Sådan snød to studerende Pringles og navngav deres logo

Vi har alle været der. En fredag aften, et pringles-rør med Sour Cream & Onion, og før man ved af det, har man inhaleret hele molevitten uden en skygge af selvkontrol.

Men mens du har siddet og stirret skyldbetynget på Pringles-mandens evigt glade ansigt, har du så nogensinde overvejet, hvad han hedder?

Nej? Det gjorde vi heller ikke. Men nu viser det sig, at han faktisk har et navn, og historien bag er intet mindre end en Wikipedia-hoax gone wrong.

Fra studie-prank til officiel brand-historie

Pringles-maskotten har eksisteret siden 1968, men hans navn? Det var ikke engang en ting før 2006, hvor to college-drenge, Justin Shillock og Michael Wiseman, havde lidt for meget fritid på deres kollegieværelse.

Mens Justin tilfældigt sad og gnaskede Pringles (vi ser dig, corporate plant), smed Michael et navn ud, inspireret af NFL-spilleren Julius Peppers.

“Julius Pringles”, sagde han – mest som en joke.

Men hvorfor stoppe der? De to venner tog joken til det næste niveau og tilføjede navnet til Wikipedia.

Og i en præ-Deepfake-verden, hvor internettet stadig var lidt blåøjet, skete det utænkelige: Ingen opdagede det.

Da Procter & Gamble solgte Pringles til Kellogg’s, så en intetanende marketingmedarbejder navnet på Wikipedia, tænkte “Det lyder da meget officielt” – og bam! Julius Pringles var født.

Pringles-gate: Et navn, en konspiration, en skålfuld chips

I dag er Julius Pringles officielt en ting. Selv Pringles’ egne Funko Pop-figurer bærer navnet, og firmaet omtaler det nu som kanon.

Det betyder, at Pringles-mandens navn ikke er skabt af et team af marketing-guruer eller et snedigt reklamebureau.

Nej, det er resultatet af en sen aften, en pose chips og et par drenge, der troede, de var sjove.

Og hvis du sidder derude og tænker: “Hvis to studerende kan ændre en multinational snacks historie, hvad kan jeg så gøre?” – så er svaret: Meget. Mere. End. Du. Tror.

Så næste gang du åbner en tube Pringles, så giv Julius et lille anerkendende nik.

Han er et bevis på, at internettet er vildt, og at du aldrig kan stole på Wikipedia… medmindre det er til eksamener.