relativ betegnelse, især når den kommer fra en mand som Putin.

Fra medalje til mindeplade på rekordtid

Major Marat Tibilov, også kendt som “Talib”, var leder af en ildstøttegruppe under Rosgvardias sikkerhedstjeneste.

En mand, som ifølge Kreml var så uundværlig, at han personligt fik overrakt Den Gyldne Stjerne – Helt af Rusland-medaljen af Vladimir Putin selv for blot en måned siden.

Nu er han ifølge både russiske og ukrainske Telegram-kanaler “elimineret” under kampe i Kursk-regionen.

Altså, ikke “såret”, ikke “trukket tilbage”. Nej, straight-up elimineret.

Det bekræftes af det russiske nyhedsbureau TASS.

Kreml har ikke oplyst om de præcise omstændigheder, men hey, når en elitesoldat med direkte linje til Putin bliver slået ihjel, er der sjældent godt nyt for Rusland.

Imens regner dronerne ned

Tibilovs død sker samtidig med, at der stadig er hårde kampe i Kursk-regionen, trods ukrainsk tilbagetrækning fra dele af området.

Og det stopper ikke der. I løbet af én nat affyrede Rusland 163 droner mod Ukraine, heraf 147 såkaldte Shahed-droner og forskellige “lokkeduer”.

Ukraine fik heldigvis skudt 89 af dem ned, og yderligere 51 blev lammet med elektronisk krigsførelse.

Ja, der er teknologi i det her, som kunne få enhver Bond-skurk til at blive misundelig.

De ramte områder inkluderer Kharkiv, Sumy, Poltava, Dnipropetrovsk, Odessa, Mykolaiv og Zaporizhia.